Data Engineers til udvikling af DMI’s fremtidige dataplatform for vejrobservationer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Drømmer du om at arbejde et sted, hvor data er selve råstoffet og er du stærk på dataflows, databaser og udvikling af API’er? Kunne du tænke dig at arbejde for en organisation, som hver dag bidrager til den grønne omstilling og er med at sikre menneskers liv? Så er du måske én af vores nye kollegaer!

Vi leder efter 1-2 kollegaer, som vil være med til at designe, udvikle og drifte DMI’s fremtidige dataplatform og datapipelines for vejrobservationer. Vores data spænder vidt og bruges af både meteorologer, klimatologer og forskere samt af eksterne kunder, samarbejdspartnere og på dmi.dk. Du bliver en del af Data-enheden og et tværgående DevOps-team, som selv strukturerer og planlægger sit arbejde. Det giver stor mulighed for at bidrage med både faglighed og passion for produktet, som vi i fællesskab tager ansvar for. Hvis du har mod på det, har du også mulighed for at påtage dig rollen som teamets Scrum Master.

Ny dataplatform Vi moderniserer vores dataplatform for at imødekomme en stigende efterspørgsel efter velstrukturerede og kvalitetssikrede realtidsdata, der er tilgængelige 24/7 i en skalerbar dataplatform, og hvor data indsættes og forespørges gennem moderne, standardiserede API-grænseflader. Den nye løsning bliver det fremtidige fundament for både lagring og udstilling af DMI’s mange vejrobservationsdata.

I rollen som Data Engineer vi du komme til at:

  • Udvikle og implementere dataprocessering og automatiserede Data Ingest-processor
  • Udvikle standardiserede API’er, som giver interne brugere adgang til data
  • Konfigurere og optimere dataflows i fx vores Message Switching-system
  • Samarbejde med nationale og internationale partenere om modtagelsen af data
  • Opsætte og udvikle CI/CD-pipelines

Om dig Du er dygtig og kvalitetsbevidst samt forstår betydningen af, at data er korrekte. Du er kommunikerende og åben omkring dit arbejde og tager ansvar for, at teamet er med i processen. Du er god til at forstå teamets behov, og på baggrund af disse, identificere initiativer og arbejdsopgaver. Du tager, ligesom dine kollegaer, ansvar for det samlede produkt og byder ind med din ekspertise og gode energi i det tværfaglige arbejde. Du har en naturlig lyst og nysgerrighed til at holde dig opdateret med de nyeste teknologier og tilegne dig praktisk viden om dem.

Fagligt forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant uddannelse, som fx ingeniør, datalog eller datamatiker
  • Ved noget om databaser, datamodeller og dataindeksering – og generelt er nysgerrig på moderne datateknologier
  • Er ven med Linux – og måske endda kan tæmme et Kubernetes-cluster
  • Muligvis har skrevet et API, eller to, i et sprog som fx Java
  • Kan sige noget fornuftigt om dataflows – og måske datastreaming, RabbitMQ eller Apache Kafka og Object Storage som S3
  • Har erfaring med netværkskommunikation og web-teknologier

Din afdeling Dataenheden består af 16 udviklere, der alle arbejder med data i tæt samarbejde med de andre it-enheder, forskere, meteorologer og klimatologer. I Data ligger ansvaret for indsamling, transformation og distribution af DMI’s observationer og vejrdata fra både Danmark, Grønland og Færøerne. Vi behandler og distribuerer vejrobservationer og deler dem med resten af DMI og en række eksterne interessenter. Vi er en del af afdelingen ”Data og Digitalisering” som har ansvar for alt fra indsamling, transformation og distribution af DMI’s observationer og vejrdata til udvikling og drift af applikationer, services og diverse webportaler.

Vi er præget af masser af gåpåmod og udvikler hele tiden nye løsninger samtidig med, at vi er omgivet af videnskab og forskning. Det er vigtigt, at vores løsninger er robuste og effektive, da de skal virke alle døgnets timer. Og så lægger vi stor vægt på at støtte og hjælpe hinanden, at vi har det sjovt, og at der er plads til at fejle. Vi har en god balance mellem arbejde og fritid med fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Om DMI DMI er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver, som skaber og formidler viden om vejr, klima og hav til rigsfællesskabet. DMI’s varsler, vejrudsigter og services sikrer liv og infrastruktur og skaber grundlag for planlægning i et klima under forandring. Som myndighed inden for vejr, klima og hav varetager DMI den meteorologiske betjening af Forsvaret, Beredskabet samt den civile luft- og skibsfart i Danmark og Grønland. DMI er en af de ældste statslige institutioner i Danmark og kunne sidste år fejre 150 års jubilæum.

Vi er ca. 330 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder på Sankt Kjelds Gård på Østerbro, hvor indretningen giver anledning til en aktivitetsbaseret arbejdsform.

På DMI.dk kan du møde nogle medarbejdere fra DMI, som kan give indblik i, hvordan det er at arbejde hos os.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg. Stillingerne er fastansættelse på 37 timer pr. arbejdsuge og til besættelse snarest muligt. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger kan fås hos leder af Data-enheden, Alex Andresen på tlf. 2399 7766 eller mail [email protected].

På DMI er mangfoldighed en vigtig værdi for os, da vi tror på, at et inkluderende og alsidigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi arbejder aktivt med mangfoldighed i vores medarbejdersammensætning, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at vi har en rummelig arbejdsplads med balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgning Send din motiverede ansøgning, CV, og evt. andre relevante bilag, så vi har det senest den 10. december 2023. Vi afholder løbende samtaler. Invitation til samtale vil ske via mail.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen", og følge instruktionerne.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • København Ø
  • Søndag den 10. december 2023

Lignende jobs

  • Softwareudvikler i København

    Vil du være med til at udvikle nogle af branchens vigtigste og mest komplekse IT-løsninger? Som Software Developer i [xxxxx] vil du være med til at gøre en mærkbar forskel for både vores offen..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Softwareudvikler i København

    Vill du ta dig an spännande projekt från dag ett? Låter en karriär på Skandinaviens mest ambitiösa IT-konsultföretag, med oändliga utvecklingsmöjligheter och chansen att arbeta med komplexa och sam..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Softwareudvikler (studiejob) i København

    Do you want to grow capabilities within Sales? Do you want to play an important role in identifying new customers? Are you eager to join the global industry leader in video management software? The..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Softwareudvikler i København

    About us [xxxxx] is a global NextGen IT company with offices in 15 countries. We specialise in developing innovative software solutions in collaboration with our customers. [xxxxx] works in s..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
31. maj 2024 6
30. maj 2024 5
29. maj 2024 5
28. maj 2024 6
27. maj 2024 7
26. maj 2024 7
25. maj 2024 7
24. maj 2024 7
23. maj 2024 7
22. maj 2024 8
21. maj 2024 8
20. maj 2024 8
19. maj 2024 8
18. maj 2024 8
17. maj 2024 7
16. maj 2024 5
15. maj 2024 6
14. maj 2024 5
13. maj 2024 4
12. maj 2024 4
11. maj 2024 4
10. maj 2024 4
9. maj 2024 4
8. maj 2024 6
7. maj 2024 6
6. maj 2024 6
5. maj 2024 8
4. maj 2024 8
3. maj 2024 11
2. maj 2024 11
1. maj 2024 13