Engageret og resultatorienteret områdechef til Planlægning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vil du lede undersøgelse og udvikling af nye jernbaneprojekter og arbejdet med arealer og miljøforhold for igangværende og kommende baneprojekter?

Vi søger en områdechef til vores planlægningsområde, der kan være med til at planlægge, koordinere og drive indledende projektering og tegne stregerne for fremtidens jernbane. Området samler Banedanmarks opgaver inden for anlægsudvikling og forberedelse af nye projekter på jernbanen, herunder håndtering af politiske bestillinger og bevillinger, udarbejdelse af VVM-redegørelser, analyser og miljøvurderinger samt anlægslove. Derudover har området ansvaret for store reinvesteringsprojekter i afgrænsningsfasen, miljø, arealer og ekspropriation.

Planlægning er Banedanmarks udviklingsafdeling for nye jernbaneprojekter og har et tæt samspil med hele Banedanmarks organisation, Transportministeriets departement, Trafikstyrelsen, jernbanevirksomhederne, rådgiverbranchen samt resten af jernbanebranchen.

Området består af sektionerne Anlægsudvikling og Arealer & Miljø, hvor du vil blive direkte personaleleder for to sektionschefer, som har yderligere en række teamledere i reference. I alt består området af ca. 95 dygtige og engagerede medarbejdere.

Du vil som områdechef for Planlægning blive en del af ledelsen i divisionen Strategisk Prioritering, Planlægning & Projekter og indgå i et strategisk tværgående samarbejde med de øvrige områdechefer og direktører i Banedanmark. Du vil i det daglige referere til den viceadministrerende direktør.

Kræver strategisk overblik

For at lykkes i stillingen skal du have et markant strategisk overblik, så du kan se, hvordan alle ”brikkerne” passer sammen – og hvor de næste brikker i udviklingen af jernbanen skal lægges.

Du har en relevant akademisk uddannelse og ledererfaring ligesom du evner det gode samarbejde med både interne og eksterne parter. Du har politisk forståelse og erfaring med strategisk såvel som praktisk projektudvikling og gennemførsel. Du har en solid forståelse af at være en myndighed i en politisk styret organisation, og kendskab til jernbanebranchen vil være en fordel. Du har formentlig en baggrund fra f.eks. et departement, statslig styrelse eller rådgiverbranchen.

Din lederstil er uddelegerende og tillidsbaseret. Du trives i en kompleks virksomhed, hvor der er en mangfoldighed af medarbejdere med meget forskellige baggrunde. Du har gode analytiske evner, du kan omsætte ideer til konkrete projekter og føre projekterne i mål, ligesom du har gode kommunikationsevner, så alle lytter til og kan forstå dine argumenter.

Løn

Ansættelse sker som områdechef på åremål i løngruppe 1 i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Lønnen fastsættes efter forhandling på baggrund af erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så send en sms til viceadministrerende direktør Anne Hougaard Olesen på tlf. [xxxxx]i perioden fra den 4.-6. august 2025, så vil du efterfølgende blive kontaktet. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.7.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 28.07.2025
  • Afdelingsleder
  • København V
  • Torsdag den 07. august 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København V over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
31. juli 2025 2
30. juli 2025 2
29. juli 2025 2
28. juli 2025 1
27. juli 2025 1
26. juli 2025 1
25. juli 2025 1
24. juli 2025 1
23. juli 2025 1
22. juli 2025 1
21. juli 2025 1
20. juli 2025 1
19. juli 2025 1
18. juli 2025 1
17. juli 2025 1
2. juli 2025 1
1. juli 2025 1