To sygeplejersker til Afsnit 174, Glostrup - Her får du god tid og rum til at arbejde med psykiatrisk sygepleje

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Motiveres du af at arbejde i psykiatrien? - Og vil du arbejde i et dynamisk åbent afsnit, hvor du har god tid og rum til at udføre dine arbejdsopgaver? Så er vores afsnit lige noget for dig!

” Vi har en arbejdsplads hvor alle er glade når de møder ind og går hjem.” - Din kommende kollega, afsnit 174

Velkommen til et afsnit med fokus på det gode patientforløb

Du bliver en del af et afsnit, som hjælper patienter, der er indlagt til behandling af blandede psykiatriske diagnoser og problemstillinger, og deres forløb er derfor altid forskellige og individuelle.

I vores afsnit har vi fokus på, at patienten og kontaktpersonen samarbejder i fællesskab med det tværfaglige team om udredning, behandling, pleje og udslusning. Patientens indlæggelse tilrettelægges ud fra kognitiv adfærdsterapi (KAT) og miljøterapeutiske principper, ved at patienten støttes til at opnå indsigt og mestring af egne tanker, følelser, krop og handlinger.

Vi har stor glæde af vores gode faciliteter og tiltag. Vi bruger f.eks. vores to sanserum med lys, lyd, duft, film, massagestol, kugledyne osv., til at hjælpe patienter med sanseintegration, og vi afholder bogtime for patienterne i vores orangeri.

”Det er vigtigt for mig at have en grundlæggende forståelse for, hvad der motiverer mine medarbejdere – for i sidste ende gavner det også patienterne. Andre vigtige værdier i mit daglige lederskab er respekt og ordentlighed, ansvarlighed og nærværende følgeskab”

- Samira Firouzi , oversygeplejerske på afsnit 174

Sådan bliver din hverdag

Som sygeplejerske, bliver du fast kontaktperson for 3-4 patienter, og her samarbejder du med patienten og teamet om udredning, behandling, pleje og udslusning. Du får medansvar for medicinadministration, koordinatorfunktion og lejlighedsvis ansvarshavende sygeplejerskefunktion.

Med udgangspunkt i patientens ønsker, har vi fokus på et tæt pårørendesamarbejde og børnesamtaler, og det vil du også blive en del af. Vi afholder også møder med ambulante samarbejdspartnere for at sikre, at patienten kommer bedst muligt tilbage til hverdagen.

Som vores kollega får du…

  • Et højt fagligt niveau i et gruppedynamisk arbejdsmiljø. Vi har dagligt fokus på sygeplejeudfordringer, personale trivsel, samarbejde og arbejdsglidning, og vi prioriterer at spise frokost sammen.
  • Indflydelse på vores arbejdsgange og forbedringsprocesser via forbedringstavlemøderne.
  • Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb efter dine behov og fokus på din kompetenceudvikling. Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Ligeledes deltager du i supervision og kursusdage med dine kommende kollegaer.


Vores forventninger til dig

Du er uddannet sygeplejerske og har gerne erfaring med det psykiatriske eller somatiske speciale.
Kan du nikke genkendende til nedenstående punkter, så synes vi, du fluks skal sende os en ansøgning!

  • Du er god til at skabe relationer og kommunikere - Du møder patienterne og deres livshistorier med tålmodighed og rummelighed.
  • Du er empatisk - Vi er her for vores patienter og møder dem altid med overskud, så de bedst mulige betingelser for at opnå en stabil hverdag er til stede.
  • Du er nytænkende og stolt af din faglighed. Vi bruger hinandens styrker og forskelligheder til bedst at komme i mål.


Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling. Vi søger to sygeplejerskere.

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg stillingen via linket her på siden senest d. 15 november 2023. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.

Hold dig endelig ikke tilbage fra at kontakte os, hvis du har spørgsmål, er interesseret i en rundvisning eller måske bare kunne tænke dig en snak om afsnittet og jobbet over en kop kaffe.

I så fald er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Samira Firouzi på 24760992 eller [email protected] eller sygeplejerske Bo Breddahl Bertelsen [email protected].

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Glostrup
  • Onsdag den 15. november 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Hellerup

    17. april 2023 Palliation og hospice Timelønnede sygeplejersker til hospice Sankt Lukas Hospice søger timelønnede sygeplejers..
    • Sygeplejerske
    • Hellerup
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Brøndby

    Vægter du faglighed, kvalitet og dokumentation højt, så er du måske vores nye dokumentationssygeplejerske.Vi tilbyder en stilling med et selvstændigt ansvarsområde, hvor du selv tilrettelægger .
    • Sygeplejerske
    • Brøndby
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Dragør

    Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper og vil du gerne arbejde på et fantastisk plejehjem? Trives du bedst med at arbejde i aftenvagt? Så se her! Enggården i D..
    • Sygeplejerske
    • Dragør
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Herlev

    Er du en erfaren sygeplejerske med en passion for ældreplejen og brænder for at skabe fagligheden i top, så er det dig vi søger. Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du kombinerer udvikling,.
    • Sygeplejerske
    • Herlev
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
28. maj 2024 8
27. maj 2024 8
26. maj 2024 9
25. maj 2024 9
24. maj 2024 12
23. maj 2024 11
22. maj 2024 15
21. maj 2024 15
20. maj 2024 19
19. maj 2024 21
18. maj 2024 21
17. maj 2024 25
16. maj 2024 25
15. maj 2024 25
14. maj 2024 25
13. maj 2024 20
12. maj 2024 17
11. maj 2024 17
10. maj 2024 17
9. maj 2024 16
8. maj 2024 16
7. maj 2024 14
6. maj 2024 13
5. maj 2024 12
4. maj 2024 12
3. maj 2024 11
2. maj 2024 6
1. maj 2024 10
30. april 2024 10
29. april 2024 8
28. april 2024 4