Allround sekretær til Staben, Psykiatrien Syd, Vordingborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Hvis HR og personaleadministration er årsagen til, at du står op om morgenen, og du samtidig er en erfaren, struktureret sekretær – så er du måske den nye kollega, vi søger.
Da en af vores kollegaer har valgt at søge nye udfordringer, søger vi i Staben en ny kollega, der kan være en del af vores fantastiske team.

Vi tilbyder afvekslende opgaver i en hverdag fuld af spændende udfordringer. Du kommer til at arbejde i Staben sammen med 7 dygtige kollegaer med forskellige faglige baggrunde samt afdelingens ledelse. I stillingen kommer du til at have en bred berøringsflade ud i organisationen, og gode samarbejds- og formidlingsevner er derfor alfa og omega. Sammen med dine kollegaer skal du levere ledelsesstøtte til afdelingsledelsen og afsnitsledelserne på højt fagligt og professionelt niveau.

Lidt om os:
Psykiatrien Syd er en af flere afdelinger i Psykiatrien, Region Sjælland. Vi varetager den voksen-og ældrepsykiatriske behandling for borgere mellem 18-75 år, som er bosiddende i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved kommuner.
Afdelingen består af i alt 8 sengeafsnit, Psykiatrisk Akutmodtagelse og Centerterapien, alle beliggende i Vordingborg, samt distriktspsykiatriske ambulatorier og psykiatriske klinikker fordelt i Næstved, Vordingborg og Maribo.

Staben er beliggende i Vordingborg, og vi har til huse i nyrestaurerede lokaler i den historiske hovedbygning på Oringe med smukke, naturskønne omgivelser.
I Staben løser vi en bred vifte af HR- og administrative opgaver for Psykiatrien Syds afdelingsledelse og for vores forskellige afsnit og ambulatorier.

Jobbet:
Du har en administrativ uddannelse inden for kontorområdet eller anden relevant uddannelse. Vi foretrækker, at du har flere års erfaring med en bred vifte af HR- og administrative opgaver. Vi ser også meget gerne, at du har erfaring med registrering i KMD Vagtplan, så du kan fungere som afløser, når vores vagtplanlægger har ferie m.v. Erfaring fra sundhedsvæsnet vil være en fordel. Du er velbevandret i diverse IT systemer, herunder MS Officepakken, KMD Opus, HR-On og Get Organized samt i virtuelle mødeløsninger såsom Teams. Det er ligeledes en fordel, hvis du har kendskab til Oracle.

Du vil skulle bruge din faglighed på HR-opgaver såsom stillingsopslag, ansættelser og lønindstillinger, datatræk og –analyser fra forskellige systemer, ad hoc tastning i Vagtplan, telefonisk og skriftlig rådgivning af vores ledelser, nyhedskommunikation, elektronisk journalisering, pasning af hovedpostkasser og diverse andre administrative opgaver. Herudover vil du blive tovholder på diverse mødefora, hvor du bl.a. skal stå for dagsordensproduktion, referatskrivning og opfølgning, samt være tovholder på tværgående projekter i Syd såsom Psykiatriens Onboardingprogram, det lokale Læringsakademi og introdage m.v. Har du interesse i SoMe, vil du tillige få ansvaret for vores Instagram-profil.

Du er serviceminded, har fokus og overblik, kan prioritere og arbejde systematisk og struktureret. Du har organisatorisk forståelse og er i stand til at levere sagsbehandling og yde ledelsesstøtte på et højt fagligt niveau. Du har udprægede samarbejdsevner i alle retninger og forståelse for at arbejde i politisk styrede offentlige organisationer. Endelig forventer vi, at du er opsøgende, kan arbejde selvstændigt, og ikke er bange for at yde en indsats.
Sammen med dine kolleger skal du bidrage til at levere ledelsesstøtte til afdelingsledelsen og afsnitsledelserne, høj faglighed og opgavevaretagelse på et professionelt niveau samt være med til at profilere Psykiatrien Syd udadtil.
Du får engagerede kolleger, der kan give dig solid faglig sparring og inspiration. Vi har et godt arbejdsmiljø med god stemning, respekt og en tværgående og fleksibel opgaveløsning, hvor vi hjælper hinanden. Vi lægger stor vægt på trivsel, kommunikation, vidensdeling og kompetenceudvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er 37 timer pr. uge med flekstidsordning. Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst, samt efter aftale om lokal løndannelse.

Referencer og straffeattest
Vi indhenter efter fast praksis reference fra tidligere ansættelser forud for endelig ansættelse. Ansættelse er ligeledes betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattestoplysninger, jf. Regionens politik herom.

Se mere om Psykiatrien på vores rekrutteringsportal www.jobipsykiatrien.dk

Interesseret i jobbet?

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Stabsleder Isabel Melander, [email protected] tlf. 93 56 60 07.

Ovenstående mail kan ikke benyttes til jobsøgning.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis samt relevante dokumenter sendes online via linket på siden. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres

Ansøgningsfrist: 21. april 2023 kl. 10.00

Ansættelsessamtaler: 25. april 2023 mellem kl. 8 – 12.

Ansættelsesdato: 1. juni 2023 eller hurtigst muligt


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Vordingborg
  • Fredag den 21. april 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
4. maj 2024 7
3. maj 2024 4
2. maj 2024 4
1. maj 2024 3
30. april 2024 3
29. april 2024 4
28. april 2024 4
27. april 2024 4
26. april 2024 4
25. april 2024 4
24. april 2024 4
23. april 2024 4
22. april 2024 5
21. april 2024 6
20. april 2024 6
19. april 2024 4
18. april 2024 4
17. april 2024 3
16. april 2024 3
15. april 2024 6
14. april 2024 6
13. april 2024 6
12. april 2024 6
11. april 2024 6
10. april 2024 6
9. april 2024 6
8. april 2024 7
7. april 2024 7
6. april 2024 7
5. april 2024 7
4. april 2024 8