Softwareudvikler

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du en passioneret softwareudvikler, der skriver bundsolid og robust backend-kode, der kører i et distribueret miljø? Får du projekterne afsluttet og leveret til kunderne? Og vil du gerne arbejde i et softwarehus, hvor udviklerne sidder i København? Så kan det være dig, som er vores nye softwareudvikler!

cBrain er med F2-platformen en central spiller i offentlig digitalisering, og cBrain vokser. Vores teknologi gør det muligt at udvikle fagprocesser langt hurtigere og med væsentligt mindre kode end i traditionelle software-projekter. Fra idé og beslutning til kørende løsninger gennemføres projekterne typisk i løbet af måneder, ikke år.

Om jobbet


Som vores nye softwareudvikler vil du primært komme til at udvikle integrationer mellem F2-platformen og andre systemer, herunder eksterne applikationer og 3. parts webservices, der indgår i kundernes løsninger. Du vil komme til at udvikle webservices, og du vil primært komme til at benytte teknologier som C#, REST, Microsoft SQL Server og Git. Vi udvikler også værktøjer til eget brug, når det giver mening – ofte i PowerShell – så her vil du også kunne sætte dit fingeraftryk.

Du bliver en del af et fagligt team af softwareudviklere, hvor vi er rigtigt gode til at sparre og vidensdele med hinanden. Du indgår derudover i projektteams, hvor du samarbejder med kollegaer med forskellig baggrund og faglighed.

Du er med i hele udviklingsforløbet fra design over udvikling og review til idriftsættelse, vedligeholdelse og videreudvikling:

  • Deltagelse i design af løsninger sammen med løsningsdesignere.

  • Samarbejde med de udviklere, der skriver forretningsprocesdelen af løsningerne i cBrains domænespecifikke sprog.

  • Udvikling af kode til integrationer.

  • Kodereview og løsningsdokumentation.

  • Idriftssættelse hos kunden.


F2-platformen udvikles in-house i cBrain, så du har som softwareudvikler mulighed for selv at påvirke udviklingen af platformen. Vi bruger også F2 internt, og derfor har alle i virksomheden et dybt produktkendskab.

Din profil


  • Du er analytisk stærk og har en struktureret, omhyggelig og metodisk tilgang til opgaveløsning.

  • Du kan programmeringshåndværket til fingerspidserne. Du skriver ren, sikker og testet kode, der er letforståelig, og som kan genbruges. Du ved, at kode skal vedligeholdes, også af andre end dig selv. Du forstår og forudser dit arbejdes effekt på den udviklede løsning, når denne er i produktion.

  • Måske er du erfaren, måske er du nyuddannet med et ønske om at opnå et højt niveau.

  • Du er flydende i C#. Eller alternativt i Java eller lignende – så skal du nok få lært C# hos os.

  • Du kender til begreber som funktionsprogrammering og objektorienteret programmering.

  • Du kender til databaser og SQL.

  • Du kender til Git eller lignende systemer til styring af kildekode.


  • Hvis der til en opgave er behov for en anden teknologi – det kunne fx være PowerShell eller en GUI-teknologi – er du ikke bange for at sætte dig ind i den.

  • Du tager ansvar og motiveres af at levere software af høj kvalitet.

  • Du kommer i mål med dine opgaver.

  • Du har gode samarbejdsevner. Du trives godt med at arbejde i et team, samtidig med at du arbejder proaktivt og selvstændigt med dine opgaver.

  • Du forholder dig konstruktivt til både at modtage og give kritik.

  • Du er flydende på dansk. Eller du forstår dansk og forstår og taler engelsk.


Vi ser gerne, at du har en bachelor-, diplom-, master- eller kandidatuddannelse som datalog, softwareingeniør, cand.it. eller lignende uddannelse inden for softwareudvikling.

Bliv en del af en faglig og social virksomhed i vækst


Hos cBrain er vi fælles om en passion for software, og du får branchens muligvis bedste kollegaer. Vi mødes på tværs af organisationen og tror på, at det er vigtigt, at vi har det sjovt sammen, samtidig med at vi både er ambitiøse og professionelle. Det styrker samarbejdet og arbejdsglæden.

Af samme grund sætter vi også stor pris på vores kollegaer og en uformel kultur. Det viser sig bl.a. ved, at vi har et bredt udvalg af medarbejderdrevne aktiviteter, såsom løbeklub, badmintonklub, vinklub, brætspilklub og meget mere.

Vi flyttede i 2022 ind i et nyt domicil i Nordhavn med udsigt til vandet. I disse nye omgivelser kommer du hver dag ind i flotte, nyrenoverede lokaler til duften af hjemmelavet mad i vores bistro. Vi har prioriteret inspirerende faciliteter, der inviterer til kreativ udfoldelse, og vi har fitnessfaciliteter, hvor du kan få pulsen op efter en produktiv arbejdsdag.

Interesseret?


Hvis du har spørgsmål relateret til indholdet i stillingen som løsningsudvikler, er du velkommen til at ringe på tlf. 7216 1811. Send din ansøgning, dit CV og dine eksamensbeviser allerede i dag til [email protected] Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om cBrain


cBrain er et børsnoteret dansk softwarehus grundlagt i 2002. Med vores F2-software hjælper vi offentlige myndigheder med at skabe målbar effektivisering gennem digitalisering af forretnings- og vidensprocesser. Mere end 75 danske myndigheder, herunder størstedelen af de danske ministerier, har indført F2 som deres digitale platform.

cBrains målsætning er i fremtiden at etablere os i endnu flere lande samt levere klimasoftware til offentlige myndigheder, således at myndighederne digitalt og derved mere effektivt kan opnå deres klimamål.

Vi bor i Nordhavn og har i dag ca. 170 medarbejdere.

Få mere at vide om cBrain og cBrains produkter på cBrain.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • København Ø

Lignende jobs

  • Softwareudvikler i København

    The RoleThe RoleAt Milestone, we are seeking platform engineers, on all levels (Junior/Senior/Principal), to be a critical player in building Milestones Internal Developer Platform.We are sti..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Softwareudvikler i Frederiksberg

    Vil du være med fra begyndelsen i et stort it-projekt med høj samfundsrelevans? Vil du være med til at modernisere systemunderstøttelsen af sagsbehandlingen, så skatteyderne også i fremtiden opleve..
    • Softwareudvikler
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Softwareudvikler i København

    The Department and the Team:The Infrastructure Services team, part of Global IT, Enterprise Platform Delivery, consists of 11 senior specialists within IT infrastructure disciplines located in Bu..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Softwareudvikler i København

    ”Her er et spændende job til dig, der vil være en del af et godt team med ansvar for [xxxxx]’s cyber- og informationssikkerhed. Synes du, at sikkerhed er spændende, så kan du her se frem til være med..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
30. april 2024 12
29. april 2024 12
28. april 2024 11
27. april 2024 11
26. april 2024 11
25. april 2024 10
24. april 2024 11
23. april 2024 11
22. april 2024 12
21. april 2024 13
20. april 2024 13
19. april 2024 13
18. april 2024 12
17. april 2024 13
16. april 2024 13
15. april 2024 14
14. april 2024 14
13. april 2024 14
12. april 2024 16
11. april 2024 16
10. april 2024 15
9. april 2024 15
8. april 2024 14
7. april 2024 15
6. april 2024 16
5. april 2024 16
4. april 2024 16
3. april 2024 16
2. april 2024 16
1. april 2024 16
31. marts 2024 16