Sygeplejerske eller pædagog til afsnit med speciale i børn og unge med spiseforstyrrelser, Bispebjerg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV


Brænder dit hjerte for at hjælpe familier i krise?

Bliv en del af specialafsnit B102 for børn og unge med spiseforstyrrelser med mange muligheder for faglig og personlig udvikling. Et speciale med både somatisk og psykiatrisk fokus.

Vi har både en fast stilling og et 1-årigt vikariat, som vi søger enten en sygeplejerske eller en pædagog til.

Afsnit B102og dine opgaver Vi er et døgnafsnit for spiseforstyrrelser og dækker hoved-, regions- og specialfunktion for børn og unge i alderen 10-18 år, der har behov for intensiv behandling, primært anoreksi. Patientforløbene er komplekse, idet patienterne udover deres svære spiseforstyrrelse og ledsagende somatiske påvirkning typisk er præget af et bredt spektrum af psykiatrisk komorbiditet samt hyppigt sociale belastninger.

Du kommer til at arbejde systematisk med undersøgelses- og behandlingsplaner for den enkelte patient i samarbejde med deres familier og netværk, som i høj grad inddrages i den daglige behandling. Derfor medindlægges en stor del forældre og støttekontaktpersoner og har deres daglige gang i afsnittet.

Vi arbejder med Safewards (se beskrivelse af Safewards her), KAT miljøterapi (kognitiv miljøterapi) og DAT (dialektisk adfærdsterapi) for at støtte familierne i at håndtere de svære følelser, der ofte følger med en spiseforstyrrelse.

Vi arbejder i en stærk miljøterapeutisk ramme med gode aktiviteter for de unge, såsom yoga og mindfulness, musik i afsnittet, kreative aktiviteter, rideterapi, Nada samt fysioterapeutiske grupper.

Hvad tilbyder vi? Vi er en meget engageret og nærværende personalegruppe, som ser hinandens ressourcer og sætter dem i spil, samt støtter hinanden, hvis noget er svært. Du har altid kollegaer at læne dig op ad, og vi samarbejder tværfagligt med stor respekt for hinandens faglige kunnen.

Vi har en god og anerkendende tone overfor hinanden og familierne, og vi har fokus på arbejdsmiljøet i afsnittet.

”På B102 vil du møde en personalegruppe, hvor alles observationer og ideer bliver hørt uafhængig af faggruppe. B102 er et sted hvor vi altid hjælper hinanden. Hos os er ingen patientforløb ens – man lærer nyt og får lov at tænke kreativt.”

– Sygeplejerske på B102

Vi er klar til at give dig en grundig introduktion og oplæring i specialet. Du vil blandt andet få en mentorordning, når du starter.

Derudover tilbyder vi:

  • Fast ugentlig supervision, tværfaglig undervisning, månedligt personalemøde samt 2 årlige temadage.
  • Kursus i KAT-miljøterapi (kognitiv adfærdsterapi)


Hvad forventer vi? Du er uddannet sygeplejerske eller pædagog – gerne med børne- og ungdomspsykiatrisk eller anden relevant erfaring.

Vi lægger stor vægt på faglige og personlige kompetencer og forventer, at du som vores kommende kollega har erfaring med og ressourcer til at kunne rumme de store faglige såvel som personlige udfordringer i arbejdet med psykisk syge børn, unge og deres forældre i krise.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er nysgerrig og tager aktivt ansvar samt bidrager til et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • Arbejder fokuseret i forhold til afsnittets opgaver og mål.
  • Har overblik i pressede situationer samt viljen og evnen til at løfte i flok.
  • Er stabil og parat til at arbejde selvstændigt i et omskifteligt miljø.


Løn og vilkår Der er tale om enten en fast stilling eller et 1-årigt vikariat i skiftende vagter og weekendvagt hver 3. uge. Begge stillinger er 37 timer ugentligt.

Vi ønsker, at du starter pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Hvis du er sygeplejerske, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Hvis du er pædagog, ansættes du i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd eller Socialpædagogernes Landsforbund.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise en børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder ansættelsesbrev.

Vil du vide mere? Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Gunilla Hjarding på 38 64 10 34 eller [email protected].

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden.

Ansøgningsfrist d. 16. april 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 16.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC’s hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København NV
  • Tirsdag den 16. april 2024

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Frederiksberg

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2000 Frederiksberg
    • Sygeplejerske
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Sygeplejerske i København N

    Vi søger en sygeplejerske med intensiv specialuddannelse som har interesse for sygeplejestuderende.Er du vores nye kliniske vejleder?Hjerte- og lunge intensivt afsnit er et spændende specia..
    • Sygeplejerske
    • København N
    Få mere info
  • Sygeplejerske i København

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Sygeplejerske i København

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
7. maj 2024 12
6. maj 2024 11
5. maj 2024 12
4. maj 2024 12
3. maj 2024 12
2. maj 2024 8
1. maj 2024 8
30. april 2024 9
29. april 2024 9
28. april 2024 7
27. april 2024 7
26. april 2024 10
25. april 2024 10
24. april 2024 10
23. april 2024 11
22. april 2024 11
21. april 2024 12
20. april 2024 12
19. april 2024 12
18. april 2024 12
17. april 2024 10
16. april 2024 9
15. april 2024 10
14. april 2024 9
13. april 2024 9
12. april 2024 9
11. april 2024 7
10. april 2024 7
9. april 2024 7
8. april 2024 7
7. april 2024 7