Nattevagt til PlejeGribskov

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Helsinge

Nu har du muligheden for at blive en del af en arbejdsplads, hvor du med faglig omsorg, nærvær kommer til at have en afgørende betydning for de mennesker, der har behov for hjælp til en god nat.

Så har du lyst til at være en del af et team med høj faglighed og godt arbejdsmiljø? Og vægter du gode relationer højt og plads til faglig sparring imellem faggrupperne? Så er det lige det, vi kan tilbyde dig!

Vi søger 2 social- og sundhedsassistenter, 28 timer i nattevagt.

Plejecenter Helsingegården, Trongården og på Gribskov Rehabilitering ønsker at få glæde af din særlige faglighed, dine gode ideer, og din faglige tilgang. Vi har brug for dig til at medskabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, ejerskab, ansvarlighed og stolthed.

Hvad er det for et job, du siger ja til?
Som social- og sundhedsassistent i PlejeGribskov skal du bruge din faglighed, kreativitet og samarbejdsevner på mange planer. Du vil stå med komplekse forløb, hvor dine faglige og instrumentelle færdigheder kommer i spil. Samtidig vil du opleve den synergi, der opstår, når vi samarbejder i borgers forløb, på tværs af døgnet faggrupper og sammen får det til at lykkes.

Vi er et sted med ambitioner og har fokus på kvalitet og kompetenceudvikling og ønsker os en kollega, som vil være med til at føre det ud i livet. Du investerer i os, og vi investerer i dig. Vi har fokus på et godt læringsmiljø, forankret ledelse og plads til nytænkning, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.

Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og dit talent for sygeplejeopgaver, både på jobbet og gennem intern og ekstern kompetenceudvikling. Du får gode og engagerede kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen, kollegaer som er parate til at give dig sparring og hjælpe dig på vej i dit nye job.

Du vil opleve, at vi vægter et godt arbejdsmiljø og et stærkt tværfagligt samarbejde, fordi vi tror på, at det giver engagerede medarbejdere og de bedste resultater for borgerne. I en travl hverdag insisterer vi på at have tid til refleksion, sparring og udvikling.

Hvad får du hos os?
  • god introduktion og oplæring.
  • faglig sparring med tværfagligt sundhedspersonale
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer
  • en arbejdsplads hvor der er stor frihed under ansvar


Hvad indeholder jobbet?
Du bliver en del af en gruppe bestående af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter og har altid mulighed for sparring og assistance fra sygeplejersker om natten. Vi vægter faglig sparring og triage højt og vi samarbejder målrettet på at skabe en god arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet og udvikling. Som ny medarbejder i PlejeGribskov vil der blive taget godt hånd om dig, og du vil modtage en grundig introduktion i opstarten.

Vi arbejder med redskaber og metoder fra sundhedsstyrelsens demensrejsehold. Vi sætter samarbejde, den validerende tilgang og relationen først. Den enkelte borger skal have den bedste dag eller nat. Vi samarbejder på et højt plan og ser og anerkender det hele menneske.

Opgaverne tilpasses din baggrund og dine kompetencer, men overordnet kan nævnes
  • er uddannet social- og sundhedsassistent og har gyldigt autorisations-ID


Det er ikke nødvendigvis afgørende, at du har mange års erfaring, på begge nathold vil du få erfarne kollegaer der har et langt og godt kendskab til centrene og borgernes behov om natten, om det er borgere der bor på de somatiske områder på plejecentrene, på demensenhed, aflastningsenhed eller har en midlertidig rehabiliteringsplads.

Vi står og mangler lige dig, der
  • vil bruge og udvikle dine faglige kompetencer, så natten bliver god, også for de borgere der behøver hjælp til det. Hvad enten borger bor her, har demenslidelse eller er i et forløb med rehabilitering eller aflastning.
  • har lyst til at dele ud af din viden og dermed bidrage til at højne den faglige kvalitet.
  • bidrager til det gode arbejdsmiljø og en god arbejdsplads for dig og dine kollegaer.
  • har en positiv og kreativ tilgang til arbejdet, og vil arbejde ud fra vores værdier.
  • har en aktiverende tilgang til borgeren, så dennes ressourcer bedst muligt bringes i spil i pleje og ADL.
  • har erfaring med komplekse opgaver, en høj faglig standard og kan bevare overblikket - også når der er travlt
  • er imødekommende og tager et naturligt medansvar på din arbejdsplads
  • trives med at arbejde om natten og kan skabe ro og tryghed omkring dig
  • mener at relationen er grundlæggende for samarbejdet med borger. Med principperne om personcentreret omsorg
  • kan dokumentere elektronisk. Vi bruger IT systemet Nexus.
  • kan arbejde i nattevagt på 28 timer med weekendvagt i hhv. lige og ulige uger
  • Du vil kende alle dine vagter mindst 8 uger forud.


Undervejs i introduktionsforløbet vil du komme til 2 introduktionssamtaler, hvor vi følger op og tilretter dit introduktionsforløb.

Du vil blive tilmeldt introduktionskurser for PlejeGribskov, dette forløber over 5 dage

PlejeGribskov -hvem er vi?

