Social- og sundhedsassistent med funktion som praktikkoordinator til Strandgårdens herlige plejehjem

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Praktik - Fyn

Hos Plejehjemmet Strandgården glæder vi os til at få en ny kollega til vores dagteam!

Vores arbejdsplads er fyldt med gode og dygtige kollegaer, der vægter sammenhold og godt humør på arbejdet højt, men vi har plads til en mere.

Derfor søger vi en social- og sundhedsassistent/praktikkoordinator til dagvagt i en stilling på 30 timer om ugen og med arbejde hver anden weekend.

Du behøver ikke at være uddannet praktikvejleder. Vi sørger for, at du får nødvendig uddannelse og bliver en del af et sparringsfællesskab med andre praktikkoordinatorer i kommunen.

Stillingen er med tiltrædelse 1. april 2023, eller hvad der kan lade sig gøre. Det snakker vi om!

Arbejdsdagene er fordelt i en normperiode på 12 uger.

Om jobbet


Vi er stolte af at kunne tilbyde en dejlig arbejdsplads med et solidt fundament, hvor arbejdsglæde og trivsel er et gennemgående fokus!

Det gør vi ud fra et ledelsessyn, der beror på, at hvis medarbejderne trives, så medvirker de til rolige, hjemlige rammer for vores beboere, der er båret af gode hjerter og varme hænder. Derfor vil du opleve stor fleksibilitet, anerkendelse og masser af grin her hos os.

Vi samarbejder de næste to år med et firma, der løbende giver personalet undervisning og coaching, både udenfor- og i driften.

Vi arbejder for at leve, vi lever ikke for at arbejde! Hos os tror vi på, at jo mere fleksibel en arbejdsplads er, jo mere bidrager og trives du her, når du er på arbejde. Denne tilgang møder vi også vores elever med, når de er i praktikforløb på Strandgården.

Vi mangler en ansvarsbevidst praktikkoordinator til at varetage eleverne, imens de er i praktik. Så hvis du brænder for praktikkoordinatorfunktionen, må du endelig skrive til os!

En fast dag om ugen er afsat til praktikkoordinator-opgaver. Denne dag er du ikke en del af driften.

Kort om praktikkoordinatorfunktionen og ansvarsområder

Som praktikkoordinatoren skal du kunne anvende uddannelsesbekendtgørelse og uddannelsesordning samt den lokale uddannelsesplan (LUP) for såvel social- og sundhedshjælper- som for social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Derudover bliver dine arbejdsopgaver, at:

  • Understøtte og udvikle et læringsmiljø, der sammen med andre faglige medarbejdere på praktikstedet tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og læringsbehov
  • Sikre at eleven udfærdiger læringsstilstest i første praktikperiode, og at denne viden om læringsstile anvendes i alle praktikker
  • Søge råd og vejledning ved uddannelseskoordinatorerne ved tvivl i opgaveløsningen
  • Afvikle prøvetidssamtale og inddrage uddannelseskoordinator ved den mindste tvivl eller usikkerhed om elevens faglige eller personlige muligheder for at nå målene for praktikken
  • Planlægge og afvikle vejledningssamtaler, overgangssamtaler til næste praktiksted, slutevaluering og elektronisk dokumentere disse
  • Udarbejde PASS erklæringer, læringsark mv.

Du har den tid, der behøves til at vejlede og støtte elever, og har et tæt samarbejde med de øvrige praktikkoordinatorer.

Arbejdsopgaverne på plejehjemmet består yderligere af almene assistentopgaver, medicinhåndtering, pleje- og omsorgsopgaver, demensfaglige problemstillinger, faglig sparring, vejledning og rådgivning.

Vores vigtigste opgave er, at beboerne trives i deres liv og hverdag, så din allervigtigste opgave er at være nærværende og give og modtage omsorg.

På Strandgården er alle medarbejdere tilknyttet en boenhed, men vi hjælper også hinanden på tværs af huset, så du skal være åben for at arbejde med alle vores beboere og ikke kun i egen boenhed.

