Vi søger en assisterende oversygeplejerske, der vil være med til at åbne et nyt sengeafsnit på Sikringen i Slagelse, ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Er du sygeplejerske og er du klar til at prøve kræfter med ledelsesdisciplinen?

Vil du gerne arbejde med relations-dannelse, Recovery og aktiv patientinddragelse samt være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for langtidsindlagte retspsykiatriske patienter?

Så er det dig, vi står og mangler som vores assisterende oversygeplejerske!

Det nye afsnit på Sikringen åbner for patienter omkring den 1. december 2024. Inden den første patient kommer, skal der ansættes medarbejdere, som er trænede og klar til at give patienterne den gode pleje og behandling, som Sikringen er kendt for.

Igennem det sidste halve år er der pågået et forberedende arbejde i afdelingen, for at sikre, at ”motorvejen” for den videre proces er lagt ud. Det er denne motorvej du skal ud på sammen med os. Det er vigtigt for afdelingen, at den vanlige sikre drift i de øvrige afsnit fortsætter, selvom der er et stort fokus på det nye.

Dine arbejdsopgaver

Din primære opgaver bliver at lære ledelsesdisciplinen i tæt samarbejde med oversygeplejersken. Det betyder, at du f.eks. skal varetage uddelegerede selvstændige ledelsesopgaver i forhold til drift, personale og udvikling, naturligvis under supervision af oversygeplejersken. Det er også en del af din arbejdsdag, at du deltager i patientbehandlingen og agerer rollemodel for god klinisk praksis.

Du er med til at understøtte kvaliteten i arbejdsgange og –processer i overensstemmelse med afsnittets opgave, herunder sikre, at rammerne for et godt arbejdsmiljø er på plads.

Du vil bidrage med rekruttering og ansættelse af medarbejdere – og være med til ”at sætte holdet”, samt starte ibrugtagningen af et nybygget afsnit sammen med en nyansat medarbejdergruppe i samarbejde med oversygeplejersken og den ledende overlæge.

Som assisterende oversygeplejerske vil du få mulighed for at præge den allerede høje faglige udvikling i afdelingen i samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team, som kommer til at bestå af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgivere, læger, pædagoger, lægesekretærer, psykologer, fysio- og ergoterapeuter og farmakonom. Du indgår i planlægningen af patientforløb i samarbejde med læger og det øvrige team.

Ansvars- og kompetenceområde

Din erfaring kan se forskellig ud, men du skal have lyst til at kaste dig ud i nye opgaver med nysgerrighed og gå på mod, både når det gælder opgaverne, der knytter sig til den kliniske hverdag og til ledelse.

Du er uddannet sygeplejerske med interesse for psykiatri og gerne med erfaring fra specialet. Du har interesse i at dygtiggøre dig fx ved at deltage på relevant uddannelse. Måske har du snuset til ledelse tidligere, men dette er ikke et krav.

Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende. Vi er fagligt stærke, og kan derfor klæde dig på til opgaven, men vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et retspsykiatrisk afsnit.

Din profil

  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Et højt sygeplejefagligt engagement og lysten til at lære det retspsykiatriske speciale at kende.
  • Viden om og evne til udvikling, implementering og fastholdelse af kvalitet i sygeplejen
  • Evt. specialuddannelse i psykiatriske sygepleje eller andet relevant
  • Lyst til videreuddannelse/efteruddannelse mhp. udvikling af lederkompetencer
  • Du har interesse for relationsarbejde, særligt der hvor det er svært.
  • Du sætter dine faglige kompetencer i spil og er med til at understøtte udviklingen i afsnittet
  • Du støtter op om vores tværfaglige samarbejde og aktivt tager del i teamarbejdet
  • Du er opsøgende på ny viden og formidler den videre til dine kolleger
  • Pædagogisk erfaring – gerne ledererfaring
  • Erfaring med koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Solid faglig ballast, med vilje til samarbejde og problemløsning
  • Du kan bevare ro og overblik
  • Du kan være handlekraftig og bevare motivationen
  • Du kan prioritere og uddelegere arbejdsopgaver
  • Du er villig til vedligeholdelse af kompetenceområde og ledelsesmæssig udvikling
  • Du bidrager til arbejdsglæde og det gode humør

Hvad tilbyder vi, hvis du griber chancen?

Et job, hvor du får mulighed for at være med til at etablere et afsnit op fra bunden.

Vi løfter en vigtig samfundsopgave, og vi er stolte, af det vi laver.

Vi har et stærkt sammenhold, en høj trivsel. Det er vigtigt for os, at vi også har det sjovt, når vi er på arbejde.

Faglig udvikling er vigtig, og vi har et stort fokus på undervisning og kompetenceudvikling.

Derfor opfordrer vi dig til aktivt at deltage i faglige udviklingsaktiviteter, og sørge for løbende opdatering af dine kompetencer for at sikre, at du altid er på forkant med den nyeste viden og praksis.

På Sikringen er sikkerhed er noget vi sætter højt på dagsordenen. Vores topmoderne sygehus gør det muligt, at skabe meget sikre og trygge rammer for både patienter og personale.

