Klinisk vejleder til Studiegruppen på Afsnit for lungesygdomme, Medicinsk afdeling, Nykøbing F. Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nykøbing Falster

Brænder du for uddannelse, vil du være med til at uddanne vores fremtidige kollegaer og har du interesse for det lungemedicinske speciale, så se her:

På Afsnit for lungesygdomme, er vi dedikerede til vores patienter, vores uddannelsessøgende og til hinanden. Vi vægter uddannelse af elever og studerende højt, hvorfor det i afsnittet bliver prioriteret, at der er rammer og personaleressourcer til de uddannelsessøgende.

Vi tilbyder 37 timer/uge som primært vil være i dagvagt samt arbejde hver 3.weekend. Du skal være indstillet på at tage enkelte aften/nattevagter.

Som nyansat hos os bliver du tilknyttet en mentor, der følger dig i introduktionsperioden. Du vil blive introduceret til afsnittet, specialet og til studiegruppen. Der vil blive udarbejdet et introduktions program til dig, så du kommer godt fra start. I studiegruppen vil du være sammen med andre vejledere, som kan give sparring i forhold til de uddannelsesmæssige opgaver. Der er mulighed for faglig og personlig udvikling i et godt tværfagligt miljø.

Om Afsnit for lungesygdomme.

Vi er et specialiseret lungemedicinsk afsnit med komplekse og ofte multimorbide lungemedicinske patienter. Vi har en stor blandet patientgruppe med fx. pneumoni, lungecancer, KOL i exa.TB, pleuraempyen og pleuraeksudat. Vi har også en del palliativ pleje, hvilket vi vægter højt. Vi foretager pleuracentese i afsnittet samt giver High-flow iltbehandling og NIV(Non-Invasiv-Ventilation) til vores KOL-patienter.

Afsnittet består af et sengeafsnit samt et lungeambulatorium. Dagafsnittet hører ligeledes under lungeafsnittet og ligger fysisk på etagen nedenunder. Dagafsnit patienter vil være i lungeafsnittet i aftenvagten samt i weekenden. Vi har et tæt samarbejde mellem de medicinske afsnit og vores ambulatorie, så forløbene kan være mest optimale for vores patienter.

Vi lægger stor vægt på kommunikation og nærvær i det daglige arbejde med vores patienter. Fælles for personalegruppen er et stort fagligt som socialt engagement og en interesse i at udføre den lungemedicinske sygepleje med patienten i fokus - vi vil gøre det bedst mulige for vores patienter og pårørende, så de føler sig set, hørt og inddraget i behandlingen. Vi har et stort patientflow, så du skal trives med, at tingene til tider kan gå stærkt.

Vi er en personalegruppe bestående af både meget erfarne og nyansatte. Du vil opleve et positivt arbejdsmiljø, et godt tværfagligt samarbejde samt en synlig og lydhør ledelse.

Vi hjælper hinanden og vægter et godt arbejdsmiljø og en god omgangstone højt. Vi har et godt tværfagligt samarbejde med vores lungemedicinske overlæger, afsnittets diætist, fys- og ergoterapeuter samt serviceassistenter.

Om studiemiljøet

Vi har en studiegruppe på afsnittet, hvor vi har samlet alle uddannelsessøgende, og hvor der er tilknyttet faste vejledere. Dette er et koncept, der nu har fungeret godt for vores afsnit i 20 år. Der er 8-10 patienter tilknyttet studiegruppen, som har ansvaret for al pleje og behandling i dagvagt på hverdage. Studiegruppen har eget studierum og kontor i afsnittet.

Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende på 1, 2 og 6. semester, SSA-elever i 5. praktik samt ambulancebehandler-elever. Der er mellem 3-7 uddannelsessøgende ad gangen, på sigt flere, når vi øges i patientantal.

