Sygeplejerske? - Styrk dine kompetencer, mens du udforsker flere kliniske specialer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Er du nyuddannet sygeplejerske, og brænder du for at prøve kræfter med flere specialer, mens du udvikler dine kliniske og personlige kompetencer? Så grib chancen, og søg en af Region Sjællands nye turnus stillinger.

Region Sjælland udbyder nu udviklingsforløb for nyuddannede sygeplejersker med max. 2 års erfaring. Du får ansættelse i en fast stilling, hvor fokus de første 18 måneder er på udvikling af dine kliniske kompetencer, mens du stifter erfaring med 3 forskellige specialer. Hvilket speciale du starter i, vil blive fastlagt på baggrund af samtalen.
Efter de 18 måneder vælger du selv, hvor du ønsker fastansættelse på fuld tid. Efter gennemført forløb udløses et særligt ”KEU-tillæg” på 12.000 kr. årligt.
De ledige stillinger i dette turnusforløb, også kaldt Klinisk EfterUddannelsesforløb (KEU) er med ansættelsesstart 1. august 2023.

Hvad får du ud af et KEU turnusforløb?
Du kommer i turnus af 6 måneders varighed i tre udvalgte afdelinger indenfor specialerne Medicin, Kirurgi og Psykiatri, alle beliggende i Slagelse. Undervejs får du et godt indblik i de forskellige kliniske fagområder samt de mere komplicerede forløb for patienter med flere diagnoser.
Du vil indgå i afdelingernes fremmøde, vagter m.v. og derfor få indsigt i alle sygeplejefaglige fokusområder på alle tider af døgnet.
Udover indsigt i den specifikke afdelings faglige fokus, vil målet undervejs være at opbygge din egen sygeplejefaglighed ved:
• Fortsat at udvikle kliniske færdigheder
• At have fokus på opgaver og ansvar
• Fortsat at udvikle klinisk beslutningstagen
• At give mulighed for at tilegne dig generelle sygeplejefaglige kompetencer

Du ansættes og starter sammen med andre nyuddannede sygeplejersker, som du vil følge gennem udviklingsforløbet. Under forløbet danner I netværk, og vil kunne bruge hinanden løbende. Konkret vil I:
• Gennemgå et introduktionsforløb
• Deltage i relevante kurser for den enkelte afdeling
• Hver især danne makkerpar og netværk lokalt
• Mødes til fælles supervision og simulation

Hvis du er interesseret i at vide mere om de afdelinger som er en del af turnus, kan du læse mere herunder:

Medicin 3 – Fys/Ergo. Slagelse Sygehus
I afdelingen arbejder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, sekretærer og terapeuter, der alle er stolte af vores arbejdsplads.
Medicin 3 – Fys/Ergo består af 3 afsnit; Geriatri, Neurologi og Fys/Ergo. Alle 3 afsnit vil du få indsigt i under dit forløb.
Som sygeplejerske vil du modtage patienter i alle aldre og med vidt forskellige behov og krav til sygeplejen. Opgaverne er meget forskelligartede. Du vil skulle varetage patienter med akutte, kroniske sygdomme og kan modtage patienter der har behov for neurorehabilitering. Derudover vil der også være patienter med behov for udredning, vurdering og igangsættelse af behandlinger.

I Medicin 3 – Fys/Ergo afsnit Geriatri arbejder vi ud fra den internationalt anerkendte metode: Comprehensive Geriatric Assesment. Det betyder, at der lægges vægt på at komme hele vejen rundt om den ældre patient og sikrer derved, at der tages hånd om både somatiske, plejemæssige, psykiske samt sociale problemstillinger.
Fysio- og ergoterapi afdelingen på NSR samarbejder tværfagligt på sygehusene med fokus på sikring af høj faglig kvalitet og patientoplevet kvalitet, kvalitetssikring, sikker-udskrivelse og forebyggelse af genindlæggelser.
Du vil blive fulgt af en mentor, ligesom du får sparring af dine kolleger under dine 6 måneder hos os.

Kirurgisk afdeling - Slagelse Sygehus
Kirurgisk afdeling er en stor afdeling, der er delt i to specialer, ”Øvre Kirurgisk Akut Team og Gynækologi” samt ”Nedre Kirurgisk Team”.
Samlet er kirurgisk afdeling normeret til 31 kirurgiske senge samt 3 gynækologiske senge. Udover de to kirurgiske specialer har kirurgisk afdeling en kirurgisk station i akutafdelingen på 1.sal, hvor vi bemander 10 kirurgiske akutsenge med kirurgisk personale, -herunder social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger.

I Øvre Kirurgisk speciale indlægges patienter med problematikker relateret til den øvre del af fordøjelsessystemet. Det kan typisk være patienter med mavesårs-problematikker, sygdomme i lever-galdevejene, betændelsestilstand eller kræft i bugspytkirtlen samt brokproblematikker. I Øvre Kirurgisk afsnit er gynækologien også repræsenteret. Her kan der eksempelvis være tale om indlæggelser i forbindelse med fjernelse af livmoderen, komplikationer efter abort samt gynækologiske cancer forløb. I Øvre speciale arbejder vi med helhedspleje, hvilket vil sige, at den enkelte sygeplejerske eller SSA har ansvaret for et mindre antal patienter, men til gengæld har hele plejen omkring patienten, samt medicin og stuegang.

