Ledende oversygeplejerske til Døgnafsnit for børn og unge, Børn og ungeafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Døgnafsnit for Børn og Unge består at et alment og et onkologisk/hæmatologisk team. Vi plejer og behandler primært medicinske børn og unge i alderen 0-17 år, som modtages både akut og elektivt. Vores kerneopgave er at skabe gode, sikre og effektive patientforløb for indlagte børn, unge og deres familier. Vi arbejder familiecentreret og inddrager hele familien i pleje og behandling af barnet eller den unge. Samarbejdet med familierne værdsætter vi højt. Her kan du læse mere om vores . Vi gør meget for at inddrage børn/unge og forældre. Det sker i mødet med den enkelte familie, og på et organisatorisk og strategisk plan.

Vi er et hold af engagerede og kompetente sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og en pædagog, i alt ca. 50 medarbejdere hvor nogle er nyuddannede og andre har mange års erfaring. Fælles for os alle er at vi gerne deler og videndeler på et fundament af høj faglighed, godt kollegialt samarbejde og følgeskab. Vi prioriterer, at vi sammen og hver for sig kan udvikle os inden for den pædiatrisk sygepleje, ligesom vi sikrer tid til deltagelse i sygeplejefaglige og tværfaglige forskningsprojekter.

Vi har yderst kompetente kollegaer som varetager UUU-funktionen, funktionen som klinisk afsnitskoordinator, arbejdstidsplanlægning, klinisk vejlederfunktion m.fl. og som indgår i tværgående klyngeorganiseringer i relation til vores mange subspecialer og strategiske indsatsområder. Vi har et veletableret TRIO-samarbejde.

Vi arbejder på mange punkter med udflytning til Hospitalsbyen om nogle år. Vi er i samarbejde med Børne og ungdomspsykiatrien i fuld gang med at etablere et nyt koncept, Børne- og Ungeuniverset, som du kommer til at indgå i udviklingen af.

Vi arbejder proaktivt med kvalitet- og patientsikkerhed. Det er væsentligt for os, at vi lærer og bliver bedre på baggrund af de fejl, som vi indimellem begår.

Vi er praktiksted for sygeplejestuderende og behandlerelever. Vi vægter et trygt og motiverende læringsmiljø.

Vi har et formaliseret og nært samarbejde med flere velgørende fonde, og medarbejdere og aktiviteter udgået herfra er den integreret del af hverdagen i afdelingen.

Din rolle som leder kommer til at ske i tæt samarbejde med afsnittets kliniske afsnitskoordinator, den ledende overlæge for Døgnafsnittet samt den specialeansvarlige overlæge i onkologisk/hæmatologisk team. Du bliver en del af udvidet afdelingsledelse og kommer til at deltage i møder både i Børne og ungeafdelingen og på hospitalsniveau.

Vi leder efter dig, der som ledende oversygeplejerske vil være medskaber af en kultur, hvor medindflydelse, samarbejde på tværs og fortsat udvikling af sygeplejefagligheden giver tro på en på fremtid i udvikling og balance.

Rollen som ledende oversygeplejerske
Som ledende oversygeplejerske bliver du personaleleder for de medarbejdere, der refererer til dig, og i den rolle skal du have fokus på kompetenceudvikling, faglig sparring og et godt blik for udvikling af patientforløb og nytænkning af ansvarsområder. Du vil, i tæt samarbejde med øvrige sundhedsfaglige ledere i afsnittet og afdelingen, få ansvar for afsnittets arbejde med udvikling, forskning og uddannelse. Du skal bidrage til, at hospitalets strategier og fokusområder udvikles og samordnes på tværs af afsnit og ledelsesområder i afdelingen og omsættes til kvalitet i den patientnære drift. Du vil blive en nøgleperson i samarbejdet med relevante afsnit og afdelinger på tværs af hospitalet så der sikres sammenhængende og gode patientforløb.

Du vil få det sygeplejefaglige ansvar for afsnittet og skal sikre, at den sygeplejefaglige udvikling og sygeplejefaglige kvalitet lever op til gældende målsætninger, strategier, svar-tider og pakkeforløb.

Du vil få et tæt samarbejde med chefsygeplejersken og de øvrige ledende oversygeplejersker i afdelingen, hvor vi sammen skal skabe et godt fundament for rekruttering og fastholdelse. Vores medarbejdere er vores vigtigste fundament, og Børne og ungeafdelingen skal være et godt sted at være ansat og under uddannelse. Du skal også være med til at forberede afsnittet og medarbejderne på udflytning til Nyt Aalborg Universitetshospital, så vi er klar til at udnytte de nye potentialer.

Vi håber på at finde dig, der er et fagligt og værdimæssigt fyrtårn inden for vores faglige område og som baserer din ledelse på inddragelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Du forstår vigtigheden af samarbejde, kan sparre med dine medarbejdere og ved, at medinddragelse og medansvar skaber et godt arbejdsmiljø med mening og glade medarbejdere, hvor alle oplever, at de er en del af noget større.

Din erfaring og kompetencer
  • Du er uddannet sygeplejerske og har interesse for- eller erfaring med ledelse.
  • Du kan samarbejde og skabe samarbejde, her forstået som din evne til at formulere fælles mål, der giver mening og motiverer alle.
  • Du kan arbejde systematisk og struktureret.
  • Du baserer din ledelse på vores ITOP-værdier, som er Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
  • Du kan skabe overblik, tænke strategisk og kan arbejde med budget og økonomi.
  • Du kan med-lede og ser hospitalet en samlet enhed, hvor alle er gensidigt afhængige af hinanden.

