Afdelingsleder til Specialbørnehjemmet Kvisten i Støvring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Støvring

Området for Kommunikation og Specialpædagogik søger en afdelingsleder til Specialbørnehjemmet Kvisten, Højdedraget 5, 9530 Støvring

Vil du have indflydelse og ansvar samt et job med mening, så er det måske dig, der er vores nye afdelingsleder på Kvisten. Det er børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og svære somatiske vanskeligheder.

Vi søger en kvalitetsbevidst, empatisk og motiverende afdelingsleder.

Som leder i Specialsektoren får du et tydeligt ledelsesansvar. Det betyder, at du kender forventningerne til dig og dit ansvar ligesom du ved, hvad der forventes af dine ledelseskolleger på de andre ledelsesniveauer. Ledelsesansvaret bygger på Region Nordjyllands ledelsesgrundlag. Se hvad ledelsesansvaret betyder for dig som afdelingsleder:

Som leder i Specialsektoren bidrager du til vores mission og vision:
Vores mission er at medvirke til, at hvert enkelt menneske, der benytter vores tilbud, får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse. Visionen er, at vi vil være kommunernes foretrukne samarbejdspartner og leverandør af specialiserede ydelser. Læs mere om .

Du forventes at agere i organisationen i overensstemmelse med Region Nordjyllands ledelsesgrundlag.

Om jobbet
Som afdelingsleder skal du omsætte og implementere vedtagne strategier til forbedringer i afdelingen. Du skal sikre de rette faglige kompetencer i din afdeling, at opgavevaretagelsen er i overensstemmelse med gældende retningslinjer, og at der er et godt samarbejde med kommunerne. I din daglige ledelse vil du i tæt samarbejde med tilbudslederen og medarbejderne have fokus på trivsel, et godt arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Derudover forventes du at sikre ressourceforbruget inden for den tildelte økonomiske ramme for afdelingen med en forståelse for, at tilbuddets økonomi fungerer på markedsvilkår ved salg af ydelser til kommunerne.

Du bliver leder i et socialfagligt felt og vil indgå i tilbuddets ledergruppe og bidrage til og selv modtage sparring på den strategiske, faglige, personalemæssige og administrative driftsledelse.

Som afdelingsleder vil du få snitflader og indgå i et fællesskab med ledere og medarbejdere på eget tilbud, i Området for Kommunikation og Specialpædagogik og på tværs af virksomheden.

Om dig
Vi ønsker, at du er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent – gerne med ledererfaring - og at du har en lederuddannelse eller er parat til at tage den.

Derudover forventer vi, at du
  • Har gode samarbejdsevner og er parat til at indgå i dialog og sparring med både medarbejdere, lederkolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
  • Kan skabe mening for medarbejderne i opgaveløsningen.
  • Har fokus på faglig ledelse, implementering og opfølgning.
  • Faciliterer og bidrager til udvikling af kvalitet i opgaveløsningen, og benytter data i forbedringsarbejdet.
  • Besidder gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt.

Vi tilbyder
  • Et tilbud, der har barnet/den unge i centrum.
  • En kompetent og engageret medarbejdergruppe på ca. 30 medarbejdere.
  • En ledergruppe med engagerede og kompetente kolleger, hvor vi er hinandens forudsætninger for at lykkes.
  • En Fællesfunktion, som understøtter og hjælper med mangeartede administrative opgaver samt en administration med faglige konsulenter, jurister, HR-medarbejdere, udviklingskonsulenter m.fl.
  • Introforløb, mentorordning, supervision og lederuddannelse.

Inden første arbejdsdag får du tilsendt en plan for dit opstartsforløb, ligesom en afdelingsleder i Specialbørnehjemmene bliver tilknyttet som din mentor. Alt sammen for at sikre dig den bedst mulige opstart i jobbet.

Om os
Specialbørnehjemmet Kvisten er en del af Specialbørnehjemmene, som udover Kvisten består af Specialbørnehjemmet Nygården i Brønderslev, Specialbørnehjemmet Fjordhuset i Nørresundby med afdelingerne Muslingen og Krabben samt afdeling Søhuset i Aars. Specialbørnehjemmene er en del af Området for Kommunikation og Specialpædagogik.

Specialbørnehjemmene, afdeling Kvisten er Region Nordjyllands døgntilbud til børn og unge i alderen 0-18 år, der udover fysiske og psykiske funktionsnedsættelser også har vidtgående behov for sundhedsmæssig pleje og behandling. Der er i alt seks pladser på Kvisten, der drives efter Lov om social service, § 66, stk. 1., nr. 7.

Kvisten er godkendt til at benytte to af pladserne til unge (18-22 år) til midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107.

Som afdelingsleder på Kvisten i Specialbørnehjemmene bliver du en del af Specialsektoren i Region Nordjylland, Området for Kommunikation og Specialpædagogik. Du får et tæt samarbejde med og reference til tilbudslederen og en engageret og faglig stærk ledergruppe på tværs af Specialbørnehjemmene. Hvis du har lyst til at møde nogle af dine kommende kolleger, så kig med her:

Du kan med fordel orientere dig i følgende:
Vil du vide mere
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Ulla Pedersen på tlf. 2246 0836.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Regionen og den forhandlingsberettigede organisation. I forbindelse med ansættelsen indhentes straffe- og børneattest.

Der afholdes to samtalerunder hhv. den 9. og 19. juni 2023.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Støvring.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Støvring
  • Søndag den 28. maj 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Aalborg

    En afdelingslægestilling ved Karkirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale.Karkirurgisk afdeling varetager al karkirurgi i..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Hjørring

    I Danmarks nordligste Børne- og Ungeafdeling søger vi sygeplejerske til fast stilling på fuld tid, der har interessen for og er nysgerrig på at arbejde med børn, unge og deres familier.Vi er en d..
    • Sygeplejerske
    • Hjørring
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Frederikshavn

    Vi søger en Sygeplejerske eller Social og Sundhedsassistent med 9 timer ugentligt. Du vil få hovedansvar for dispensering og registrering af medicin, recepter mv. og således være den sundhedsfaglig..
    • Sygeplejerske
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Frederikshavn

    Bangsbo LeveBo søger sundhedsfaglig nattevagt med gennemsnitlig 30 timer pr. uge med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. juli 2024.Der er vagt hver 2. weekend.Bangsbo LeveBo er en .
    • Sygeplejerske
    • Frederikshavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Støvring

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Støvring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0