I Nedre Kirurgisk speciale indlægge patienter med problematikker i og omkring den nedre del af fordøjelsessystemet. Det kan typisk være patienter med kræft i endetarmen, kræft i tyktarmen, udposninger på tarmen eller tarmslyng. Flere patienter i det nedre speciale oplever at få en stomi relateret til deres behandling, enten midlertidigt eller permanent. I Nedre speciale arbejder vi med tildelt patientpleje, hvor det er sygeplejersken der har ansvaret for medicin og stuegang og hvor SSA’en har flere opgaver omkring patienterne på stuerne.
Derudover er der diagnoser, der går på tværs af specialerne. Det kan eksempelvis dreje sig om patienter der kommer ind med en sammenklappet lunge på grund af et traume og som efterfølgende skal drænbehandles eller patienter, som skal opereres for en blindtarmsbetændelse.
Som sygeplejerske i kirurgisk afdeling vil du blive ansat i enten Øvre eller Nedre Team og få mulighed for at komme i den kirurgiske akutstation, hvis det er noget du vil have interesse i.
Det personale som arbejder i den kirurgiske akutstation er ansat i kombinationsstillinger, hvor de er henholdsvis i sengeafdelingen og i den kirurgiske station. Den måde at arbejde på giver en unik mulighed for at komme omkring hele det kirurgiske forløb, fra den mest akutte fase og til det mere stabile forløb.
I begge specialer, vil du blive fulgt af en mentor og følge et nøje tilrettelagt intro- og oplæringsprogram.

Psykiatrisk afdeling – Ældrepsykiatrisk afsnit SL 6 i Slagelse
SL6 er et ældrepsykiatrisk sengeafsnit der modtager borgere fra både Psykiatrien Vest og Øst. Målgruppen er borgere på 70 eller derover med en ny opdaget psykiatrisk lidelse, samt borgere over 65 med en demens diagnose.

Vores patient kategori, bevirker at du vil opnår viden om psykiatriske diagnoser, somatiske diagnoser og demens området. Ældre som indlægges i afsnittet kan være kronisk udfordrede af deres sindslidelse, men flere er også ramt af omstændigheder i livet, der medfører at de bliver indlagt for første gang. Den hyppigste indlæggelsesårsag er depression, angst eller delir – ofte ses disse på én gang.
Baggrunden for et specielt afsnit for ældre borgere med psykiske lidelser er, borgerens aldersbetingede sårbarhed, der indebærer et behov for et roligt og forudsigeligt miljø, men også et behov for målrettet behandling og sygepleje, der udover den psykiatriske og sociale tilgang også indebærer et meget stort fokus på patientens eventuelle somatiske lidelser. På SL6 møder vi patienten med tillid, tryghed og med en recoveryorienteret tilgang. Samt med sansestimuli ud fra den enkeltes patient sanseprofil, for derigennem at skabe indre ro og forebygge udadreagerende adfærd. Vi er et afsnit med høj grad af tværfaglighed, hvilket er til gavn for alle medarbejdere hvis kompetencer styrkes i dette samarbejde.

Er du nysgerrig på Psykiatrien som arbejdsplads, så se mere på www.jobipsykiatrien.dk

Ring og hør mere om stillingen og afdelingerne

Kirurgisk afdeling: Oversygeplejerske Dea Guillaume Pilegaard, mail: [email protected], telefon 40 24 96 19

Medicinsk afdeling 3: Sygeplejerske Emina Laursen mail: [email protected], telefon 30 46 59 90

Ældrepsykiatrisk afdeling SL6: Oversygeplejerske Jannie Breiner Jensen, mail: [email protected], telefon 58 53 66 40

Samtaler
Torsdag den 9. juni 2023


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Slagelse
  • Søndag den 04. juni 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Slagelse

    ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” Sådan skrev K. E. Løgstrup i 1956, og det gælder stadig den dag i dag. At arbejde i retspsyk..
    • Sygeplejerske
    • Slagelse
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Roskilde

    Sygeplejerske til Afsnit Ø1 st, Psykiatrien Øst i Roskilde Hvem er vi? På Ø1 stuen, mangler vi lige netop dig! Vi søger en der vil være med på vores fantastiske team. Vi kan tilby..
    • Sygeplejerske
    • Roskilde
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Slagelse

    Vil du være med til at udvikle, forbedre og styrke den neurologiske sygepleje … så har vi lige stillingen til dig her på Afsnit for hjerne- og nervesygdomme i Slagelse Som udviklingssygeplejers..
    • Sygeplejerske
    • Slagelse
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Roskilde

    Hæmatologisk Klinisk Forskningsenhed har fået en opnormering, så vi søger hermed 6 projektsygeplejersker til fastansættelse hurtigst muligt. Vi søger 4 projektsygeplejersker i brobyggerfunktio..
    • Sygeplejerske
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
28. april 2024 9
27. april 2024 9
26. april 2024 11
25. april 2024 11
24. april 2024 10
23. april 2024 10
22. april 2024 17
21. april 2024 17
20. april 2024 18
19. april 2024 19
18. april 2024 19
17. april 2024 19
16. april 2024 18
15. april 2024 19
14. april 2024 19
13. april 2024 20
12. april 2024 21
11. april 2024 22
10. april 2024 21
9. april 2024 20
8. april 2024 19
7. april 2024 20
6. april 2024 20
5. april 2024 17
4. april 2024 17
3. april 2024 18
2. april 2024 17
1. april 2024 17
31. marts 2024 18
30. marts 2024 18
29. marts 2024 18