Din opstart
Når du starter, matcher din leder dig med en mentor, som er en erfaren leder fra hospitalet. Din mentor vil følge dig det første års tid. I tilrettelægger selv indhold og antallet af samtaler, men rammen er allerede sat. Vi vil gerne give dig de bedste betingelser for at lykkes i din nye rolle som ledende oversygeplejerske.

Om Børn og Ungeafdelingen
Børn og Ungeafdelingen varetager specialiserede regionale funktioner iht. Sundhedsstyrelsens specialeplan, samt højtspecialiseret neonatologi, endokrinologi, nefrologi, urologi, neuropædiatri, kardiologi, reumatologi, hæmatologi og onkologi under samarbejdsaftaler med Skejby Universitetshospital. Afdelingen er en universitetsafdeling med et alment sengeafsnit, neonatalafsnit, et dagafsnit, ambulatorium, et børneonkologisk team og et palliativt team. Afdelingen har et aktivt forskningsmiljø, som er organiseret i Forskningsenheden for Børn og Ungemedicin i Region Nordjylland. Forskningsenheden repræsenterer alle subspecialer indenfor Børn- og Ungemedicin og har derfor en bred portefølje af projekter.

Døgnafsnit for Børn og Unge er i det daglige delt i to teams. I det almene team modtager vi akutte børn og unge i alderen 0-17 år med alle medicinske sygdomme. Desuden modtager vi et mindre antal kirurgiske børn og unge, som vi plejer og behandler i tæt samarbejde med det relevante kirurgiske speciale. Teamet er normeret til max. 17 sengepladser med variation over året, vi modtager ca. 1900 børn/unge til indlæggelse årligt og har en gennemsnitlig indlæggelsestid er på 2½ døgn.

I Onkologisk/hæmatologisk team modtager vi børn og unge i alderen 0-20 år med hæmatologiske og onkologiske lidelser. Vi fungerer som et af fire centre i Danmark. Vi varetager udredning, behandling og pleje af børn og unge med de hyppigst forekomne hæmatologiske og onkologiske lidelser samt immundefekter. Sjældnere lidelser varetages helt eller delvist på de tre øvrige centre, og derfor er der tæt samarbejde imellem centrene. Teamet er normeret til 6 sengepladser, og har en undersøgelsestue til ambulante børn og unge. Vi modtager ca. 270 børn/unge til indlæggelse årligt, med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 3 døgn og har ca. 1400 ambulante besøg årligt. I samarbejde med anæstesi varetager sygeplejerskerne sedering af børn og unge til kortvarige indgreb.

Om Aalborg Universitetshospital
Som det største hospital i Region Nordjylland spiller Aalborg Universitetshospital en central rolle i det samarbejdende nordjyske sundhedsvæsen. Vores kerneopgave er at give den bedste, sikreste og mest effektive behandling med patienten som partner, og at være et universitetshospital hvor mennesket er i centrum.

Vores værdier er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Værdierne skal være tydelige i mødet med patienten og de pårørende. Og de gælder i samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere. Gennem kommunikation og koordinering skaber vi sammenhæng for hver enkelt patient, og er i det hele taget sammen om at gøre hver dag god, uanset hvad vi laver.

Vi er patientens hospital og en stor arbejdsplads for mange medarbejdere, hvor det skal være godt at være for alle. Vi har en uhøjtidelig kultur og et godt arbejdsmiljø, hvor der også skal være plads til humor og medmenneskelighed. Du bliver en del af et dedikeret og omstillingsparat hospital, der gennem forskning, uddannelse og faglig udvikling tilbyder patienten den bedste behandling.

Hvis du vil vide mere
Så er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Lotte Frilev eller 97 66 34 29 for mere information.

Mød os på

Formalia
Der er ansøgningsfrist den 30. januar 2023 Der er opstart i jobbet den 1. april 2023
Du får arbejdssted på Aalborg Universitetshospital, Sygehus Nord. Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets overenskomst.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 17.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Aalborg
  • Mandag den 30. januar 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Aalborg

    Har du interesse for højt specialiseret kirurgisk sygepleje, prioriterer høj faglighed og har gode mono-og tværfaglige samarbejdsevner, så er denne stilling måske noget for dig.Karkirurgisk afd..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Aalborg

    Anæstesi og Intensiv Afdeling, Aalborg Universitetshospital tilbyder nu spændende stilling som afdelingslæge ved Abdominal Kirurgisk Anæstesi med fokus på den akutte kirurgi.Stillingen er ledig t..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Aalborg

    Sygeplejerske til fast stilling søges.I Sengeafsnit for Gynækologi søger vi sygeplejerske til fast stilling på 37 timer med blandede vagter. Tiltrædelse 1/7- 2024. Afsnitsprofil:Sengeafsn..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Aalborg

    Søger du et arbejde, som er meningsfuldt, fagligt udfordrende og som udføres i et afsnit der har et fantastisk arbejdsmiljø og hvor fokus på læring og udvikling er af høj prioritet? Så skal du læse..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Aalborg.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Aalborg over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
8. maj 2024 20
7. maj 2024 17
6. maj 2024 13
5. maj 2024 13
4. maj 2024 12
3. maj 2024 10
2. maj 2024 8
1. maj 2024 8
30. april 2024 8
29. april 2024 9
28. april 2024 11
27. april 2024 11
26. april 2024 11
25. april 2024 12
24. april 2024 11
23. april 2024 12
22. april 2024 15
21. april 2024 15
20. april 2024 15
19. april 2024 14
18. april 2024 13
17. april 2024 14
16. april 2024 15
15. april 2024 14
14. april 2024 14
13. april 2024 14
12. april 2024 13
11. april 2024 13
10. april 2024 14
9. april 2024 14
8. april 2024 13

Værd at vide når du søger job som sygeplejerske i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!