Vi arbejder ud fra beboernes ønsker, og vi øver os i at nytænke og gribe dagen som den er - netop idag!

Hvem er du


Det er lige præcis dig, vi søger, fordi du tager tingene, som de kommer, og du har fokus på at skabe glæde og motivation i nuet, mere end at nå alt det planlagte. Du værner om beboernes og elevernes trivsel i det daglige arbejde.

Vi vælger dig, fordi du har et smittende humør og en dejlig latter, og så er du stabil og ansvarsfuld ift. at være en del af et velfungerende team!

Du ser på dagen, som den ser ud, og justerer dig efter den i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Du har fokus på eleverne i det daglige arbejde i samarbejde med dine øvrige kollegaer.

Hvem er vi


Vi elsker at være et EDEN-registreret hjem, hvor hjemlighed og trivsel er i fokus. Glade medarbejdere bidrager til glæde og livskvalitet for vores beboere. Vi har 28 beboere, der alle lider af en demenssygdom.

Vores arbejde tager udgangspunkt i EDEN-filosofien, der bl.a. bygger på at sikre en meningsfuld hverdag for vores beboere, hvor ressourcer kommer i spil, og fokus holdes på det hele menneske og den enkeltes selvbestemmelse i eget liv.

Ud over vores 28 beboere, der bor her fast, har vi også tre aflastningsboliger.

Vi har tre boenheder: Solkrogen, Bøgehaven og Rosenhaven. Alle tre boenheder er indrettet i hyggelige miljøer og med grønne områder omkring.

Vi har små gårdhaver, hvor beboerne kan nyde en solstråle og hinandens selskab, og så har vi fire katte - Mille og Molly, Freja og Felix.

Løn og ansættelsesvilkår


Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Der gives gældende løntillæg for funktionen som praktikkoordinator.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere


Har du brug for yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Strandgården Lykke Corfixen på tlf. 29 45 76 85.

Ansøgningsfristen er den 22. februar 2023, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Vi håber at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 3.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Fyn

Lignende jobs

  • Sosu-assistent på Fyn

    [xxxxx] indtager Fyn – vil du med? Det er med glæde og stolthed, at vi kan meddele, at vi også er blevet leverandør på Fyn. Vi er 1. leverandør i følgende kommuner: Nordfyn Kertemin..
    • SOSU-assistent
    • Fyn
    Få mere info
  • Sosu-assistent (elev) på Fyn

    Søges til august 2024Har du lyst til at uddanne dig i et spændende og udviklende læringsmiljø med høj kvalitet og stå med en studentereksamen i samme hug ? Har du lyst til en meningsfuld ud..
    • SOSU-assistent
    • Fyn
    Få mere info
  • Sosu-assistent på Fyn

    SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT MED SMIL PÅ LÆBEN OG GLIMT I ØJET SØGES TIL FAST AFTENVAGT PÅ FJORDLY PLEJEHJEMFjordly Plejehjem søger til vores hus SSA uddannet personale.Stillingen er på 26-37..
    • SOSU-assistent
    • Fyn
    Få mere info
  • Sosu-assistent på Fyn

    Motiveres du af at gøre en forskel, når du er på arbejde? Har du evnerne til at sætte dig ind i den enkelte borgers situation og behov? Så er du måske vores nye afløser på Fyn?Job beskrivelse:.
    • SOSU-assistent
    • Fyn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Fyn over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
1. maj 2024 85
30. april 2024 84
29. april 2024 74
28. april 2024 71
27. april 2024 73
26. april 2024 75
25. april 2024 76
24. april 2024 82
23. april 2024 85
22. april 2024 89
21. april 2024 94
20. april 2024 97
19. april 2024 101
18. april 2024 103
17. april 2024 102
16. april 2024 101
15. april 2024 102
14. april 2024 99
13. april 2024 101
12. april 2024 101
11. april 2024 95
10. april 2024 99
9. april 2024 96
8. april 2024 90
7. april 2024 95
6. april 2024 95
5. april 2024 94
4. april 2024 92
3. april 2024 84
2. april 2024 83
1. april 2024 85