Til studiegruppen er der tilknyttet en Ansvarlig klinisk vejleder, kliniske vejledere samt praktikvejledere. Vi er fælles om at uddanne de uddannelsessøgende vi har. Vejlederne der er i studiegruppen har flere års erfaring indenfor specialet samt som vejledere.

Vi arbejder med løbende, at udvikle det studiemiljø der er på afsnittet, så vi giver de uddannelsessøgende de bedst mulige rammer, for at nå deres mål.

Hvorfor skal du vælge os?

  • Du bliver del af et godt team, med erfarne vejledere
  • Vi er meget fleksible mht. udarbejdelse af vagtplaner, da vi ved at privat og arbejdsliv skal hænge sammen
  • Du vil få en synlig og dedikeret ledelse
  • Der bliver årligt afholdt skills, som er en kompetence og udviklingsdag for alle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i medicinsk blok
  • Arbejde hver 3. weekend, eller 2-4
  • Mulighed for 6 dages kursus om lungesygdomme efter kort tids ansættelse
  • Løbende undervisning om alt hvad der er relevant i vores afsnit
  • Årligt tillæg på 8280Kr for at være på et medicinsk afsnit samt vejleder-tillæg hvis du har uddannelsen

Hvad ønsker vi?

  • Sygplejerske, gerne med minimum 2 års medicinsk erfaring og gerne erfaring med at vejlede uddannelsessøgende
  • Interesse for uddannelse af sygeplejestuderende, SSA-elever, ambulancebehandler-elever samt det lungemedicinske speciale
  • At du medvirker til at skabe et godt studiemiljø for vores uddannelsessøgende og er med til at udvikle det miljø vi har
  • Vi ønsker, at du er ansvarsbevidst og kommer positiv på arbejde og tager del i den faglige udvikling og det sociale fællesskab
  • At du har klinisk vejleder-uddannelse (1/6 del diplom) eller er indstillet på at tage dette

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse pr 1. Februar 2022 eller efter aftale. Samtaler vil blive afholdt i uge 51.

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information eller komme forbi på et uforpligtende besøg.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nykøbing Falster.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Nykøbing Falster
  • Søndag den 19. december 2021

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Nykøbing Falster

    Da vores dygtige konsultationssygeplejerske har valgt at søge nye udfordringer på Grønland, leder vi efter en ny kollega. Vi er er dynamisk og travl lægepraksis med 2 speciallæger, 1 sekretær, .
    • Sygeplejerske
    • Nykøbing Falster
    Få mere info
  • Sygeplejerske på Lolland og Falster

    Er du Social- og Sundhedshjælper eller har en tilsvarende uddannelse? Vil du være med til at skabe det gode liv for beboerne på Bakkehuset? Så er det dig, som vi søger.Bakkehuset er kommunens s..
    • Sygeplejerske
    • Lolland og Falster
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Nakskov

    Team Sygepleje Nakskov søger sygeplejersker til faste stillinger fra 1. august 2024 eller efter aftale. Ansættelsen er på 32-37 timer pr. uge, og består primært af dagvagter, cirka to-fire aftenvag..
    • Sygeplejerske
    • Nakskov
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Nakskov

    Team Sygepleje Nakskov søger sygeplejersker til faste stillinger fra 1. august 2024 eller efter aftale. Ansættelsen er på 32-37 timer pr. uge, og består primært af dagvagter, cirka to-fire aftenvag..
    • Sygeplejerske
    • Nakskov
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Nykøbing Falster

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Nykøbing Falster over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
1. juni 2024 1
31. maj 2024 1
30. maj 2024 1
29. maj 2024 1
28. maj 2024 1
27. maj 2024 1
26. maj 2024 1
25. maj 2024 1
24. maj 2024 1
23. maj 2024 1
22. maj 2024 1
21. maj 2024 1
20. maj 2024 1
19. maj 2024 1
18. maj 2024 1
17. maj 2024 1
16. maj 2024 1
15. maj 2024 1
14. maj 2024 1