Engageret medarbejder til kontrol og sagsbehandling på afgiftsområdet hos Skattestyrelsen i Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Vil du være med til at skabe fundamentet for finansiering af det danske velfærdssamfund? Motiveres du af at arbejde i et dynamisk miljø, hvor dine opgaver skifter mellem kontrolbesøg i virksomheder og sagsbehandling på kontoret af afgiftssager? Og trives du med arbejde, som kan indeholde komplekse problemstillinger? Så er det dig, vi mangler som vores nye kontrolmedarbejder i Afgifter.

Dine arbejdsopgaver
Vi tilbyder dig en fleksibel stilling, hvor du har stor indflydelse på planlægningen af dine opgaver og din arbejdsdag. Din dagligdag bliver præget af frihed under ansvar, hvor der til tider er korte deadlines og mange berøringsflader i og uden for Skattestyrelsen. Herudover skal du indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer i Afgifter.

Som medarbejder i Afgifter har du en vigtig rolle i kontrollen af de forskellige afgifter, som årligt udgør 85 mia. kr. i samfundsøkonomien. Kontrolarbejdet er organiseret i projekter, hvor vi udfører vejledning og kontrol af selvstændige erhvervsdrivende og selskaber i Danmark – de største såvel som de mindste virksomheder. Du bliver tilknyttet et projekt, som varetager kontrol med importerede afgiftspligtige varer på tværs af Danmark og ved grænsen – herunder illegalt importerede varer.

Dit arbejde er derfor en kombination af dage på kontoret og dage med virksomhedsbesøg. Kontroller i virksomheder kan forekomme uden for normal arbejdstid. I perioder skal du desuden samarbejde med eksterne samarbejdspartnere fx politi og Fødevarestyrelsens Rejsehold. Du kommer til at arbejde med spændende og udfordrende sager.

Hvad vi forventer af dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx professionsbachelor i skat, skatterevisor, anden relevant intern uddannelse i Skatteforvaltningen, anden revisions- eller regnskabsmæssig uddannelse eller tilsvarende.

Alternativt kan du have opnået tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem din erhvervserfaring. Det er en fordel med et godt kendskab til sagsbehandling, skatte-, afgifts- og momsret samt forvaltningsret, men mangler du viden inden for nogle af de nævnte områder, bliver du oplært af kompetente kollegaer.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at

  • Du har en positiv indstilling
  • Du kan træffe faglige beslutninger på et gennemarbejdet grundlag
  • Du arbejder struktureret med dine opgaver
  • Du kan bevare overblikket i pressede situationer og i sager med langt forløb eller korte frister
  • Du trives i et miljø, hvor gode samarbejdsevner og vidensdeling vægtes højt.
  • Du kan kommunikere klart og letforståeligt i skrift og tale
  • Du har en professionel adfærd i mødet med virksomheder og deres rådgivere
  • Du har lyst til at fordybe dig i afgiftsområdet og bidrage til opfyldelse af projektmålene
  • Du har kørekort

Din nye arbejdsplads
Vi sørger for et grundigt introduktionsforløb, der omfatter enheden såvel som hele Skatteforvaltningen. Du ansættes i enheden Afgifter 2 i Viborg, der hører under afdelingen Afgifter. Her indgår du i en enhed med 17 gode kollegaer med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone.

Afdelingen Afgifter består af i alt 7 enheder, fordelt i hele landet, med fokus på kontrol, vejledning, sagsbehandling mv. inden for illegal import af afgiftspligtige varer, varebaserede punktafgifter samt energi- og miljøafgifter. Afdelingen sorterer under Skattestyrelsens fagområde Erhverv, hvor vi arbejder målrettet for at sikre, at virksomhederne betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt andet relevant materiale via linket “Søg stillingen” senest den 5. februar 2024. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter. Der kan desuden blive tale om yderligere en samtale med personanalyse og logiktest.

Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Annette Holm Asmussen på telefon 72 38 43 57, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse 1. maj 2024 eller efter aftale.

Dit arbejdssted bliver Skattestyrelsen i Afgifter 2, Brovej 20A, 8800 Viborg.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Viborg
  • Mandag den 05. februar 2024

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder i Herning

    Kan du skabe en ny enhed, som allerede har et godt og solidt fundament, i en organisation med højt til loftet? Så er du måske den kommende leder for den nye Service- og Administrationsenhed i Sundh..
    • Administrativ medarbejder
    • Herning
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Herning

    Vi søger en ny kollega til at løse opgaver med bevilling af kropsbårne hjælpemidler efter servicelovens §112, §113, §86 stk. 2 samt til forskellige administrative opgaver som indkøb, betaling af fa..
    • Administrativ medarbejder
    • Herning
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Skive

    Administrativ medarbejder søges til organisation/virksomhed i 7800 Skive
    • Administrativ medarbejder
    • Skive
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Herning

    To administrative medarbejdere til Rosenholms og Læringstilbuddenes nye fælles administrationsteamBostedet Rosenholm og Læringstilbuddene samler de administrative kræfter og søger to dygtige meda..
    • Administrativ medarbejder
    • Herning
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
27. maj 2024 9
26. maj 2024 9
25. maj 2024 9
24. maj 2024 8
23. maj 2024 8
22. maj 2024 9
21. maj 2024 7
20. maj 2024 7
19. maj 2024 7
18. maj 2024 7
17. maj 2024 6
16. maj 2024 6
15. maj 2024 6
14. maj 2024 6
13. maj 2024 6
12. maj 2024 6
11. maj 2024 6
10. maj 2024 6
9. maj 2024 5
8. maj 2024 4
7. maj 2024 3
6. maj 2024 3
5. maj 2024 3
4. maj 2024 3
3. maj 2024 3
2. maj 2024 4
1. maj 2024 4
30. april 2024 4
29. april 2024 3
28. april 2024 3
27. april 2024 3