SSA (dag og aften) til Møllegården Plejeboliger, afd. 1

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Møllegården Plejeboliger søger social- og sundhedsassistenter (dag og aften), der brænder for at arbejde med livskvalitet


Er du assistent og kan se dig selv i et job, hvor der efterspørges høj faglighed i forhold til at samarbejde med beboere, som har mange forskellige diagnoser og sundhedsfaglige udfordringer? Og begejstres du af at skabe livskvalitet for beboerne i hverdagen med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, så er jobbet hér helt sikkert noget for dig.

”Vi gør meget ud af at arbejde med det hele menneske – og se personen bag sygdommen. Det er meget givende og det, der viser den sande værdi i vores arbejde”, siger en af Møllegårdens assistenter.

Vi fejrer livet – også en helt almindelig onsdag formiddag


Vores aktivitetskalender er fyldt med livsbekræftende tiltag, der styrker fællesskabet og ikke mindst livskvaliteten for beboerne. Vi laver gymnastik, spiller banko, quizzer, læser højt, går ture i den friske luft, synger, danser og meget mere. Vi tager også på mange ture med Møllegårdens egen bus.

”Og lige så snart vi har mulighed for at fejre noget, så gør vi det. Om det er høstfest, julehygge eller et jazzband, der spiller op til dans. Her har vi mange stjernestunder med beboerne, hvor vi virkelig ser glæden i deres øjne”, udtaler en anden af Møllegårdens assistenter.

Et omfattende introforløb og individuel kompetenceudvikling


Fra første dag får du oplæring og en mentor som faglig og kollegial sparringspartner. Du indgår også i et tæt samarbejde med en af vores sygeplejersker, der er ansvarlig for din sygeplejefaglige oplæring og udvikling. Som nyansat gennemfører du også et e-learningforløb i demens inden for de første tre måneder. Og så har vi fokus på løbende udvikling af dine kompetencer.

”Som ny kan man være usikker, og det er der respekt for her. Der er plads til at stille spørgsmål og til at sætte ord på det, man gerne vil blive bedre til. Det er meget udviklende og lærerigt,” fortæller en af de ansatte.

En stor familie med fokus på faglighed og det gode arbejdsliv


Møllegården Plejeboliger består af mange dygtige kolleger og et stærkt fagligt fællesskab. I det daglige samarbejder assistenter, sygeplejersker, hjælpere, terapeuter, aktivitetsmedarbejdere, ernæringsassistenter, rengøringspersonale m.fl. Vi arbejder alle på lige fod, da vi har stor respekt for hinandens forskellige fagligheder og det arbejde, vi udfører hver især.

”Det faglige niveau er i top. Og det er sammenholdet også. Det er vildt godt. Vi støtter hinanden, og vi ved, at vi er bedst, når vi samarbejder” siger en ansat.

Et alsidigt job, der kræver høj faglighed


Som assistent bruger du din faglighed og personlighed til at pleje og yde omsorg for beboere med et bredt sygdomsspektrum. Du hjælper med personlig pleje, behandler sår, følger beboerne til tandlæge eller frisør og spiser frokost og hygger med dem. Du rydder også op i deres boliger, og efter oplæring af en af vores sygeplejersker tager du dig også af medicindosering, ligesom du giver injektioner, udfører stomi- og kateterpleje, giver øjendråber og løbende dokumenterer dit arbejde.

Har du også nærvær og hjertet med på arbejde?


  • Du er nyuddannet eller erfaren assistent, og du har fokus på at give beboerne en levende hverdag med omsorg og tryghed samt aktivitet og bevægelse i centrum
  • Du ved, hvor meget en varm hånd og en gåtur kan betyde for beboernes dag, og du arbejder for at fremme selvstændighed, da beboerne er eksperter i eget liv, men du fungerer samtidig som en synlig og usynlig støtte for dem
  • Du medvirker til at styrke samarbejdet med pårørende
  • Du er mødestabil, fleksibel og fagligt nysgerrig, og du sætter en ære i at gribe nuet og spotte de stjernestunder, som giver beboerne og dig selv livsglæde


”Du skal være fagligt og menneskeligt nysgerrig og reflektere over det arbejde, du udfører. Og så skal du egentlig bare være positiv og have lyst til at fejre livet sammen med os og beboerne,” siger en assistent.

Vi har brug for kolleger, der er omstillingsparate og tænker nyt, er selvstændige og rummelige, og som kan bevare roen og overblikket i en travl hverdag.

Jobbet


Vi søger lige nu dagvagt og aftenvagt. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Andet timetal kan aftales. Du skal arbejde hver 3. weekend.

Hvis du synes jobbet lyder spændende, er du velkommen til at kigge forbi. Du kan også få mere at vide om jobbet ved at ringe til daglig leder Noor Shabdar på 21 68 83 16.

Ansøgning


Send din ansøgning vedlagt relevante bilag senest fredag den 14. april kl. 12. Vi indkalder til samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 22.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Sosu-assistent (elev) i Greve

    Fri kontakt
    Overvejer du at gå i gang med Grundforløb 2 til SOSU – så er du måske en af vores elever!
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info
  • Sosu-assistent (elev) i Greve

    Fri kontakt
    Drømmer du om en fremtid som Social- og Sundhedsassistent? Ønsker du at få mere viden, flere kompetencer og mere ansvar i dit arbejdsliv? Vil du gøre en forskel for patienter og borgere inden for sundhedsområdet – så er du måske en af vores elever!
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Greve

    Fri kontakt
    Nældebjerg plejecenter søger ernæringsassistent til at lave mad til beboerne pr. 1.6.2024. Nældebjerg Plejecenter ligger midt i centrum og er omgivet af et sprudlende byliv. Der er kort afstand til Greve S-station, indkøbscenter og rådhuset. Vi har en hyggelig have og inspirerende aktiviteter.
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Greve

    Fri kontakt
    Vi søger en ny medarbejder 30-34 timer om ugen, der har lyst til at arbejde med aktivitetstilbud til borgere med kognitive begrænsninger. Du kommer til at indgå i et lille dynamisk team, som skaber rammerne for aktivitets- og samværstilbud for borgere på §104-tilbud med base i Aktivhuset Freya i Hundige.
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
2. maj 2024 157
1. maj 2024 167
30. april 2024 170
29. april 2024 167
28. april 2024 167
27. april 2024 169
26. april 2024 172
25. april 2024 174
24. april 2024 181
23. april 2024 177
22. april 2024 183
21. april 2024 199
20. april 2024 202
19. april 2024 201
18. april 2024 202
17. april 2024 211
16. april 2024 204
15. april 2024 206
14. april 2024 201
13. april 2024 207
12. april 2024 207
11. april 2024 200
10. april 2024 202
9. april 2024 194
8. april 2024 186
7. april 2024 191
6. april 2024 195
5. april 2024 189
4. april 2024 195
3. april 2024 181
2. april 2024 177