Elevkoordinator for civile lærlinge ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (Barselsvikariat)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Har du stor interesse i lærlingeområdet, og kunne du godt tænke dig at bidrage til, at flere unge og ufaglærte får en faglig uddannelse, er dette her måske en stilling for dig.

Om os

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en funktionel tjeneste under Forsvarskommandoen, og har størstedelen af det vedligeholdelsesmæssige ansvar for Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets materielsystemer.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste har hovedsæde i Brabrand ved Aarhus, men har værksteder i hele landet fra Bornholm til Frederikshavn.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er Forsvarets største uddannelsesinstitution for faglige uddannelser. Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes to kursuscentre udbyder bl.a. op imod 200 tekniske kurser og uddanner op imod 80 nye flymekanikere årligt. Hertil kommer, at vi på vores 66 værksteder for tiden har ca. 120 militære og civile EUD-elever i praktik. Oven i dette gennemfører vi også delpraktik for Søværnets tekniske EUD-elever, ligesom vi understøtter Hærens tekniske EUD-uddannelser.

Uddannelses- og Programsektionen har til opgave at understøtte uddannelsen af de lærlinge og elever, som er i praktik ved Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes mange værksteder. Det er således Uddannelses- og Programsektionen, der er tovholder på alle ansættelser, koordination af praktikforløb, rekrutteringstiltag samt varetaget kontakten til erhvervsskoler, Industriens Uddannelser mm.

Hertil kommer, at Uddannelses- og Programsektionen har ansvar for at udvikle, koordinere og planlægge for den samlede uddannelses- og kursusvirksomhed ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Uddannelses- og Programsektionen rådgiver endvidere, som største udbyder af faglige uddannelser under Forsvarskommandoen, Forsvarsstaben og Forsvarets Personalestyrelse indenfor faglige uddannelser.

Uddannelses- og programsektionen består af 9 medarbejdere med en høj faglighed, som brænder for at tilbyde de bedst mulige uddannelser og således få skabt de bedst mulige medarbejdere til Forsvaret. Dertil kan nævnes at omgangstonen er uhøjtidelig, uformel og respektfuld.

Om stillingen

Som elevkoordinator vil du indledningsvis få til opgave, at:

• indsamle de årlige rekrutteringsmål for EUD-elever.
• gennemføre ansættelsesprocessen for EUD-elever. herunder at udarbejde stillingsopslag og at støtte i udvælgelsesprocessen.
• holde kontakten til bl.a. Industriens Uddannelser i f.t. praktikpladsgodkendelser.
• støtte op omkring EUD-eleverne.

Alt dette vil ske i et tæt samarbejde med chefer, ledere, uddannelsesansvarlige, mentorer, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, erhvervsskoler, AMU centre mm.

Vi søger således en kollega til et ét årig vikariat med en høj grad af selvstændighed og initiativ, da du har stor frihed til selv at finde de rigtige individuelle løsninger for det enkelte værksted og den enkelte elev. Dette betyder også, at du vil være i tæt kontakt med de enkelte værksteder, deres uddannelsesansvarlige og deres mentorer, og at du skal være åben for muligheden for at skulle kunne besøge vores værksteder, der befinder sig over hele Danmark.

Om dig

Vi forestiller os, at du er kontoruddannet og har stor interesse i kompetenceudvikling og uddannelsesområdet, gerne med erfaring fra erhvervsskole eller AMU center.
Du skal have mindst to års erfaring efter endt uddannelse. Det er en fordel, hvis du har en akademiuddannelse i ledelse.

Du skal endvidere have interesse for at arbejde i en uformel og serviceminded organisation, og kunne kommunikere med såvel chefer som håndværkere.

Som person kan du karakteriseres som initiativrig og udadvendt med gode samarbejdsevner. Vi forventer, at du besidder særligt stærke relationelle evner, da du får arbejdsrelationer på tværs af geografi, elementer og niveauer.

Ansættelsesvilkår

Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er indplaceret i løngruppe 3. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chef for Uddannelses- og Programsektionen, major Bjarne Fries Jensen tlf. 7282 1111. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 14. marts 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Brabrand
  • Torsdag den 14. marts 2024

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder (elev) i Århus

    En rigtig god start på et 2-årigt forløb Du opnår en helhedsforståelse af logistik og proces, fra kundens behov til varelevering og betaling. Sammen udarbejder vi en uddannelsesplan med fokus p..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Brabrand

    Faglig sagsbehandler Faglig sagsbehandler til HK Privat Østjylland Vil du være en del af et stærkt team med fokus på overenskomster, organisering og rådgivning af tillidsvalgte, så er denne s..
    • Administrativ medarbejder
    • Brabrand
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Århus C

    Er du klar til at indtage en central rolle og levere enestående support? Har du erfaring med ordrebehandling, og trives du med mangeartede opgaver? Og har du samtidig erfaring med SAP? Så er det må..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus C
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Højbjerg

    Motiveres du af at gøre en forskel og yde en god service og har du erfaring med sagsbehandling gerne inden for den kommunale verden?Så kan du gøre en forskel hos Midttrafik, da vi søger en sagsbe..
    • Administrativ medarbejder
    • Højbjerg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
28. maj 2024 2
27. maj 2024 2
26. maj 2024 2
25. maj 2024 2
24. maj 2024 2
23. maj 2024 2
22. maj 2024 2
21. maj 2024 2
20. maj 2024 2
19. maj 2024 2
18. maj 2024 2
17. maj 2024 2
16. maj 2024 2
15. maj 2024 2
14. maj 2024 2
13. maj 2024 1
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 1
9. maj 2024 1
8. maj 2024 1
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1