SOSU-assistenter til det nyoprettede Omsorgscenter Øst (GENOPSLAG)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hørsholm

Vi genopslår stillingen, da vi ønsker at se et bredere ansøgerfelt.

Røde Kors asylafdeling søger SOSU-assistenter til et tværfagligt team på det nyoprettede Omsorgscenter Øst.

Omsorgscenter Øst modtog de første beboere i starten af oktober 2022. Centrets målgruppe er voksne asylansøgere med en adfærd, som ikke kan rummes på et ordinært indkvarteringssted. De fleste beboere er grundet varige funktionsnedsættelser som følge af psykiske eller fysiske lidelser omsorgs- og plejekrævende og har stort behov for støtte og guidning i hverdagen.

Omsorgscenter Øst er et åbent døgnbemandet center med en kapacitet på 20 beboere. Centret skal yde en kvalificeret, helhedsorienteret og tværfaglig indsats for målgruppen, så beboerne sikres en forudsigelig og tryg hverdag med struktur, faste rammer og almindelig døgnrytme og så høj grad af selvforvaltning af eget liv som muligt. Det er formålet med indsatsen at fastholde og styrke beboernes ressourcer, så de trives og mestrer hverdagen og for nogle, at de bliver selvhjulpne og med tiden kan fungere i et ordinært indkvarteringssted for voksne.

Der er tale om vedvarende relationsarbejde, træning i almindelig daglig levevis, social færdighedstræning og meningsfulde aktiviteter sammen med konkret basal omsorg i form af for eksempel hjælp til medicinhåndtering, opretholdelse af personlig hygiejne, madlavning, tøjvask samt øvrige daglige gøremål.

Som naturligt led i arbejdet med målgruppen arbejdes der med risikovurderinger, BVC-scoring, mestringsskema, handleplaner og indsatser, der på individniveau sikrer bedst muligt samarbejde med den enkelte beboer samt sikrer et stressreducerende og trygt bo-miljø.

Som SOSU-assistent er det din fornemmeste opgave at være med til at sikre, at vi leverer det bedste tilbud til beboerne. De skal mødes med et højt fagligt niveau, og her skal samtidig være masser af omsorg og rart at være. Som SOSU-assistent på Omsorgscenter Øst skal du være i besiddelse af relationelle kompetencer til at kunne samarbejde med den enkelte beboer, så medarbejderne møder beboeren med empati og anerkendelse og er i stand til at vurdere beboerens behov, forudsætninger og ressourcer.

Arbejdet kræver stor tålmodighed og bevidsthed om eget kropssprog, så der hele tiden kan arbejdes for at konfliktnedtrappe og sikre en rolig atmosfære. Metoderne i arbejdet kommer til at følge de nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud.

Du kan læse mere om Røde Kors asylafdeling og vores centre her.

Arbejdsopgaver:

  • Indgå i centerets tværfaglige arbejde
  • Være kontaktperson for særligt sårbare beboere
  • Støtte beboere i almindelige daglige gøremål – herunder egenomsorg, personlig hygiejne og medicinudlevering
  • Planlægge og gennemføre meningsfulde aktiviteter sammen med beboerne
  • Indgå i relationsarbejde med bevidsthed om egen position
  • Reflektere og sparre omkring egen sundhedsfaglig og pædagogiske praksis
  • Indgå i det sociale miljøarbejde på centret
  • Sikre kontinuitet i det pædagogiske arbejde
  • Udfylde mestringsskema og sikre journalisering
  • Indgå i faglige diskussioner
  • Realisere handleplaner i samarbejde med øvrige team og beboere
  • Bidrage til opstarten og videreudviklingen af Omsorgscenter Øst.


Kvalifikationer:
Følgende er ikke en absolut tjekliste, hvor vi forventer, at du kan svare bekræftende til det hele, men jo flere af nedenstående beskrivelser, der passer på dig, jo bedre vil vi kunne se dig som kvalificeret til opgaven.

