Sygeplejerske til Psykiatrisk Afdeling Svendborg P1

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Svendborg

Er du en erfaren psykiatrisk sygeplejerske eller ønsker du at blive dus med psykiatrien?

En stilling som sygeplejerske på afsnit P1, Svendborg er ledig fra 1. marts 2024

I P1 ønsker vi os en ny sygeplejerskekollega, der kan og vil indgå i et forpligtende samarbejde med os om sygeplejen til og behandlingen af vores patienter, samt udviklingen af vores afsnit.

Om os

Afsnit P1 er specialiseret i behandlingen af patienter med personlighedsforstyrrelser og belastningsreaktioner. Patienter med andre diagnoser bliver også behandlet hos os, dog i mindre omfang.

Vi har plads til 15 patienter, fordelt på 5 i lukket og 10 i åbent regi, hvoraf 1 plads er forbeholdt patientstyret indlæggelse.

Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang samt DAT (dialektisk adfærdsterapi). Vi har fokus på det relationelle samarbejde med patienterne, hvor pårørende, lokalpsykiatrien og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle i patientens behandlingsforløb.

Personalegruppen består af læger, specialpsykolog, oversygeplejerske, stedfortræder, sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgiver, fysioterapeut samt lægesekretær. Fremmødeprofilen blandt plejepersonalet er på 5-5-3.

Dine opgaver

Stillingen er på 37 timer, i dagvagt og aftenvagt, eller i dagvagt og nattevagt.

Du har i udgangspunktet arbejdsweekend hver tredie uge, medmindre du ønsker at arbejde hver anden weekend.

Hvis du ønsker at arbejde på deltid, så tøv ikke med at søge – vi kan sagtens aftale det.

Efter introperioden vil du opøve funktionen som kontaktperson for en eller flere patienter. Du vil med tiden udarbejde problemorienterede plejeplaner, akutte tvangsforebyggende indsatsplaner, deltage i behandlingskonferencer, triagere patienter, der just er indlagt, udskrive patienter, kontakte samarbejdspartnere og meget andet. Du vil deltage i afsnittets miljøterapi, og fungere som ansvarshavende sygeplejerske i dine vagter.

Du vil forpligte dig til at gennemføre alle obligatoriske kurser og uddannelser, deltage i supervision mindst to gange om året, samt bidrage til et positivt og udviklende arbejdsmiljø, sammen med dine kolleger og afsnittets arbejdsmiljøgruppe.

Du vil skulle bidrage til at vores elever og studerende lærer mest muligt, mens de er praktik på vores afsnit. Hvis du har en klinisk vejlederuddannelse, vil vi gerne, at du med tiden, bidrager med at fungere som klinisk vejleder for de sygeplejestuderende.

Om dig

Du er en erfaren og kyndig sygeplejerske. Gerne med erfaring fra psykiatrien, eller har et stort ønske om at lære vores interessante og udfordrende speciale at kende.

Du er god til at kommunikere, så andre oplever dig som tydelig og inspirerende.

Du undgår ikke konflikter, men møder dem med åbent sind, nysgerrighed og god vilje.

Du hviler i dig selv, bevarer roen, og formår at regulere egne følelser i akutte situationer.

Du kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger, men er også en udpræget holdspiller, der gerne griber bolden, mens du ved, hvor dine kolleger er henne.

Du sætter pris på at arbejde med respekt, tryghed, humor og venlighed i hverdagen. Du er pålidelig og andre kan regne med dig og dit ord.

Det er en fordel hvis du er specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske. Ligeså vil en uddannelse som klinisk vejleder vægte højt.

Er du nyuddannet, så er du også velkommen til at søge stillingen, men så vil vi også forvente det perfekte match os imellem. Vi vil nemlig gerne investere i vores fælles fremtid på P1.

Vi tilbyder

  • Introduktion til afsnittet, specialet og dine opgaver, tilpasset dine behov
  • Mentorordning i det omfang du måtte have behov for det, men mindst 6 måneder
  • Regelmæssige personalemøder, supervision og refleksion
  • Årlig temadag for den samlede personalegruppe
  • Gode uddannelsesmuligheder
  • Et afsnit, der arbejder systematisk og målrettet med forebyggelse af konflikter og tvang
  • En dejlig flok af super gode kolleger (når vi selv skal sige det)

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Du vil modtage et fast psykiatritillæg, hvis størrelse afhænger af din anciennitet, samt evt. et eller flere funktionstillæg, afhængigt af dine kompetencer og uddannelsesniveau.

Din motiverede ansøgning skal ledsages af dit CV, eksamensbevis samt dokumentation for tidligere ansættelser og kurser/uddannelser.

Vi indhenter altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om en referenceperson (seneste nærmeste overordnede) med angivelse af navn, stilling og telefonnummer. Vi vil kun indhente referencer, når vi har tilbudt dig stillingen, og når du har takket ja.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Isabel Gindeberg på telefon 20 53 56 98.

For yderligere oplysninger om løn, ansættelsesvilkår m.m. kan vores TR - suppleant for DSR Andreas Lund Andersen kontaktes på mail: [email protected].

Ansættelsessamtalerne vil blive gennemført den 24. januar 2024.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Svendborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Svendborg
  • Fredag den 19. januar 2024

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Odense C

    Senior-ressourcepersoner til Odense UniversitetshospitalVil du gøre en forskel på arbejdsmarkedet med arbejdsopgaver og timetal, der er tilpasset dine behov? Og har du lyst til (igen) at indgå i .
    • Sygeplejerske
    • Odense C
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Odense C

    Vil du være med til at vise retning?Har du lyst til at lede et sengeafsnit og sårambulatorie, så læs med her! Hvad får du:Et afsnit med engagerede medarbejdere, der bidrager til at tage ansva..
    • Sygeplejerske
    • Odense C
    Få mere info
  • Sygeplejerske (vikar) på Fyn

    Sygeplejen i primærsektoren er i rivende udvikling og det stiller krav til sygeplejefaget. Kunne du tænke dig, at støtte borgerne og deres pårørende i, at mestre hverdagen og samtidig kunne give, b..
    • Sygeplejerske
    • Fyn
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Odense C

    I FAM har vi brug for flere engagerede sygeplejersker med lyst til det akutte speciale.Som ny i FAM starter du i et område, som kan være medicinsk, medicinsk kardiologi, ortopædkirurgisk, skadest..
    • Sygeplejerske
    • Odense C
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Svendborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Svendborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
8. maj 2024 3
7. maj 2024 3
6. maj 2024 3
5. maj 2024 3
4. maj 2024 3
3. maj 2024 4
2. maj 2024 4
1. maj 2024 5
30. april 2024 4
29. april 2024 3
28. april 2024 2
27. april 2024 2
26. april 2024 2
25. april 2024 2
24. april 2024 2
23. april 2024 2
22. april 2024 2
21. april 2024 3
20. april 2024 3
19. april 2024 3
18. april 2024 4
17. april 2024 4
16. april 2024 4
15. april 2024 8
14. april 2024 8
13. april 2024 8
12. april 2024 8
11. april 2024 8
10. april 2024 8
9. april 2024 8
8. april 2024 5