Hos os får alle medarbejdere 16 hele dages sikkerhedsuddannelse - fordi sikkerhed og god patientpleje er det vigtigste for os.

  • Vi bruger ingen eksterne vikarer
  • Vi har fuld lægebemanding
  • Vi har stærkt kollegialt sammenhold
  • Vi har nedbragt tvang med over 50% på 2 år

Vi tilbyder også:

  • Fast tilrettelagt intro den første måned samt obligatoriske grundkurser
  • Mentorordning de første 6 måneder
  • Kendskab til din vagtplan 8 uger frem i tiden
  • Faste kontaktteams omkring hver patient, sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund
  • Daglig kollegial sparring/refleksion
  • Systematisk supervision

Hvem er vi?

Vi rummer nogle af de mest komplekse og syge skæbner i psykiatrien. Det er en kompliceret balancegang at være professionel i et felt med den dobbelte opgave, at behandle et sygt menneske og samtidig løse den retslige opgave samfundet har givet os.

Vores patienter er indlagt gennemsnitlig 10-12 år og det stiller krav til relationsarbejdet, men giver også personalet rig mulighed for at gå i dybden med individuelle pleje- og behandlingstiltag. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende recoveryorienteret tilgang, hvor der er fokus på patientinddragelse, systematik og struktur. Da vi vægter relationen til vores patienter meget højt, har vi derfor også en anerkendende tilgang til misbrugsproblematikker og behandling. Vores tilgang har givet gode resultater i form af et meget lavt konfliktniveau, hvilket vi er stolte af.

Vores patienttilgang, arbejdsform og ledelsesstil, er baseret på en grundlæggende ide om, at det vi gør, skal skabe værdi for patienterne.

Sikringen er en højtspecialiseret landsafdeling med tre afsnit á 10 pladser for de mest syge, behandlings- og plejekrævende psykisk syge patienter i Danmark, og vi skal åbne et nyt afsnit ligeledes med plads til 10 patienter. Sikringen er en del af Afdeling for Retspsykiatri i [xxxxx], og består desuden af 4 regionale lukkede afsnit med 12-14 pladser. Den samlede afdeling består desuden af samt et Retspsykiatrisk ambulatorium med 150 patienter.

Vi udvider med 2 nye sengeafsnit, et på Sikringen og et i den Regionale afdeling for Retspsykiatri i 2024/2025.

Du kan læse mere om de enkelte afsnits behandlingstilbud på vores hjemmeside Afdeling for Retspsykiatri - Psykiatri (psykiatrienregsj.dk)

Næste skridt, hvis du brænder for at gøre en forskel i livet for vores patienter og ønsker at være en del af et dedikeret team, er at sende din ansøgning og CV til os i dag.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentlig brug.

Ansættelsesdato: Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest 1. september 2024

Ansøgningsfrist: Den 29. april 2024

Samtaler: Samtaler afholdes primo maj måned

Har du Iyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Thomas Kragh på mail [xxxxx] eller telefon[xxxxx].


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 19.04.2024
  • Sygeplejerske
  • Slagelse
  • Mandag den 29. april 2024

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Kalundborg

    Om jobbet Vil du slippe for skiftende vagter og weekendarbejde? Du bliver ansat i en fuldtidsstilling i Det Sociale Voksenområde Center 2 i [xxxxx] og skal være en del af Rusmid..
    • Sygeplejerske
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Slagelse

    Dygtig sygeplejerske til blandede vagter søges til Afdeling for Ældresygdomme G1, Slagelse Sygehus Vil du være en del af en afdeling, hvor faglighed med gode uddannelsesmuligheder og indflydels..
    • Sygeplejerske
    • Slagelse
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Slagelse

    Vil du være med til at udvikle, forbedre og styrke den neurologiske sygepleje … så har vi lige stillingen til dig her på Afsnit for hjerne- og nervesygdomme i Slagelse Som udviklingssygeplejers..
    • Sygeplejerske
    • Slagelse
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Roskilde

    Hæmatologisk Klinisk Forskningsenhed har fået en opnormering, så vi søger hermed 6 projektsygeplejersker til fastansættelse hurtigst muligt. Vi søger 4 projektsygeplejersker i brobyggerfunktio..
    • Sygeplejerske
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
2. maj 2024 9
1. maj 2024 10
30. april 2024 10
29. april 2024 9
28. april 2024 9
27. april 2024 9
26. april 2024 11
25. april 2024 11
24. april 2024 10
23. april 2024 10
22. april 2024 17
21. april 2024 17
20. april 2024 18
19. april 2024 19
18. april 2024 19
17. april 2024 19
16. april 2024 18
15. april 2024 19
14. april 2024 19
13. april 2024 20
12. april 2024 21
11. april 2024 22
10. april 2024 21
9. april 2024 20
8. april 2024 19
7. april 2024 20
6. april 2024 20
5. april 2024 17
4. april 2024 17
3. april 2024 18
2. april 2024 17