Kunderådgiver inden for vandkvalitet – til kundecenter for Rent Vand

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejen

Vær med til at kvalitetssikre vandet fra den kolde hane, fra bruseren, hos tandlægen, i svømmehallen og langs kysterne!

Eurofins Miljø Vand, er en del Danmarks førende miljølaboratorium, som analyserer rent vand og er med til at dokumentere, at vandkvaliteten lever op til de høje krav, der stilles i Danmark.

I Eurofins Miljø A/S arbejder vi med fysiske, kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft, og arbejder samtidig med den tilhørende rådgivning inden for miljøområdet. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførsel af analyser til evaluering af resultaterne.

Eurofins Miljø Vand A/S er en del af Eurofins Miljø A/S og et vigtigt led i kæden i at dokumentere drikkevandets kvalitet i hele landet under mottoet Testing for Life. Vil du være med til at sikre drikkevandskvaliteten i den danske vandforsyning og skabe tryghed omkring menneskets kontakt med rent vand, så er dette jobbet for dig!

Hos Eurofins Miljø A/S arbejder vi med bæredygtighed i produktionen og er i øjeblikket i en implementeringsproces med FN´s Verdensmål, som overordnet målsætning. Læs mere om vores arbejde med verdensmålene på vores hjemmeside: www.eurofins.dk/miljoe/om-os/fns-verdensmaal/

Jobbeskrivelse

Vi søger dig, som ønsker at bruge din faglighed, erfaring og professionelle tilgang til kunderådgivning inden for miljøområdet.

I rollen som kunderådgiver, vil du være i kontakt med vores kunder via telefon, mail og lejlighedsvise møder. Du vil være involveret i hele processen fra kundens første henvendelse til afrapportering og evaluering af analyseresultaterne. Processen indebærer dialog med kunden om dennes behov, oprettelse af kunden og dennes ordre i vores systemer, sikring af korrekt prøveoprettelse/modtagelse, vurdering af resultater og sammen med resten af teamet helt generelt bidrage til en topklasse kundeservice.

Vi søger en medarbejder med interesse for vand og vandkvalitet, der har lyst til at lære nyt og udvikle sig i en spændende branche i stor vækst. Udviklingen inden for analysemetoder og teknologier skaber grundlag for at oparbejde viden om vores miljøs og drikkevands tilstand. Arbejdet foregår primært i vores kontorfællesskab, hvor kollegialt fællesskab, god service og fokus på kunden vægtes højt. Men der er også mulighed for tage en dag eller to hjemmefra i ugens løb i balance med arbejdsopgaverne og kollegerne i teamet.

Vi sørger for en grundig oplæring i vores systemer, så du hurtigt kan få brugt din viden og praktiske erfaring til at gøre det du er bedst til: at skabe tillid med din faglighed, erfaring og professionelle tilgang til kunderådgivning.

Da vi ønsker at sikre god kundeservice til alle vores kunder, har vi også en vagttelefon, der deles mellem medarbejderne i kundecenteret. Deltagelse i vagtordningen kan være en del af jobbet efter din oplæring.

Kvalifikationer

Indgangsvinklen til stillingen er mange, da vi er åbne for at høre fra alle interesserede kandidater med en naturvidenskabelig grunduddannelse som f.eks. laborant, miljøteknolog, akademiker eller anden relevant uddannelse. Vigtigst er din interesse for vand- og miljøområdet, og din evne til at lære nyt.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med vandkvalitet fra en vandforsyning eller en kommune og/eller har kendskab til mikrobiologiske og kemiske analyser fra et laboratorium, en fødevarevirksomhed eller lignende.

Derudover er du i stand til at sætte dig ind i nye IT-systemer, og du kan betjene kunderne på dansk og engelsk i skrift og tale.

På det personlige plan er du grundig og struktureret. Du forstår, hvad god kundeservice er, og du kan lide at hjælpe andre mennesker. Du nyder udviklingsopgaver, men trives også med rutineopgaver i løbet af din dag. Du har gode formidlingsevner, og formår at skabe overblik samt at bevare roen og en positiv tilgang til udfordringer - også når der er travlt.

Yderligere informationer

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-).

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra premissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Arbejdssted
Ladelundvej 85, DK-6600 Vejen, Denmark – Efter oplæring og efterhåndensom din erfaring vokser, vil der være mulighed for at sidde remote nogle dage i ugen – enten hjemmefra eller på vores kontor i Galten.

Tiltrædelse
Snarest

Lyder jobbet som noget for dig?
Så send os dit CV og motiveret ansøgning sammen med relevante bilag, ved at klikke på "Søg jobbet" og efterfølgende klikke på "Jeg er interesseret". Ansøgning online er den eneste måde. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.

For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte teamleder Peter Møller på telefon 26 86 36 17.

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 62.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 61 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2022 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejen.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Vejen
  • Søndag den 22. oktober 2023

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder i Esbjerg

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 14. juni 2024 Esbjerg On-site. Er du ambitiøs og målrettet og god til at håndtere alverdens spørgsmål, så tror vi på, at du er vores nye Front Office Manager på Scandic Olympic Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik og handler hurtigt, når det gælder.
    • Administrativ medarbejder
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Kolding

    Er du drevet af at arbejde med en kombination af ledelse, økonomi forståelse og en bred vifte af administrationsopgaver? Og trives du i en hverdag hvor driften er præget af højt tempo, og hvor humø..
    • Administrativ medarbejder
    • Kolding
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Vejle

    Administrativ medarbejder søges til organisation/virksomhed i 7100 Vejle
    • Administrativ medarbejder
    • Vejle
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Kolding

    Faglig sagsbehandler til HK Kommunal og HK Stat Sydjylland Har du lyst til et spændende job, hvor du har mulighed for at gøre en positiv forskel for vores medlemmer? Du vil blive en del af et tea..
    • Administrativ medarbejder
    • Kolding
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Vejen

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Vejen over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
31. maj 2024 1
30. maj 2024 1
29. maj 2024 1
8. maj 2024 1
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 2