  • Du er uddannet SOSU-assistent og har erfaring gerne fra hjemmeplejen og psykiatrien
  • Du har erfaring med og/eller interesse for at arbejde med målgruppen
  • Du er rolig og har gennem din veludviklede empati evnen til at håndtere udadreagerende adfærd og uforudsigelige hændelser
  • Du er vant til at håndtere medicin og journalføre jf. sundhedsloven
  • Du har erfaringer med konflikthåndtering, low arousal og krisearbejde
  • Du har erfaring med at arbejde med risikovurderinger, herunder BVC-scoring og mestringsskema
  • Du er i stand til at arbejde struktureret og pædagogisk målrettet
  • Du kan arbejde selvstændigt og indgå i teamarbejde
  • Du har måske erfaring med interkulturelt arbejde med mennesker i udsatte positioner
  • Du besidder handlekraft og initiativ, og du kan se muligheder i det uventede
  • Du er god til at udtrykke dig og har interesse for faglig dokumentation
  • Du kan kommunikere flydende på dansk og taler også gerne et rimeligt engelsk
  • Du har IT-erfaring på brugerniveau
  • Du er i stand til at reflektere over egen praksis, og du vil gerne modtage supervision.


Vi tilbyder:

  • Meningsfuldt og spændende arbejde i en politisk styret organisation med et humanitært værdigrundlag
  • Mulighed for at arbejde i et komplekst og specialiseret og tværfagligt nyt tilbud
  • En spændende hverdag hvor nærvær og medmenneskelighed er kerneværdier
  • Et udviklende arbejdsmiljø hvor faglig udvikling er højt prioriteret.
  • Deltagelse i videreudviklingen af faglige metoder og tilgange
  • En uges introforløb samt relevante kurser
  • Løbende supervision
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Kompetente, motiverede og engagerede kolleger.


Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter gældende overenskomst i staten
Arbejdstid: 37 timer ugentligt. Arbejdstiden vil primært ligge i tidsrummet kl. 08.00-23.30 alle ugens dage og på helligdage. Ved ansøgning må du gerne angive evt. foretrukne arbejdstider.
Kørekort: Der kan være kørsel forbundet med opgaveløsningen, hvorfor kørekort er nødvendigt
Tiltrædelse: Snarest muligt
Arbejdssted: Sjælsmarkvej 10, 2970 Hørsholm
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til Pernille Helena Hansen på E: [email protected] og T: 2093 0542 på hverdage i dagtimerne
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 13. november 2022
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [email protected]
Ansættelsessamtaler: Forventes at blive afholdt løbende og senest i uge 47.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hørsholm.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Hørsholm
  • Søndag den 13. november 2022

Lignende jobs

  • Sosu-assistent i Nordsjælland

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • SOSU-assistent
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Nordsjælland

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • SOSU-assistent
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Sosu-assistent (vikar) i Nordsjælland

    [xxxxx] er 1. leverandør i Frederikssund Kommune. Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår..
    • SOSU-assistent
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Nordsjælland

    Er du social-og sundhedsassistent og god til relationsdannelse?Så se lige her på jobbet her på Bocentret i Nødebo, hvor vi har fokus på sociale fællesskaber, sundhed og livskvalitetFølstrup..
    • SOSU-assistent
    • Nordsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Hørsholm

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Hørsholm over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
10. juni 2024 3
9. juni 2024 3
8. juni 2024 3
7. juni 2024 3
6. juni 2024 3
5. juni 2024 3
4. juni 2024 3
3. juni 2024 3
2. juni 2024 2
1. juni 2024 2
31. maj 2024 2
30. maj 2024 2
29. maj 2024 2
28. maj 2024 2
27. maj 2024 2
26. maj 2024 2
25. maj 2024 2
24. maj 2024 2
23. maj 2024 3
22. maj 2024 3
21. maj 2024 3
20. maj 2024 3
19. maj 2024 3
18. maj 2024 3
17. maj 2024 3
16. maj 2024 3
15. maj 2024 3
14. maj 2024 3
13. maj 2024 3
12. maj 2024 3
11. maj 2024 3