Genopslag: [xxxxx] søger en personlig assistent til VIAs øverste ledelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Har du lyst til en alsidig og betroet stilling, hvor du understøtter VIAs topledelse gennem bl.a. koordinering, planlægning og administrativ projektsupport?

Vi søger en kollega, som er stærk i både administrative og koordinerende opgaver. Du har både det store overblik samt blik for de små, men betydningsfulde detaljer. Og så er du skarp til at arbejde tæt på en direktør, hvor du kan være med til at sikre høj kvalitet i den daglige direktionssupport.

Hvis du er klar til at indgå i en stabsafdeling, hvor vi vægter høj faglighed, godt samarbejde og en opgaveløsning i stærke fagfællesskaber – så er stillingen som personlig assistent (PA) i afdelingen Stab, strategi og politisk analyse (STP) måske noget for dig.

Vi søger en ny kollega til understøttelse af VIAs direktør for Efter- og videreuddannelse og digitalisering. Opgaverne som PA løser du i et tæt dagligt samarbejde med direktørens direktionspartner (chefkonsulent), ligesom du vil have et samarbejde ind i afdelingens PA-team for den samlede direktion.

Dit primære opgavefelt vil være koordinering og daglig administrativ support for direktøren, ligesom du bidrager med administrativ understøttelse i forbindelse med afvikling af direktørens strategiske udviklingsprojekter og større arrangementer i organisationen på ledelsesniveau.

Du vil herudover indgå bredere i opgaveløsningen i et travlt ledelsessekretariat. Dette kan både være som faste ansvarsområder i forhold til fx ledelses- og samarbejdsstrukturen, og det kan være i ad hoc opgaveløsning i samarbejde med administrative kolleger i og udenfor afdelingen, fx i forberedelse af direktionens eksterne møder.

Eksempler på dine arbejdsopgaver:

· Kalenderstyring og håndtering af bilag samt deltagelse i koordination af møder i VIAs topledelse.

· Sekretariatsbetjening af chefgruppe samt strategiske arbejdsgrupper, herunder bl.a. udarbejdelse af dagsordner og referater

· Koordinering og administrativ support af workshops og større arrangementer, eksempelvis VIAs årlige ledelsessamling

· Øvrige opgaver, så som at bidrage til udarbejdelse af præsentationer, notater og andet sagsmateriale til direktøren

· Tværgående administrativ opgaveløsning inden for afdelingens ansvarsområde, eksempelvis understøttelse af arbejdsgrupper under VIAs strategi.

Din baggrund og tilgang

STP har en åben tilgang til kompetencer, og der er mange veje ind i denne stilling. Du kan have en kontorfaglig, en professionsfaglig eller en akademisk uddannelse med dig, ligesom din relevante arbejdserfaring kan være samlet inden for forskellige typer af ledelsesunderstøttelse. Det centrale for os er din erfaring med at arbejde betroet og gerne tæt på en topledelse i en større organisation.

Du er stærk i både dine relationelle som faglige kompetencer, og du har nemt ved at samarbejde med de kolleger omkring dig, som du skal finde konkrete løsninger sammen med.

Du er struktureret, fagligt stærk, og du har et stadigt fokus på at samle op og få opgaver og aftaler fulgt til dørs. Du formulerer dig tydeligt og præcist på dansk og engelsk, og du sætter højt at være proaktiv og tænke med i forhold til dine samarbejdspartnere.

Vi tilbyder

STP bistår som central stabsenhed VIAs bestyrelse, direktion og organisation med rådgivning, administrativ understøttelse samt planlægning og afvikling af organisationens tværgående strategiske processer. Vi er i alt godt 20 medarbejdere og 2 ledere, der i det daglige samarbejder på tværs af afdelingen og ud i den øvrige organisation såvel som i relation til VIAs omverden. Medarbejdere i STP arbejder fleksibelt og med god mulighed for individuel opgavetilrettelæggelse under hensyn til den enkelte opgaves forudsætninger og prioritet samt den enkeltes præferencer.

Ved at blive en del af VIA træder du ind på en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med dygtige og samarbejdsorienterede kolleger. Der er højt til loftet og mange muligheder, herunder også gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer/uge) med forventet tiltrædelse den 1. august 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Vi har ansøgningsfrist på stillingen søndag den 4. juni, og vi forventer at afholde 1. samtalerunde torsdag den 8. juni og 2. samtalerunde tirsdag den 13. juni.

Dit hovedarbejdssted bliver VIAs campus Aarhus N. VIA har campusser i otte byer i Region Midtjylland, så vi forventer i forhold til din opgaveløsning, at du har kørekort og egen bil.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Katrine Berke (T: 8755 0584, M.: [email protected]) eller stabschef Lars Chr. Pedersen (T.: 8755 3968, M.: [email protected])

Om VIA University College

VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. pædagoger, lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn.

VIA tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse, lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.

VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i regionen. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Århus N

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder (elev) i Århus

    En rigtig god start på et 2-årigt forløb Du opnår en helhedsforståelse af logistik og proces, fra kundens behov til varelevering og betaling. Sammen udarbejder vi en uddannelsesplan med fokus p..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Brabrand

    Faglig sagsbehandler Faglig sagsbehandler til HK Privat Østjylland Vil du være en del af et stærkt team med fokus på overenskomster, organisering og rådgivning af tillidsvalgte, så er denne s..
    • Administrativ medarbejder
    • Brabrand
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Risskov

    Administrativ medarbejder søges til organisation/virksomhed i 8240 Risskov
    • Administrativ medarbejder
    • Risskov
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Århus C

    Er du klar til at indtage en central rolle og levere enestående support? Har du erfaring med ordrebehandling, og trives du med mangeartede opgaver? Og har du samtidig erfaring med SAP? Så er det må..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus C
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
15. maj 2024 2
14. maj 2024 2
13. maj 2024 2
12. maj 2024 2
11. maj 2024 2
10. maj 2024 2
9. maj 2024 3
8. maj 2024 3
7. maj 2024 2
6. maj 2024 2
5. maj 2024 2
4. maj 2024 2
3. maj 2024 2
2. maj 2024 3
1. maj 2024 3
30. april 2024 3
29. april 2024 3
28. april 2024 3
27. april 2024 3
26. april 2024 3
25. april 2024 4
24. april 2024 5
23. april 2024 4
22. april 2024 4
21. april 2024 4
20. april 2024 5
19. april 2024 5
18. april 2024 6
17. april 2024 7
16. april 2024 7
15. april 2024 8