Byggesagsbehandler med fokus på at finde de gode løsninger i samarbejdet med borgere og virksomheder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Otterup

Om jobbet
Byggeriet er i hastig vækst på Nordfyn, og det betyder også, at vi har rygende travlt med at behandle byggesager.
Vi mangler derfor en ny kollega, der har lyst til at arbejde med byggesagsbehandling inden for alle typer af byggerier, og som kan være med til at understøtte det gode samarbejde vi har med vores virksomheder og borgere om deres projekter.

Byggesagsområdet er en central og vigtig del af den kommunale service, og vi lægger meget stor vægt på, at være en kompetent og professionel samarbejdspartner over for erhvervsliv og borgere. Dit job er derfor at kunne samarbejde med erhvervsliv og borgere om de bedste løsninger for lige netop deres projekt, samtidig med at du udfører en kompetent byggesagsbehandling i henhold til lovgivningen på området.

Som byggesagsbehandler bliver du en del af byggesagsteamet, der er placeret på Otterup Rådhus i Plan- og Kulturafdelingen.
Plan- og Kulturafdelingen har en bred opgaveportefølje, og ud over dine primære opgaver, bliver du typisk også involveret i en masse andre spændende opgaver og du vil komme til at arbejde på tværs af mange fagområder.
I selve Byggesagsteamet er der tilknyttet 6 medarbejdere, som i dagligdagen vil blive dine nærmeste kolleger, og som du i stor stil løser opgaverne sammen med.

Det siger kollegerne i byggesagsteamet:
"På vores arbejdsplads nyder vi godt af, at der er kort afstand til alle kollegerne inden for det tekniske område – både i selve byggesagsteamet - i Plan og Kultur som helhed og i forhold til de øvrige afdelinger – som fx Miljø-, Natur- og Vejområdet. Omgangstonen hos os er ganske uformel – og vi arbejder alle tæt sammen om at finde de gode løsninger. Da vi er en mindre kommune vil du nok også opleve, at du kommer til at arbejde mere helhedsorienteret med sagerne. Du får – fordi vi arbejder så tæt sammen - simpelthen et større indblik i alt det, der berører byggesagen. Det synes vi giver rigtig stor værdi, både for os i byggesagsteamet, da vi jo hver især oparbejder en bred faglig viden – og for ansøgerne, der bliver godt vejledt fra start – netop fordi vi har mulighed for at arbejde og tænke så helhedsorienteret som vi gør.

Der er samtidig rigtig godt gang i byggeprojekterne på Nordfyn, det mærker vi også i byggesagsteamet – og derfor har vi hårdt brug for at få en ny kollega. Hvis det er dig - så skynd dig at få en ansøgning afsted, så du kan komme med på "Vores hold" – vi er SÅ klar til at få dig med ombord"

Dine primære opgaver omfatter bl.a.:
  • Byggesagsbehandling af alle former for byggeri.
  • Vejledning og servicering af borgere og erhvervslivet. Du vil komme til at bringe din byggetekniske viden i spil i samarbejdet med borgere og virksomheder om de gode løsninger.
  • Øvrige opgaver i forbindelse med administration af bygge- og planlov.
  • Udvikling af teamets opgaveløsning og indgå i tværfaglige samarbejder som fx kommunens erhvervsrettede indsats Task Force Erhverv.

Vi ønsker, at du:
  • Har en relevant uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt, landinspektør eller tilsvarende kvalifikationer.
  • Har et godt kendskab til og erfaring med byggesagsbehandling, gerne fra ansættelse i kommunalt regi. Og er du nyuddannet, så hold dig ikke tilbage - det er lysten til at arbejde med byggesager der er vigtigst – resten kan du lære.
  • Synes at lovstof er interessant.
  • Har gode formuleringsevner, både mundtligt og skriftligt.
  • Har en løsningsorienteret, systematisk og selvstændig tilgang til opgaverne.
  • Er serviceorienteret og parat til at give kvalificeret vejledning til borgere og øvrige samarbejdspartnere, når sagerne drøftes og der skal findes løsninger.
  • Vil bidrage til at skabe en god atmosfære på arbejdspladsen.

Vi tilbyder dig:
  • Et spændende og varieret job, hvor både faglig og personlig udvikling understøttes.
  • Positive, kompetente og hjælpsomme kolleger i et godt og uformelt arbejdsmiljø.
  • Fleksible arbejdsforhold.
  • Relevant efteruddannelse, hvis nødvendige kurser mangler.
  • Velfungerende personaleforening med hyggelige sociale arrangementer.
  • Frokost- og frugtordning mv.

I Plan og Kultur arbejdes der ud fra de besluttede værdinormer i Nordfyns Kommune: "Ordentlighed, Åbenhed, Troværdighed og Synlighed". Vi er stolte af værdierne og har stort fokus på, at de skal kunne mærkes og ses i det daglige arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Ansættelse senest pr. 1. januar 2022.

Hvis du vil vide mere
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Byggesagsbehandler Johnni Lund Hansen på telefon 64 82 81 22 eller Plan- og Kulturchef Åse Nielsen på telefon 21 52 36 83.

Ansøgning
Finder du jobbet interessant, kan du uploade din ansøgning, CV og andre relevante bilag her på siden senest mandag den 8. november 2021.

Samtaler forventes afholdt fredag den 19. november 2021.

Flyt gerne til Nordfyn
Vi er ca. 30.00 indbyggere i kommunen og du skal være mere end velkommen i fællesskabet. Vi kan blandt andet byde på fantastisk natur, herunder en kystlængde på 154 km - med alle de muligheder det giver, og vi har et mål om at blive "Danmarks bedste friluftskommune for familier" – vi er godt på vej.
Herudover har vi et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund hvor man kan være en del af en række fællesaktiviteter, årlige kulturbegivenheder og meget, meget mere.

Overvejer du at flytte til Nordfyns Kommune, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og i dine overvejelser. Tag gerne en snak med vores landdistriktskoordinator og bosætningskonsulent, Hanne Bille Pedersen, på tlf. 21 59 89 03.

Læs mere her: https://www.nordfynfriluftliv.dk/
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3b7a9423)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Otterup.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Otterup
  • Mandag den 08. november 2021

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder i Kerteminde

    Kan du ikke finde et ledigt job, der matcher din profil, hører vi gerne fra dig alligevel. Send os din motiverede ansøgning samt CV via ansøgningslinket, hvor du også vil blive bedt om at udfylde e..
    • Administrativ medarbejder
    • Kerteminde
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder (elev) i Langeskov

    Vil du sætte gang i karrieren og blive en del af et dynamisk internationalt salgsmiljø? Drømmer du om en uddannelse i en stor og sund virksomhed, hvor du f..
    • Administrativ medarbejder
    • Langeskov
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder på Fyn

    Administrativ assistent til GF Klubbernes Serviceselskab Er du en dygtig organisator og administrator? Arbejder du struktureret og motiveres du af at levere løsninger af høj kvalitet til t..
    • Administrativ medarbejder
    • Fyn
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder på Fyn

    Vores dygtige kollega flytter til London så nu har du muligheden for at blive en del af Team Job og helbred. Vi søger to beskæftigelsessagsbehandlere til sygedagpengemodtagere i [xxxxx]
    • Administrativ medarbejder
    • Fyn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Otterup

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Otterup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
31. maj 2024 0
30. maj 2024 0
29. maj 2024 0
28. maj 2024 0
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0