Kontorassistent til NSR Anæstesiologisk Afdeling, Næstved Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Synes du, at en hverdag med mange nye kontakter er rigtig spændende? Trives du med at udfolde dit talent for at være imødekommende og serviceminded? Og er du samtidig indstillet på at være et fast omdrejningspunkt og ansigtet udadtil i receptionen i vores Sammedagskirurgiske Afsnit?

Så kunne det være præcis dig vi gerne vil opfordre til at søge den ledige stilling vi har pr. 01.06.2024.

Du bliver en del af en engageret sekretærgruppe med mange specialfunktioner i en stor, spændende afdeling, så hvis du har mod på, at bidrage til afdelingens sekretærfaglige opgaver - så er det lige dig, vi mangler 32 timer om ugen.

Om Anæstesiologisk Afdeling

Vi er en stor afdeling med ca. 400 medarbejdere. Dagligdagen er præget af et godt humør i et uformelt miljø, hvor en række dygtige og fagligt ambitiøse medarbejdere hver dag bestræber sig på at bidrage til gode patientforløb.

NSR Anæstesiologisk Afdeling varetager bedøvelse til undersøgelse og operation, overvågning for smerter og kredsløb ved opvågning efter operation, behandling af intensivt syge patienter samt behandling af patienter med kroniske, non-maligne smerter. I Sammedagskirurgisk Afsnit gennemføres der ca. 4.000 skopier og 1.000 operationer om året. Vi har årligt 16.000 operationer, og ca. 8.500 ambulante besøg i vores Tværfaglige Smertecenter.

Vores sekretærgruppe består af 12 lægesekretærer og 1 kontorassistent fordelt på 2 matrikler.

I Næstved er vi 3 lægesekretærer i Tværfagligt Smertecenter 2 lægesekretærer i Anæstesisekretariatet, beliggende i nær tilknytning til den centrale operationsgang, og 1 kontorassistent i receptionen i Sammedagskirurgiske Afsnit (hvor den ledige stilling er)

I Slagelse har 2 lægesekretærer primær funktion på Intensiv/Intermediært Afsnit, 2 lægesekretærer på den centrale operationsgang og 1 lægesekretær i Ambulant Kirurgi. Derudover er der en områdeansvarlig lægesekretær.

Som vores nye kontorassistent tænker vi, at dit arbejdsområde hovedsageligt vil bestå af:

  • Receptionsbetjening
  • Registrering af aktivitet samt datatræk mhp udarbejdelse af oversigter/statistik
  • Bestilling af transporter
  • Nøgleperson for telefoni
  • Gennemgang og godkendelse af fakturaer
  • Bestilling og varemodtagelse i bl.a. Oracle
  • Opfyldning af papirvarer m.v. på kontorer
  • Administrativ understøttelse af vores Forskningsenhed
  • Booking af patienter i SP (rådgivningstelefon)

Du vil naturligvis starte med et grundigt oplæringsforløb i samtlige funktioner.

I stillingen vil du få mange samarbejdspartnere både internt og eksternt. Det vil derfor helt sikkert være en fordel, hvis du er god til at formidle din viden og erfaring, og hvis du samtidig er god til at lytte til og inddrage dine tværfaglige kollegaers perspektiver og kompetencer.

Du har en interesse og nysgerrighed ift. udviklingen og optimeringen af vores opgaver. Du byder ind med forslag til nye tiltag og deltager engageret i vores udvikling. Du skal også være nysgerrig på dine kolleger og dig selv, så I flytter jer som team, og altid arbejder for at skabe de bedste patientforløb.

Af kvalifikationer forventer vi, at du

  • Er uddannet eller har erfaring fra administrativt arbejde – gerne i sundhedssektoren
  • Føler en stolthed ved at servicere vores patienter professionelt
  • Formår at bevare ro og overblik
  • Har gode kommunikative og samarbejdsmæssige evner
  • Har kendskab og lyst til at arbejde med flere forskellige IT-systemer, herunder Officepakken og i særdeleshed Excel
  • Sætter pris på at arbejde selvstændigt, men også kan se dig selv om en del af et velfungerende team
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og motivere til en positiv tilgang til opgaveløsningen.

Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk sekretærgruppe - i en afdeling, hvor to dage sjældent ligner hinanden. Du vil som nævnt få en afvekslende hverdag, engagerede og gode kolleger, og så vil du få mulighed for at deltage i kurser efter behov.

Stillingen er på 32 timer.

Stillingen ønskes besat 01.06.2024 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Pia van der Watt på tlf. [xxxxx]eller mail [xxxxx] Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist er 21.04.2024.

Ansættelsessamtaler vil finde sted 25.04.2024.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 09.04.2024
  • Administrativ medarbejder
  • Næstved
  • Søndag den 21. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 2
22. april 2024 3
21. april 2024 3
20. april 2024 3
19. april 2024 3
18. april 2024 3
17. april 2024 3
16. april 2024 3
15. april 2024 3
14. april 2024 3
13. april 2024 3
12. april 2024 3
11. april 2024 3
10. april 2024 4
9. april 2024 2
8. april 2024 2
7. april 2024 1
6. april 2024 1
5. april 2024 1
4. april 2024 1
3. april 2024 1
2. april 2024 1
1. april 2024 1
31. marts 2024 1
30. marts 2024 3
29. marts 2024 4