Er du vores nye schweitzerkniv aka teamleder for Reception, Service & Facility?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Region Hovedstadens Akutberedskab søger intet mindre end en dygtig schweitzerkniv, der både har mod på at have det ledelsesmæssige ansvar for vores Reception, Service & Facility-funktion og som også selv kan løfte mere praktiske opgaver. Hos os er tempoet altid højt, men vi garanterer, at det ikke bliver kedeligt – og vi lover, at du får regionens allerbedste kollegaer og sparringspartnere.

Hvad går jobbet konkret ud på?

Du bliver teamleder med personaleansvar for Team Reception, Service & Facility. I teamet indgår vores tre receptionister, en facility manager, to servicemedarbejdere og flere dygtige unge servicemedarbejdere, som er ansat i studiejob hos os.

Du bliver en praktisk orienteret teamleder, og du har således også mod på at tage vagter i receptionen, selv smide en gang uniformer i vaskemaskinen og give en hånd med, hvor der er brug for det.

Du får med andre ord ansvaret for at:

  • Sørge for, at praktikken på Telegrafvej 5, som er vores hovedlokation, fungerer optimalt – hver dag. Det være sig ift. rengøring, forplejning, teknisk service mm.
  • Udforme vagtplaner for vores Reception & Service-funktion.
  • Gennemføre kommende udbud for rengøring og styre kontrakten.
  • Sikre, at vores team fungerer optimalt og at opgaverne arrangeres, så vi på bedst muligt mulig måde kan understøtte de behov vores kollegaer i Akutberedskabet har, så de kan fokusere på at hjælpe borgerne.
  • Sikre koordination og information internt i Administrationen og med øvrige nøglefunktioner i organisationen.

Region Hovedstadens Akutberedskab overtager den 1. februar 2023 driften af flere ambulancebaser, og en del af din opgave bliver ligeledes at sikre en god løsning af service- og facilityopgaverne for baserne i tæt koordination med Center for Ejendomme og vores Ambulanceafdeling.

Hvad arbejder dit kommende team med – og hvor er I placeret organisatorisk?

  • Servicemedarbejdernes primære opgaver er at rengøre kaffemaskiner, vaske uniformer, klargøre mødelokaler og køkkener, tage imod mad til madordningen, anrette frugt til medarbejderne og gæsterne, tømme opvaskemaskiner, rengøre køleskabe samt fylde op med kontorartikler, hvor det måtte være nødvendigt. De unge servicemedarbejdere løser serviceopgaver i weekenderne og nogle timer i hverdagen. Derudover er de oplært til at kunne passe receptionen i ydertimerne.
  • Receptionen har primært til opgave at sikre en god modtagelse af vores gæster samt sørge for, at praktikken i forbindelse med gæsternes besøg spiller på alle parametre. Receptionen står også for forplejning til møder, for frugt- og frokostordningen samt bestilling og udlevering af kontorartikler, kaffe, forplejning.
  • Vores Facility manager er vores go-to person med alt praktik i forhold til bygningens vedligeholdelse og udvikling. Han har den daglige kontrakt til håndværkere og koordinerer med Center for Ejendomme.

I Team Reception, Service & Facility er der et godt socialt og kollegialt sammenhold. Teamet er en del af Administrationen, der ledes af stabschef Tanja Kepser. Administrationen består af cirka 30 engagerede kollegaer, der arbejder med ledelsesbetjening, kommunikation, jura og en række andre opgaver, som alle er med til at understøtte Akutberedskabets kerneopgaver. Du bliver en del af Administrationens ledergruppe.

Hvem er du som menneske og fagperson?

Vi bliver glade, hvis du:

  • Er udadvendt og har en helt naturlig tilgang til at yde en god service.
  • Har ledelseserfaring.
  • Har erfaring med teknisk service, gerne fra en lignende stilling og har en god praktisk sans.
  • Er god til at kommunikere i både skrift og tale.

Det med småt: Hvem er Region Hovedstadens Akutberedskab egentlig?

Akutberedskabet er ansvarlig for den præhospitale indsats i Region Hovedstaden og har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for regionens 1,8 millioner borgere.

Vores opgaver består i at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2, at disponere og køre ambulancer i hele regionen samt at koordinere regionens præhospitale indsats – både ved dagligdagsopgaver og ved store komplekse hændelser.

Vi er desuden en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv skal balancere. Og vi lægger i høj grad vægt på en positiv, humoristisk og uformel omgangstone – for det er vigtigt at grine med sine kollegaer hver dag.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra dine kvalifikationer. Dit primære arbejdssted vil være på Telegrafvej 5 i Ballerup.

Har vi vækket din interesse? Send din ansøgning allerede nu – og senest 5. februar 2023.

Du er velkommen til at ringe til os for at høre mere om stillingen. Kontakt din måske kommende leder, stabschef Tanja Kepser på telefon 2015 9730 eller mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ved du allerede nu, at jobbet er det rette for dig, så send din ansøgning til os senest 5. februar 2023.

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og senest 1. april 2023.

Vi afholder 1. samtale 6. februar og en eventuel 2. samtale 9. februar. Der kan indgå test i ansættelsesforløbet.

Du kan også læse meget mere om Region Hovedstadens Akutberedskab på www.regionh.dk/akutberedskabet.

Fik vi sagt, at vi glæder os til at høre fra dig?

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Ballerup
  • Søndag den 05. februar 2023

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i København

    Fri kontakt
    Retail Knowledge recruits on behalf of Prada: Department Manager - Miu Miu, Copenhagen. Miu Miu was born in 1993 from the independent and unconventional spirit of Miuccia Prada. Now Miu Miu open their first store in Denmark.
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København

    Fri kontakt
    Retail Knowledge recruits on behalf of Prada: Department Manager, Leather Goods – Prada Flagship Store Copenhagen (full-time - permanent role) Purpose of the role: As part of the team for the Copenhagen Flagship Store to be a Company Brand Ambassador and to be responsible to achieve all the qualitative and quantitative objectives of the product category department assigned.
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København V

    Fri kontakt
    Er du klar til at tage styringen og sætte den strategiske retning for DI's Møde- & Eventcenter i hjertet af København? Er du en passioneret leder med en unik evne til at samle og inspirere forskellige teams?
    • Afdelingsleder
    • København V
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Storkøbenhavn

    Head of Nuuday Data Office – Copenhagen To a newly established role that is crucial in today’s data-driven business landscape, where Nuuday generates and handles a vast and ever-growing amount .
    • Afdelingsleder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
28. april 2024 11
27. april 2024 11
26. april 2024 11
25. april 2024 14
24. april 2024 16
23. april 2024 16
22. april 2024 15
21. april 2024 15
20. april 2024 17
19. april 2024 18
18. april 2024 17
17. april 2024 17
16. april 2024 17
15. april 2024 17
14. april 2024 17
13. april 2024 17
12. april 2024 16
11. april 2024 15
10. april 2024 15
9. april 2024 15
8. april 2024 16
7. april 2024 16
6. april 2024 16
5. april 2024 16
4. april 2024 12
3. april 2024 11
2. april 2024 11
1. april 2024 12
31. marts 2024 11
30. marts 2024 12
29. marts 2024 14