Sagsbehandler til Byg (erhvervsteam)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Allinge

Sagsbehandler søges

Byg søger en kollega til vores erhvervsteam. Der er tale om en fast stilling med forventet opstart 1. juni, men gerne før. Lyder det interessant med administrativt arbejde, hvor der er mulighed for at understøtte udviklingen på Bornholm som sparrings- og samarbejdspartner for erhvervslivet?

I Byg er vi pt. 16 medarbejdere med forskellige kerneopgaver og kompetencer. Opgaverne spænder fra myndighedsarbejde inden for byggeri, BBR-sager, udstykninger og mere administrative opgaver i vores administrative team. Byg er en rummelig arbejdsplads med stor fleksibilitet og uformel tone, hvor du har mulighed for at tilrettelægge dit arbejde. Du vil få en grundig introduktion til området i forbindelse med en ansættelse, og skulle du have en anden faglighed, hvor en oplæring vil være nødvendig, vil vi i fællesskab tilrettelægge dette.

Arbejdet som byggesagsbehandler i erhvervsteamet er primært kontorarbejde med stor fokus på forvaltning af lov paragrafer, samarbejde med andre offentlige myndigheder og vejledning af ansøgere. Vi forestiller os at en af dine hovedopgaver vil være sagsbehandling af midlertidige arrangementer, så som folkemødet, festivaler og julemarkeder. Hertil vil der i perioder være arbejde udover almindelig arbejdstid da der føres tilsyn med disse arrangementer.

I myndighedsbehandlingen er det vigtigt, at du kan afbalancere mange forskellige hensyn – til bygherre, til naboer, til de bornholmske bymiljøer, til den rige bornholmske kulturarv og unikke natur. Som sagsbehandler skal du i konstruktiv dialog med mange borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt for os, at du mestrer at møde andre med en naturlig og venlig autoritet.

Et godt kendskab til IT og digitalisering er en forudsætning, da vi modtager og behandler vores sagsmateriale digitalt (KMD Nova Byggesag, Byg & Miljø, Kortinfo, Filarkiv).

Vi forventer, at du har den nødvendige baggrund og erfaring til at varetage stillingen, men har ikke på forhånd lagt os fast på din uddannelsesmæssige baggrund. Stillingen kan derfor søges af både akademikere, ingeniører, bygningskonstruktører og ansøgere med en håndværksfaglig baggrund.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • at myndighedsbehandle byggesager og midlertidige arrangementer
  • at vejlede professionelle bygherrer og rådgivere i forbindelse med byggeprojekter i bred forstand
  • at indgå i forhåndsdialog med virksomheder om byggesager
  • at indgå i et tværfagligt samarbejde på tværs af afdelinger

Vi ønsker, at du

  • Har erfaring med myndighedssagsbehandling, eventuelt fra andre myndighedsområder indenfor kommunal administration (Dog ikke et krav)
  • Er fleksibel og serviceminded, med en løsnings- og borgerorienteret tilgang til opgaven
  • Du tager ansvar og har mod til at træffe beslutninger
  • Arbejder både selvstændigt og sammen med andre
  • Evner at kommunikere klart og forståeligt - både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder

  • Fast ansættelse i en spændende, udviklende organisation, hvor kontakten til borgeren og samarbejdet på tværs er i centrum
  • Et miljø, hvor sagsbehandlingen foregår ved uddelegering af ansvar og kompetencer, i en uformel atmosfære
  • Mulighed for, sammen med dine kolleger, at sætte et personligt præg på din arbejdsplads.
  • Flekstid og mulighed for hjemmearbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.

Ansøgningsfrist

10-04-2024

Samtaletidspunkt

i uge 16-17, dog afvikles samtaler også løbende.

Ansættelsesdato

01-06-2024

Kontaktperson

specialist
Lene Schougaard Nielsen
56922516 / 21307853

Arbejdssted

Byg
Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads.

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Center for Regional Udvikling, It og Sek

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Allinge.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 07.04.2024
  • Administrativ medarbejder
  • Allinge
  • Onsdag den 10. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Allinge

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Allinge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. april 2024 1
25. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1
9. april 2024 1
8. april 2024 1
7. april 2024 3
6. april 2024 1
5. april 2024 1
4. april 2024 1
3. april 2024 1
2. april 2024 1
1. april 2024 1
31. marts 2024 1
30. marts 2024 1
29. marts 2024 3
28. marts 2024 1
27. marts 2024 1