Forskningsbibliotekar til Specialsamlinger i København

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Forskningsbibliotekar til Det Kgl. Biblioteks Specialsamlinger i København

Det Kgl. Bibliotek søger en Forskningsbibliotekar til Afdelingen for Specialsamlinger med tiltrædelse 1. september eller hurtigst muligt derefter.

Brænder du for kulturarv og katalogisering af arkivmateriale? Har du flair for digitale systemer og informationsressourcer og lyst til udbrede kulturarven til så mange brugere som muligt? Og er du god til at systematisere og finde nye løsninger? Så er du måske vores nye kollega.

Afdelingen

Afdelingen Specialsamlinger består af Håndskriftsamlingen og Boghistoriske samlinger, Dansk Folkemindesamling, Musik- og Teatersamlingen, Kort- og Billedsamlingen, samt Orientalsk og Judaistisk samling. Samlingerne indeholder nogle af de største skatte fra den danske og europæiske kulturarv, og afdelingens opgaver består i at forvalte disse samlinger. Det gøres ved at give fysisk eller digital adgang til materialerne, og ved at afdelingens medarbejdere indsamler nyt materiale, katalogiserer, forsker i og formidler samlingernes indhold og tematikker. I alt består afdelingen af ca. 26 faste medarbejdere foruden projektansatte og studentermedhjælpere.

Specialsamlinger er i disse år præget af Det Kgl. Biblioteks udflytning i perioden 2022-24 af 80 hyldekilometer fysisk kulturarvsmateriale til tidssvarende magasiner i Vinge. Udflytningen foregår samtidig med afdelingens daglige drift og medfører markante ændringer i afdelingens nuværende arbejdsgange. Det er en forandring, der grundlæggende ændrer betingelserne for arbejdet med samlingerne, og som kræver nye måde at tænke og løse opgaverne på.

Den digitale transformation, som er væsentlig for Det Kgl. Biblioteks strategi, er et vigtigt udgangspunkt for afdelingens virke de kommende år, og efter magasinudflytningen bliver den en af afdelingens vigtigste indsatsområder. Vi vil gennem målrettet prioritering af digitalisering forløse samlingernes store formidlings- og forskningspotentiale, og vi vil nå ud til flere brugere.

Dine opgaver

Som medarbejder skal du varetage en række alsidige arbejdsopgaver. Du vil organisatorisk blive tilknyttet Håndskriftsamlingen og Dansk Folkemindesamling og være med til at løfte disse samlingers daglige drift og samlingsmæssige fagfelt. Men du vil også skulle arbejde tværgående i afdelingen og i samarbejde med andre dele af institutionen.

Du vil konkret komme til at arbejde med selve samlingsforvaltningen og tilgængeliggørelsen af samlingerne, herunder bl.a. modtagelse af nye arkiver, katalogisering i bibliotekssystemet, publicering af digitaliseringer, forberedelse af fysiske arkiver til den kommende magasinudflytning, ekspedition og meget andet, der kan udvikle sig over tid. Samtidig vil du skulle indgå i tværgående arbejdsgrupper, der koordinerer afdelingens katalogisering og niveauer for metadatering, og bidrage til udviklingen af tværgående arbejdsgange i afdelingen. Bibliotekets fokus flytter sig mod det digitale område, og som medarbejder vil du generelt skulle bidrage til at understøtte den udvikling.

I første omgang vil du skulle bruge størstedelen af din tid på at forberede udflytningen til magasinet i Vinge, og herunder særligt følge og videreudvikle arbejdsplanerne i Håndskriftsamlingen. Derudover vil du skulle have fokus på katalogisering i ALMA af materiale i Dansk Folkemindesamling.

Du skal beskæftige dig med følgende opgaver:

  • Forberedelse af udflytning til fjernmagasin i begge samlinger, herunder fungere som tovholder for arbejdsplanerne i Håndskriftsamlingen.
  • Katalogisering og materialeforberedelse i bibliotekssystemet (ALMA).
  • Deltagelse i en arbejdsgruppe med ansvar for katalogisering og niveauer for metadata på tværs af alle afdelingens samlinger.
  • Arbejde i Cumulus med metadatering og publicering af digitaliseringer.
  • Bidrage til udviklingen af tværgående arbejdsgange, fx mht. ekspedition efter udflytning til fjernmagasin.
  • Andre driftsopgaver såsom ekspedition og statistik m.m.
  • Evt. deltagelse i projektgrupper på tværs af Det Kgl. Bibliotek vedrørende katalogisering og metadata.

