Sekretær til Social- og Arbejdsmarkedssekretariatet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Randers C

Er du sekretæren, der kan bevare overblikket i en travl hverdag? Trives du med at arbejde i en politisk styret organisation, og sætter du pris på gode kollegaer og samarbejdsrelationer. Så har vi det helt rigtige job til dig.

Randers Kommune arbejder i øjeblikket med at realisere en stor udviklingsplan for socialområdet. Udviklingsplanen indeholder en række initiativer, der bl.a. indebærer, at forvaltningen bygger nye botilbud inden for kommunegrænsen og udvikler nye muligheder for borgere i egen bolig. Vi finder nye måder at arbejde på, vi er opsatte på at sikre, at de nye løsninger er til gavn for vores borgere, at vores medarbejdere trives, og at der skabes løsninger, der er økonomisk solide.

Som et led i dette arbejde leder vi efter en sekretær, der særligt skal understøtte centerlederen for Myndighed og Handicap.

Opgaver
Som sekretær for lederen af Center for Myndighed og Handicap vil du blive ansat i Social- og Arbejdsmarkedssekretariatet. Sekretariatet består af omkring 50 medarbejdere, der er fordelt på to områder, hhv. ”Økonomi og Styring” samt ”Politik og Udvikling”. Du vil referere til sekretariatschefen, der er chef for ”Politik og Udvikling”.

Som sekretær for centerlederen vil dine arbejdsopgaver som udgangspunkt være at
  • understøtte centerlederen i en travl hverdag
  • deltage i mødeforberedelse af centerlederens møder, herunder indsamling og evt. bearbejdning af materiale til møder samt skrive referater
  • kalenderstyring, booke møder og koordinere opfølgning efter møderne
  • skabe overblik over centerlederens opgaveportefølje
  • registreringer i diverse systemer
  • håndtere forskelligartede opgaver i dialog med centerlederen og samarbejdspartnere.


Herudover vil du varetage flere opgaver for sekretariatet, bl.a.
  • postfordeling
  • dokumentationskontrol/systemkontrol mv.
  • bistå sekretariatschef og økonomichef med øvrige opgaver.


Vi forventer, at du
  • er uddannet kontorassistent eller har en tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund
  • kan arbejde selvstændigt
  • har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • kan bidrage med fleksibilitet og højt humør
  • har gode samarbejdsevner og fokus på den gode service
  • ser en positiv udfordring i at have mange bolde i luften på én gang.


Vi tilbyder
  • en spændende stilling, hvor du vil få en stor indsigt i socialområdet
  • stor indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde og opgaveløsningen
  • et godt fagligt miljø
  • et job med en høj grad af frihed, men også et stort ansvar for at løse opgaverne
  • en uhøjtidelig omgangstone
  • en varieret hverdag med et tæt samarbejde med ledere og medarbejdere på særligt socialområdet
  • fagligt dygtige kollegaer.


Hvem er vi?
Social og Arbejdsmarked består af to fagområder – arbejdsmarkedsområdet og socialområdet samt hertil et sekretariat, som fungerer som bindeled mellem det politiske niveau og driften.
Social- og Arbejdsmarkedssekretariatet har ligeledes en vigtig opgave i at bistå fagområderne med tværfaglige initiativer og i arbejdet med en fælles vision og strategigrundlag for forvaltningen.

Socialområdet indeholder tre centre; Center for Autisme, Senhjerneskade og Læring, Center for Handicap og Myndighed samt Center for Psykiatri og Socialt Udsatte. Herunder sorterer i alt 40 dag- og døgntilbud, hvoraf 4 er selvejende.
De tre centre har de senere år gennemgået en stærk faglig udvikling, hvor mestring, samskabelse, metodeudvikling, uddannelse og faglige fællesskaber er omdrejningspunkterne. Socialområdet understøtter borgere i at mestre eget liv, så de kan deltage aktivt i fællesskaber og udnytte deres personlige ressourcer.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge med ansættelse pr. 1. december 2023 eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Stillingen søges elektronisk, og ansøgning, CV, uddannelsesbevis samt evt. relevante bilag skal være os i hænde inden den 15. oktober 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag, den 23. oktober 2023.

Har du spørgsmål
til stillingen, kan du kontakte centerleder Mette Wind på telefon 24 92 03 61 eller sekretariatschef Sasia Rosenkilde Jeppesen på telefon 20 56 34 80.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Randers C.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Randers C
  • Søndag den 15. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Randers C

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Randers C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
28. maj 2024 1
27. maj 2024 1
26. maj 2024 1
25. maj 2024 1
24. maj 2024 1
23. maj 2024 1
22. maj 2024 1
21. maj 2024 1