Sygeplejersker til Intensivt sengeafsnit, N5 i Brønderslev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brønderslev

Sygeplejersker søges til sindssygt spændende speciale
Er du sygeplejerske og har du lyst til at arbejde med mennesker med svære psykiske udfordringer. Så har du muligheden for dette nu. Du bliver en del af en personalegruppe, med engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for at gøre en forskel. Er det noget for dig, så læs videre og hør lidt om os og hvordan vi gør en forskel.

Hvem er vi?
N5 er et lukket intensivt sengeafsnit, med plads til 12 patienter. Indlæggelsesvarigheden er fra den akutte korte indlæggelse til længerevarende indlæggelser. Patienter der indlægges hos os, har forskellige psykiske lidelser, ofte skizofreni eller andre tilstande med psykose. Flere har også en behandlingsdom og/eller et misbrug, der medfører komplikationer. Dog kan vi også modtage patienter med andre psykiatriske diagnoser.
Vi er en tværfagligt sammensat personalegruppe på 30 medarbejdere, fordelt på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og aktivitetsmedarbejdere. Derudover har vi et tværfagligt team som vi samarbejder tæt med, det består af læger, socialrådgivere, sekretærer og ergoterapeuter. Endvidere har vi tæt samarbejde med pårørende, kommuner, bosteder, kriminalforsorgen, politi mm. – Alle samarbejder vi om at skabe det gode patientforløb både under indlæggelse og efter udskrivelse.
Dertil er vi uddannelsessted for sygeplejestuderende og SSA-elever.

Du kan læse mere om afsnittet her:

Mulighed for udvikling
Hos os er der muligheder for udvikling. Vi har kollegaer, der har specialiseret sig indenfor forskellige områder, såsom: Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, kliniske vejledere, dobbeltdiagnoseuddannelsen, konflikthåndteringsuddannelsen, akademiuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter, mm. Dette giver mulighed for, at følge den vej, man brænder for indenfor specialet.

Kom og gør en forskel sammen med os
Som sygeplejerske hos os, bliver du en del af en personalegruppe, hvor sammenhold, kollegial sparring og udvikling betragtes som en naturlig del af hverdagen. Vi vægter etgodt og trygt arbejdsmiljø højt – som skaber grobund for trivsel, udvikling og kompetenceløft. Du kommer til at arbejde sammen med et stærkt fagligt team med mange kompetencer og bliver selv en del af den pågående faglige- og personlige udvikling.
Hos os er der ikke 2 dage der er ens og det der også er en del af indholdet i hverdagen, er bl.a.:
  • Vi har ugentlige teammøder, hvor patienternes tilstande drøftes, evalueres og planlægges.
  • Der afholdes dagligt 15 faglige minutter, hvor diverse sygeplejefaglige udfordringer og succeser drøftes.
  • Vi har supervision, hvor vi har mulighed for at drøfte komplekse patientcases.
  • Vi arbejder konfliktforebyggende ud fra Safewards-modellen og ”Fundamental of Care”. Med troen på at det er i relationen at det magiske sker.
  • Vores miljøterapeutiske interventioner, skaber struktur og forudsigelighed for patienterne, ud fra deres individuelle forudsætninger.
  • Vi arbejder patientinddragende og tværfagligt, hvor vi afholder netværksmøder, udskrivningskonferencer, behandlingsmøder, pårørendesamtaler og andre møder, der er relevante for patientens recoveryproces. Patienten er altid en del af disse møder.
  • Kontinuerlige vedligeholdelseskurser i deeskalering og konflikthåndtering.

Introduktionsforløb
Vi prioriterer introduktion og oplæring meget højt og den vil altid være afstemt efter dine kompetencer og forudsætninger. På N5 består introduktion og oplæring blandt andet af:
  • Introduktionsprogram til N5
  • Kurser og undervisningsforløb
  • Længerevarende mentorforløb
  • Introduktion til ansvarshavende sygeplejerske

Du kan føle dig tryg og sikker hos os, for du er aldrig alene og som mottoet siger:
”Ingen kan alt, alle kan noget og sammen kan vi det meste”.


Hvem er du?
Du er sygeplejerske, der ligesom os, brænder for menneskelig udvikling og er nysgerrig på, at lære noget nyt.
Du arbejder ud fra et holistisk menneskesyn, er åben og imødekommende og møder patienterne med respekt og medmenneskelighed.
Du er tålmodig, rummelig og anerkendende i tilgangen til patienterne og tager udgangspunkt i deres personlige ressourcer og forudsætninger.
Du kan tænke kreativt, se muligheder og har mod og evne til at reflektere over egen og kollegaers faglighed og sætte ord på det.

Kom og bliv en del af os
Bliver du nysgerrig på ovenstående og vil give dette speciale en chance og brænder du ligesom os for at hjælpe mennesker der har det svært - Så kom og bliv en del af os og tøv ikke med at sende os en ansøgning – Du er også velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Maiken Quist Slott og aftale besøg på afsnittet inden du sender din ansøgning.

Praktisk
Der er ansøgningsfrist den 10. december 2023 og da der er tale om flere stillinger, vil vi holde ansættelsessamtaler løbende.
Der er opstart i jobbet den 1. januar 2024 eller snarest derefter.
Har du spørgsmål til stillingen eller andet er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Maiken Q. Slott på telefon 97643898

Der er tale om en faste stillinger, og løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR.
Arbejdstid: 37 timer om ugen – eller efter aftale.
Vi arbejder hver 2. weekend, i blandede vagter og til en af stillingerne vil vi prioritere en sygeplejerske, der kan arbejde i nattevagter.

Vi indhenter referencer på den personer vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Link til regional karrieresite for sygeplejersker – her finder du også portrætter af vores sygeplejersker:

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brønderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Brønderslev
  • Søndag den 10. december 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Frederikshavn

    I [xxxxx]s Hjemme- og Sygepleje Frederikshavn Øst søger vi en sygeplejerske med høj faglighed og erfaring. Vi er i fuld gang med implementeringen af faste teams i vores Hjemme- og S..
    • Sygeplejerske
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Aalborg

    Sygeplejerske til fast stilling søges.I Sengeafsnit for Gynækologi søger vi sygeplejerske til fast stilling på 37 timer med blandede vagter. Tiltrædelse 1/7- 2024. Afsnitsprofil:Sengeafsn..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Aalborg

    Søger du et arbejde, som er meningsfuldt, fagligt udfordrende og som udføres i et afsnit der har et fantastisk arbejdsmiljø og hvor fokus på læring og udvikling er af høj prioritet? Så skal du læse..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Aalborg

    Da en af vores trofaste kolleger gennem mange år har valgt at gå på pension, har vi ved Radiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital en stilling som afdelings- eller overlæge i mammaradiolo..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Brønderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Brønderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0