Som ansat ved et forskningsbibliotek hedder din stillingsbetegnelse forskningsbibliotekar, men der er ikke forskningstid i stillingen.

Dine kvalifikationer

Vi søger en kollega med interesse for kulturarven,der er imødekommende og samarbejdsorienteret, og som ikke lader sig gå på af udfordringer, men er klar på at finde nye løsninger i et tværfagligt miljø.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse.
  • Har indsigt i og gerne erfaring med katalogisering i bibliotekssystemer.
  • Har interesse for at arbejde med arkiver og kan orientere dig i og bruge arkivregistranter.
  • Har kendskab til accession, ordning, katalogisering og revision af arkivmaterialer og kender de problemstillinger, der er tilknyttet.
  • Finder det naturligt at tænke i digitale løsninger og har erfaring med databasearbejde, herunder kvalificering af metadata.
  • Evner at arbejde selvstændigt, struktureret og systematisk samt overholde deadlines.
  • Er detaljeorienteret, kvalitetsbevidst og omhyggelig.
  • Kan læse håndskrift.
  • Har gode danskkundskaber og gerne kendskab til engelsk, tysk, fransk og/eller latin.

Det Kgl. Bibliotek arbejder i bibliotekssystemet ALMA i formatet MARC 21, og det vil være en fordel, hvis du i forvejen har kendskab til systemet. Det er også en fordel, hvis du allerede har kendskab til Håndskriftsamlingens og Dansk Folkemindesamlings opbygning, historik og emneområder.

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde dig et job i et fagligt engageret miljø med et højt tempo, hvor du kommer tæt på kulturarven og får mulighed for at sætte dit eget aftryk på dine opgaver og på udviklingen heraf. Vi arbejder desuden i en institution, hvor der udvises respekt for den enkelte medarbejder, og hvor der lægges vægt på alles trivsel.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den forhandlingsberettigede organisation med mulighed for forhandling af et personligt tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokost.

Arbejdsstedet er Det Kgl. Bibliotek, med primær adresse på

Søren Kierkegaards Plads 1.

Praktiske oplysninger

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”. Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Mana-ger Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.

Vedlæg din ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningen skal være modtaget senest 30. juni 2022.

Vi forventer, at afholde førstesamtaler i uge 32.

Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Sonny Ankjær Sahl på 91324244 / [email protected] eller Valdemar Hedelykke Grambye 91324369 / [email protected].

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bibliotekar", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bibliotekar
  • København K
  • Lørdag den 30. juli 2022

Lignende jobs

  • Bibliotekar i København

    Det Kgl. Bibliotek, AU Library Emdrup søger en bibliotekar, cand.scient.bibl. eller lignende med bibliotekserfaring. Vi søger en kollega, som kan lide det klassiske biblioteksarbejde med informatio..
    • Bibliotekar
    • København
    Få mere info
  • Bibliotekar i København NV

    Det Kgl. Bibliotek, AU Library Emdrup søger en bibliotekar, cand.scient.bibl. eller lignende med bibliotekserfaring. Vi søger en kollega, som kan lide det klassiske biblioteksarbejde med informatio..
    • Bibliotekar
    • København NV
    Få mere info
  • Bibliotekar (studiejob) i København

    Specialsamlingerne på Det Kgl. Bibliotek søger pr. medio august 2024 seks studentermedhjælpere til projektet ”Grundtvigs Manuskripter Online”, et transskriptionsprojekt mellem Det Kgl. Bibliotek og..
    • Bibliotekar
    • København
    Få mere info
  • Bibliotekar i København N

    [xxxxx] søger en serviceorienteret og praktisk anlagt kollega til Patientbiblioteket.Patientbibliotekets målgrupper er patienter, pårørende og personale på [xxxxx] Ud over bi..
    • Bibliotekar
    • København N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som bibliotekarer i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte bibliotekar i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bibliotekarer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bibliotekarer over tid

Dato Alle jobs som bibliotekarer
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0