Vi søger 1-2 administrative medarbejdere til Skovskolens sekretariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredensborg

Har du lyst til at hjælpe os med at få hverdagen til at glide for en masse passionerede og travle undervisere, elever og studerende, og har du en bred eller studieadministrativ profil, så har vi måske et job, der passer til dig.

Om Skovskolen
Skovskolen er en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Skovskolen har godt 90 ansatte, som arbejder med uddannelser og kurser indenfor for skov, park, landskab, friluftsliv og formidling. Vi udbyder en EUD-uddannelse, tre professionsbacheloruddannelser, en diplomuddannelse, to akademiuddannelser en række AMU-kurser og skræddersyede kurser, vi løser udviklingsopgaver og rådgivnignsopgaver og endelig driver vi skolehjem og kollegier.

Om Skovskolens sekretariat
Vi er i dag ti faste medarbejdere, som tager sig af de mange forskellige administrative opgaver, der er forbundet med at drive undervisning og understøtte udviklingen af Skovskolen. Mange opgaver løser vi selv, andre løser vi i samarbejde med kolleger fra
andre enheder på universitetet, og nogle opgaver løses andre steder i organisationen. Skovskolen ligger i Nødebo i Nordsjælland og Auning på Djursland - langt fra resten af Københavns Universitet. Så på den ene side er Skovskolen helt sig selv med en stærk egen identitet og lokal administration og opgaveløsning, men samtidig er vi en del af et institut på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet med en stærk fælles identitet, fagligt ophæng, fælles systemer og mange fælles arbejdsgange. Din arbejdsplads bliver i Sekretariatet, som ligger i Skovskolens smukke bygninger i Nødebo.

Vi er kendetegnet ved en uhøjtidelig omgangstone og gode grin i hverdagen. Vi arbejder for høje professionelle standarder i vores adfærd og opgaveløsning til gavn for vores studerende, kolleger og samarbejdspartnere.

Vi har fordelt opgaverne mellem os, så vi i hverdagen har vores egne ansvarsområder, men vi er et lille sted og er fælles om ansvaret, så vi hjælper hinanden med at få alle områder til at fungere.

Uddannelsesverdenen er under stadig forandring. Vores arbejde påvirkes derfor ofte af nye politikker, ny lovgivning, nye IT-systemer og nye strategiske prioriteringer som gør, at vi løbende tilpasser vores arbejde til nye behov hos vores undervisere og studerende; vi rykker rundt, justerer på opgavefordelingen og udvikler vores kompetencer for at kunne understøtte Skovskolen bedst muligt.

Om opgaverne
Vi har brug for kolleger, der kan tage sig af opgaver inden for

  • Uddannelsesadministration, fx kursusadministration, eksamensplanlægning, refusioner, skolepraktikadministration, indberetninger til ministerier mm.
  • Generel administration, fx indkøb, mødeplanlægning, lokalebookning, administrativ og praktisk onboarding, rejseafregninger, fraværsregistrering, fakturabehandling, journalisering og alt det løse, som er svært at lave en liste over, men som er helt essentielt for, at hverdagen fungerer.
  • Kollegieadministration, fx lejekontrakter, værelsesadministration, fakturering, kontakt til beboere.
  • Kursus- og konferenceadministration, fx tilbudsgivning, planlægning, bestilling af forplejning, værelsesadministration, kundekontakt.

Vi har ikke lagt os fast på hvordan opgaverne skal fordeles mellem os og vores nye kollega(er) – så der er mulighed for at stykke stillingerne sammen, så de passer til dem, vi ansætter.

Om dig
Det allervigtigste er, at du kan finde balancen mellem hurtig og grundig, principiel og pragmatisk, vigtig og haster, IT-system og post-it, og at du er god til og kan lide at samarbejde med andre.

Du har en relevant administrativ baggrund og minimum tre års erfaring, meget gerne inden for offentlig administration og studieadministration, men det er ikke et krav. Det er derimod nødvendigt, at du:

  • Er fleksibel, serviceminded og samarbejdsorienteret
  • Har en positiv energi og et venligt væsen
  • Kan tage initiativ og er i stand til at arbejde selvstændigt
  • Har erfaring med IT på brugerniveau og mod på administrative systemer
  • Opfatter alt det som kommer ind fra højre som en naturlig del af din opgaveportefølje – ikke som uvelkomne forstyrrelser.

Om løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat)
eller anden relevant overenskomst. Der vil derudover være mulighed for forhandling af et personligt tillæg. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 30 eller 37 timer.

Stillingerne ønskes besat fra senest 1. januar 2024.

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i en af stillingerne, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest den 21. november 2023. Hvis der er nogle af arbejdsområderne, du er særligt inteteresseret i, så skriv det i ansøgningen.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ressourcechef Lotte Kamp, tlf. 3532 9797 eller mail [email protected].

Skovskolen er en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
hvor 450 medarbejder, 160 Ph.d.-studerende og 1650 studerende har deres daglige gang.

Instituttet er med til at løse store udfordringer med klimaforandringer og øget pres på naturressourcerne i en verden under hastig forandring. Du kan læse mere om instituttet
på vores hjemmeside: www.ign.ku.dk.

Instituttet er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, læs mere her: http://www.science.ku.dk/

Københavns Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredensborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Fredensborg
  • Tirsdag den 21. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Fredensborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Fredensborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
31. maj 2024 1
30. maj 2024 1
29. maj 2024 1
28. maj 2024 1