Helsingegården
Her er 81 boliger. Alle boliger har to værelser, og i nogle bor ægtepar. Alle beboere er unikke med hver deres livshistorie. Helsingegården har en afdeling for borgere med demens.
Plejecenter Helsingegården er et plejecenter med i alt 105 boliger fordelt på fem afdelinger. Her er også Gribskov Rehabilitering, med 22 rehabiliteringspladser.

Gribskov Rehabilitering
Gribskov Rehabilitering ligger på Helsingegården. Her er plads til 22 borgere med behov for rehabilitering, palliative behov eller borgere, som venter på en egnet bolig.

Trongården
Her bor beboere, som alle er unikke med hver deres livshistorie. Udover 48 plejecenterboliger, har vi en afdeling for borgere med demens. Desuden 4 boliger som anvendes til aflastningspladser for hjemmeboende borger, og vi har netop etableret et aktivitetscenter for hjemmeboende borger der lider af moderat til svær demens.

Vores teams er sammensat af primært social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
Vi har gode muligheder for tværfagligt samarbejde internt idet vi også har kollegaer der er fysio- og ergoterapeuter, diætist, farmakonom, aktivitetsmedarbejdere. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med borgers egen læge og visitationen i Gribskov kommune.

Vi tilbyder kompetenceudvikling, værdibaseret ledelse og engagerede kollegaer, der har ”borgeren i centrum”.

Vi ønsker, at Helsingegården er et sted ”hvor liv leves og styrkes” - en vision, vi hver dag arbejder på at nå!
Forebyggelsestankegangen indgår som en naturlig del af måden, vi arbejder på, og vi anvender triage som værktøj til tidlig opsporing. Vi har elektroniske triagetavler på afdelingerne, og vi arbejder systematisk og målrettet med at tilrettelægge de sundhedsfaglige indsatser, så vi forebygger indlæggelser og tab af funktionsniveau.

Vi arbejder desuden ud fra en aktiverende tilgang, hvor der er fokus på at få borgernes ressourcer bragt i spil i samværet og i de daglige plejeopgaver. Vi har et stort fokus på daglige aktiviteter, som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og livshistorie. Vores tilgang til borgerne er aktiverende og rehabiliterende med udgangspunkt i Tom Kitwoods teorier og personcentreret omsorg. Vi holder borger konferencer på begge plejecentre, som nattevagt inviteres man til at deltage for at bidrage til arbejdet med at se det hele menneske. Vores fokus er omkring flere demensprojekter, demensrejsehold, nænsom nødværge, vi tager aktivt del i projekter som ”I sikre hænder”.

Har du lyst til at høre mere?
Hvis du synes jobbet som nattevagt er attraktivt for dig, og du ønsker at høre om jobbet er lige jobbet for dig, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Heidi Schwaner Christiansen på telefon 72 49 76 96 og få en snak. Har du eventuelt lyst til en uformel kaffeaftale, hvor du kan høre mere, er du også meget velkommen til at kontakte.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger,
6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer. Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.

Tiltrædelse snarest, eller pr. 1. januar 2024.

De fleste nattevagter arbejder 28 timer i gennemsnit pr. uge i 7/7.
Der arbejdes på at vagtplanlægningen foregår efter ønskeplaner, så den enkelte medarbejder får større indflydelse på egen vagtplan. Lad os høre hvad du er interesseret i. Vi er åbne for andre muligheder og ønsker.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 23 november kl. 12:00. Søg gerne nu - vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig, og holder samtaler løbende.

I din ansøgning må du meget gerne beskrive
  • hvem er du og hvad motiverer dig ved at arbejde med mennesker?
  • hvordan kan vi være med til at skabe en god arbejdsplads for dig?
  • hvad er du særligt optaget af?
  • hvad kan du bidrage med?

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Helsinge.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Helsinge
  • Torsdag den 23. november 2023

Lignende jobs

  • Sosu-assistent i Nærum

    SOSU-assistent søges til organisation/virksomhed i 2850 Nærum
    • SOSU-assistent
    • Nærum
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Nordsjælland

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • SOSU-assistent
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Nordsjælland

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • SOSU-assistent
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Nordsjælland

    Ålholmhjemmet søger SSA til ansvarshavende aftenvagt til plejehjem, hvor relationer og hjemlighed er i højsædeEr du på udkig efter nye udfordringer og et spændende job, så se her!Jeg hedder..
    • SOSU-assistent
    • Nordsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Helsinge

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Helsinge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
14. maj 2024 5
13. maj 2024 5
12. maj 2024 4
11. maj 2024 4
10. maj 2024 4
9. maj 2024 4
8. maj 2024 4
7. maj 2024 4
6. maj 2024 4
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 4
2. maj 2024 4
1. maj 2024 4
30. april 2024 5
29. april 2024 5
28. april 2024 5
27. april 2024 5
26. april 2024 5
25. april 2024 5
24. april 2024 5
23. april 2024 4
22. april 2024 3
21. april 2024 2
20. april 2024 2
19. april 2024 2
18. april 2024 2
17. april 2024 2
16. april 2024 2
15. april 2024 2
14. april 2024 2