Oversygeplejerske til visionært døgnafsnit for unge med godt arbejdsmiljø

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Vil du være en central drivkraft i den fortsatte udvikling af et velfungerende afsnit med dedikerede medarbejdere?

Vi søger en oversygeplejerske, der kan sætte den sygeplejefaglige retning og skabe engagement og motivation hos medarbejderne.

B103 er et patient- og familiefokuseret afsnit
Vi er et energisk og visionært åbent døgnafsnit, der står for at udvikle målrettet miljøterapeutisk behandling til 8 døgnindlagte unge, som er i mistrivsel. Målgruppen er unge mellem 14 og 17 år, som ikke formår at fungere i et almindeligt hverdagsliv med skole og kammerater.

De unge indlægges typisk til observation, udredning og behandling for f.eks. affektiv sindslidelse, OCD, psykoser, udviklingsforstyrrelser og begyndende personlighedsforstyrrelser.

Vi arbejder med fokus på inddragelse af patient og forældre i behandlingsforløbet og har tæt samarbejde med familien. Afsnittet har små teams omkring den enkelte patient og dennes familie. Vi har desuden tæt samarbejde med de andre afsnit for unge og er optagede af at videreudvikle den recovery-orienterede tilgang til de unge.

Afsnittet har åbent alle ugens dage, men de fleste unge er hjemme i weekenderne og udskrives typisk efter 8 ugers indlæggelse.

Mød vores personalegruppe
Du bliver leder for en engageret og social personalegruppe – både erfarne og nyansatte – hvor vi er gode til at støtte hinanden. Afsnittet er velfungerende, og tværfagligheden er i fokus.

Afsnittet består af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, fysioterapeut, ergoterapeut, pædagoger, socialrådgiver, og skolelærere, og alle arbejder tæt sammen om opgaverne.

Afsnittet er kendt for at have en personalegruppe, som hjælper hinanden, men også giver plads til forskelligheder. Der er plads til humor samtidig med, at B103 er et ambitiøst afsnit, som til enhver tid forsøger at løfte opgaven bedst muligt og altid til gavn for patienten og familierne.

Om jobbet og dine ansvarsområder
I samarbejde med den afsnitsledende overlæge, står du for de ledelsesmæssige, koordinerende og pædagogiske funktioner, som er forbundet med det daglige arbejde i afsnittet.

Dine primære ansvarsområder vil være:

Personaleledelse:
Du kommer til at dele ledelsesansvaret med den afsnitsledende overlæge for vores tværfaglige personalegruppe, og du vil være monofaglig leder for miljøpersonalet, der består af sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og pædagoger.

Din fornemmeste opgave bliver at støtte og udvikle den enkelte såvel som den samlede personalegruppe i at løfte kerneopgaven og sikre trivsel i afsnittet. Du er åben for samspillet i medarbejdergruppen og skaber godt arbejdsmiljø gennem åbenhed og tillid.

Faglig ledelse:
Du kommer til at sætte den faglige retning for afsnittet sammen med den afsnitsledende overlæge indenfor en kognitiv miljøterapeutisk og recovery-orienteret ramme og sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer til at understøtte denne.

Du har en vigtig funktion som faglig sparringspartner for miljøpersonalet.

Driftsledelse:
Du vil sammen med den afsnitsledende overlæge være ansvarlig for driften, herunder at sikre fremdrift i patientforløbene og forsvarlig forvaltning af personalemæssige og økonomiske ressourcer.

Det vil også være dit ansvar at sørge for, at vagtplanen dækkes kompetencemæssigt og økonomisk – på sigt i samarbejde med kommende vagtplanlæggere.

Strategisk ledelse:
Sammen med den afsnitsledende overlæge, er du ansvarlig for at udvikle B103 i tråd med den generelle udvikling i Børne- og Ungdomspsykiatrien.

Hvem er du som leder?
Du har autorisation som sygeplejerske og erfaring med børne- og ungdomspsykiatrien.

Ledelseserfaring vil være en fordel, men vigtigere er det, at du har mod på ledelsesopgaven og ønsker at være en leder, som udviser nærvær, ærlighed, transparens og anerkendelse.

Du ser dig selv som en leder, der:

  • Har en åben, tydelig kommunikationsform og formår at skabe følgeskab.
  • Forstår at sætte medarbejdernes evner i spil, så hver medarbejder anerkendes for sine kompetencer, og der skabes et lærerigt og udviklende miljø i afsnittet.
  • Trives i en dynamisk hverdag, hvor små og store forandringer giver dig fornyet energi i jobbet.
  • Kan arbejde på tværs af faggrupper og inddrager dine medarbejdere i beslutninger.
  • Arbejder målrettet med inddragelse af patienter og familierne.
  • Aktivt søger sparring og støtte, når det er nødvendigt.


Du får et trygt fællesskab i ledergruppen
Som oversygeplejerske bliver du en central del af afdelingens ledergruppe bestående af afsnitsledende oversygeplejersker og overlæger fra de andre døgnafsnit. I ledergruppen er der et ledelsesmæssigt fællesskab på tværs af matrikler, hvor døgnafdelingen ledes i fællesskab. Her får du et trygt rum til at søge sparring hos mere erfarne ledere. Det værdsættes, hvis du tør udfordre det traditionelle og tilføre gruppen friske perspektiver.

Det første år af din ansættelse vil du få tilknyttet en mentor. Derudover er der fast månedlig supervision for oversygeplejerskegruppen samt jævnlige 1:1-møder med chefsygeplejersken.

Ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du kan starte 1. maj 2024 eller tidligst herefter.

Arbejdstiden ligger primært i dagstiden på hverdage.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.

Vi glæder os meget til at høre fra dig
Har du spørgsmål eller er nysgerrig på at høre mere? Så er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Annika Rasmussen på 21 77 78 32 eller [email protected].

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden.

Ansøgningsfrist den 21. marts 2024

Vi forventer at holde samtaler i uge 13.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København NV
  • Torsdag den 21. marts 2024

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i København

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Sygeplejerske i København

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Sygeplejerske i København S

    Drømmer du om at arbejde et sted, hvor du i tæt samarbejde med din kolleger kan løse hverdagens udfordringer? Og vil du prøve dine sygeplejefaglige kræfter af på et afsnit, hvor du udvikler dig hve..
    • Sygeplejerske
    • København S
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Frederiksberg

    Sygeplejerske søges til [xxxxx]s Udgående HospiceteamBrænder du for palliation, og har du bred klinisk erfaring med at arbejde i et tværfagligt team? Så har du nu muligh..
    • Sygeplejerske
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
19. maj 2024 23
18. maj 2024 23
17. maj 2024 23
16. maj 2024 19
15. maj 2024 18
14. maj 2024 18
13. maj 2024 14
12. maj 2024 17
11. maj 2024 17
10. maj 2024 14
9. maj 2024 14
8. maj 2024 14
7. maj 2024 12
6. maj 2024 11
5. maj 2024 12
4. maj 2024 12
3. maj 2024 12
2. maj 2024 8
1. maj 2024 8
30. april 2024 9
29. april 2024 9
28. april 2024 7
27. april 2024 7
26. april 2024 10
25. april 2024 10
24. april 2024 10
23. april 2024 11
22. april 2024 11
21. april 2024 12
20. april 2024 12
19. april 2024 12