Sygeplejersker søges til tværgående funktion mellem ambulatorium og sengeafsnit i Hæmatologisk Afdeling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sygeplejersker søges til tværgående funktion mellem hhv. ambulatorium og sengeafsnit i Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Stillingerne er i første omgang vikariater af ½ års varighed med gode muligheder for senere fastansættelse.

Vil du være en del af en højtspecialiseret afdeling, hvor du arbejder ca. halvdelen af tiden i ambulatoriet og ca. halvdelen af tiden i sengeafsnittet? Vi forestiller os et rul, hvor du hver 3. uge hen over en weekend arbejder 6 – 7 dage i sengeafsnittet. De resterende vagter vil være dagvagter i ambulatoriet. Af de 6 – 7 dage i sengeafsnittet vil op til 3 dage kunne være vagtarbejde, som enten kan afvikles hen over weekenden eller i hverdagene alt efter ønske. På sigt, når alle arbejder i tværgående funktion, håber vi, der bliver mulighed for at overgå til, at man arbejder hver 4. weekend, hvis dette ønskes.
Vi er dygtige til, og værdsætter, det tværfaglige samarbejde, og bidrager alle til det gode patientforløb. Vi er dygtige til at kommunikere, både med hinanden og med vores patienter og pårørende.
Som sygeplejerske hos os bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi sætter barren højt for den sygeplejefaglige behandling og udviklingen af denne. Vi har et godt arbejdsmiljø med plads til alle, og vi prioriterer udvikling og trivsel af både den enkelte og fællesskabet, og vi glæder os til tage imod nye kollegaer.

Gør en forskel hos os
Vi er et spændende og velfungerende afsnit, hvor vi modtager elektive, subakutte og akutte patienter. For at understøtte sammenhængende patientforløb har vi et tæt samarbejde mellem ambulatorium og sengeafsnit, da mange af vores patienter veksler mellem at være ambulante og indlagte. Du bliver en del af et hold af engagerede sygeplejersker, hvor nogle er nyuddannede og andre har mange års erfaring.
Vi har, i forhold til de store diagnosegrupper, etableret tværfaglige diagnoserelaterede teams, som sikrer, at vi er på forkant med udviklingen inden for behandling og pleje til patienterne, og at vi kan yde en høj specialiseret sygepleje. Vi har et stort udviklingsfokus på (videre)udvikling af patientforløb, palliation, kvalitet, arbejdsgange og arbejdsmiljø.
Som sygeplejerske hos os vil du opleve kolleger, der er meget engagerede og som har et højt fagligt niveau. Vi vægter desuden plads til humor og socialt samvær, som vi mener har stor betydning ind i en sommetider travl hverdag. Vi er optaget af at skabe en god trivsel med udgangspunkt i medansvar, medindflydelse og fællesskab.

Afsnittet har tilknyttet UUU-sygeplejersker med ansvar for uddannelse, undervisning og udvikling, kliniske vejledere og en praktikvejleder. Vi uddanner SOSA elever og sygeplejestuderende på 1., 2. og 6. semester.

Om dig
Vi leder efter dig, der har interesse i at arbejde med kontinuitet i patientforløb, og som har blik for eventuelle muligheder for forbedringer af overgangene mellem ambulatorium og sengeafsnit. Du er åben og positiv, og er dygtig til at kommunikere, både med patienter og med dine kollegaer. Du har gode tværfaglige samarbejdsevner, er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt, også når situationen kræver handling her-og-nu. Herudover ønsker vi os kollegaer, der:
  • prioriterer og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • har lyst til personlig udvikling, og som bidrager til udviklingen af den kliniske sygepleje.
  • deltager aktivt og positivt i forandringsprocesser og bidrager til, at vi kommer i mål.

Vi tilbyder dig…
En spændende og uforudsigelig hverdag, som er baseret på høj faglighed og et super godt kollegialt samarbejde. Du får mange erfarne og engagerede kollegaer, der gerne deler ud og videndeler, og som har en høj sygeplejefaglig viden. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til medindflydelse og medinddragelse, som igen baserer sig på tillid og gensidig dialog. Vi tager godt imod dig, når du kommer, og du bliver tilknyttet kliniske makkere, ligesom der altid vil være en erfaren kollega, du kan sparre med. Som nyuddannet/eller ny på hospitalet, kan du deltage i kursusforløbet Godt fra Start.

Om os
Hæmatologisk Speciale har højt specialiseret landsdelsfunktion inden for hæmatologi, og modtager derfor patienter fra hele Region Nordjylland. De hæmatologiske sygdomme er primært leukæmi, lymfekræft, myelomatose og anæmi, hvor behandlingen primært er medicinsk kræftbehandling.
Ambulatoriet er et aktivt afsnit, hvor der ydes kompleks sygepleje i en travl hverdag, der er præget af mange sygeplejefaglige udfordringer. Primære opgaver i afsnittet er observation og pleje af den akut syge patient, information til patienter, indgift af kemoterapi og antistoffer, telefonkonsultationer, blodtransfusioner, knoglemarvsundersøgelser, lumbalpunkturer o.m.a. Desuden modtages indkaldte og akutte hæmatologiske patienter til indlæggelse i sengeafsnittet via ambulatoriet.
Sengeafsnittet er normeret til 25 senge plus 4 senge i vores 5 døgns satellitafsnit, beliggende i onkologisk afsnit D3. Sengeafsnittet modtager patienter til behandling af hæmatologiske sygdomme, samt pleje og behandling af bivirkninger, som opstår i forbindelse med sygdom og behandling.
På hverdage modtages patienterne via afdelingens modtagelse beliggende i Hæmatologisk Ambulatorium. Aften/nat/weekender og helligdage modtages patienterne via FAM, hvorfra de kommer direkte i sengeafsnittet.
Specialet består af et sengeafsnit, et ambulatorium og en forskningsenhed, herunder en klinisk forskningsenhed med henblik på protokollerede behandlinger.

Vil du vide mere?
Så kan du kontakte chefsygeplejerske June Korup, Hæmatologisk Ambulatorium, på tlf. 97 66 38 65 eller chefsygeplejerske Christina Andersen, Hæmatologisk Sengeafsnit, på tlf. 97 66 38 66

Praktisk
Vi afholder samtaler i uge 17, og der er opstart i jobbet den 1. juni 2024 eller efter aftale. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR. Arbejdstid: stillingerne er på fuld tid eller efter aftale.

Arbejdstiden vil være dag-, aften og nat, eller evt. kun 2 skiftet vagt med en daglig arbejdstid på 7,5 - 8 timer. Du har weekendvagt hver 3. weekend. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 4.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
8. maj 2024 750
7. maj 2024 698
6. maj 2024 677
5. maj 2024 663
4. maj 2024 664
3. maj 2024 647
2. maj 2024 607
1. maj 2024 579
30. april 2024 574
29. april 2024 520
28. april 2024 507
27. april 2024 512
26. april 2024 536
25. april 2024 553
24. april 2024 573
23. april 2024 576
22. april 2024 619
21. april 2024 647
20. april 2024 667
19. april 2024 679
18. april 2024 706
17. april 2024 725
16. april 2024 732
15. april 2024 764
14. april 2024 780
13. april 2024 792
12. april 2024 782
11. april 2024 759
10. april 2024 758
9. april 2024 735
8. april 2024 718