UC SYD søger underviser til erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg Ø

Har du blik for hvordan de sundhedsadministrative processer og arbejdsgange binder det kliniske arbejde sammen i det danske sundhedsvæsen? Har du lyst til at uddanne sundhedsadministrative koordinatorer og kan du se dig selv som en del af et engageret team af undervisere, som brænder for at udvikle fremtidens sundhedsadministrative praksis? Så er det lige dig vi gerne vil have fat i.

Vi søger en underviser til uddannelsen i sundhedsadministration på UC SYD fra den 1. juni 2024. Der er tale om en fuldtidsstilling placeret på vores Campus i Esbjerg men med undervisning på vores campus i både Esbjerg og Haderslev.

Dine arbejdsopgaver
Uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator er ny – det første hold startede i 2021. UC SYD udbyder uddannelsen både i Esbjerg og Haderslev, og der er god søgning til uddannelsen. Vores studerende er efterspurgte ude i praksis og de er dygtige og stiller høje krav til deres uddannelse. Vores undervisning er praksisnær og tager udgangspunkt i problembaseret læring.

Vi er stadig i en opbygningsfase, hvor mange ting i forhold til undervisning, prøveformer, praktik mv. skal prøves af, justeres, og hvor vi i fællesskab skal vælge den vej, der fører til den bedste kvalitet i den nye uddannelse. Du skal derfor være indstillet på at ”lægge sporene efterhånden som vi kører”.

Vi forventer, at du vil indgå i faglig sparring og tværfagligt samarbejde omkring din undervisning og andre opgaver på uddannelsen. Til gengæld bliver du en del af et helt nyt team, som holder den faglige fane højt, og som sætter samarbejde og udvikling højt. Der er ikke noget, der er rutine. Du bliver en del af opbygningen af en helt ny uddannelse.

Stillingen rummer gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt stor indflydelse på indhold og metoder i undervisningen.

Dine opgaver som underviser bliver at,

  • planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og prøver, herunder netbaseret undervisning
  • vejlede studerende i forbindelse med praktikforløbene på uddannelsen
  • vejlede studerende i forbindelse med deres afgangsprojekter, men også i forhold til andre eksaminer
  • udvikle uddannelsen – pædagogisk og indholdsmæssigt
  • undervise inden for efter- og videreuddannelse
  • deltage i aktiviteter inden for forsknings- og udviklingsområdet

Læs mere om uddannelsen her: [xxxxx]

Din profil og baggrund
Vi søger en underviser, der kender den sundhedsadministrative praksis og kan bidrage til praksisnærhed i undervisningen. Vi ønsker vores team suppleret med underviserkompetencer inden for fagområderne sundhed & sygdom samt teknologi & data, men du må også gerne kunne undervise mere bredt ind i uddannelsens øvrige fagområder: Sundhedsadministration, kommunikation og jura. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra både den kommunale og den regionale del af sundhedsvæsenet, men det er ikke et krav.

Du skal desuden være motiveret og dedikeret til at støtte de studerendes faglige udvikling og indgå i en professionel og konstruktiv dialog med vores samarbejdspartnere i praksis også når det handler om de studerendes praktikforløb, hvor der kan opstå udfordringer mellem praktikant og praksissted, som du skal agere medierende i.

Der forudsættes en relevant uddannelse på bachelor-/diplomniveau eller kandidat-/masterniveau.

Dine kolleger
Du bliver en del af et innovativt miljø med dygtige teoretikere og skarpe praktikere, i en gruppe af engagerede og hjælpsomme kollegaer. Det betyder, at vi løfter i fællesskab. Samtidig er vi en del af et stort tværprofessionelt miljø på UC SYD. Du vil få en hverdag med plads til fordybelse, fordi det er med til at sikre kvalitet i uddannelsen.

Erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration er en del af Institut for samfund og kommunikation og ledes til dagligt af én studieleder. Du bliver en af fem fastansatte undervisere på uddannelsen samt en studiekoordinator og en studievejleder. Herudover er der tilknyttet eksterne undervisere til uddannelsen og der er et samarbejde med andre uddannelser på UC SYD.

Sådan ansøger du

  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest 01.04.2024
  • Stillingen er på fuldtid på 37 timer med tiltrædelse 01.06.2024
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt 08.04.2024
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte studieleder Margrethe Cæsar Bjerg på[xxxxx]eller underviser Charlotte Banke på[xxxxx].

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.

Løn- og ansættelsesvilkår
Som underviser ved UC SYD vil du blive ansat som adjunkt eller lektor, og din ansættelse vil være omfattet af bekendtgørelse om stillingsstruktur ved blandt andet professionshøjskoler.

Ved ansættelse som adjunkt er der krav om, at du inden for fire år gennemgår en lektorkvalificering. I den forbindelse skal der afvikles en større del af undervisningsforpligtelsen inden for områderne videreuddannelse og forskning/udvikling. Direkte ansættelse som lektor kræver forudgående positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelse nr. 762 af 25. juni 2013 eller senere bekendtgørelse om lektorkvalificering eller positiv bedømmelse efter reglerne i kap. 5 i bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering.

Hvis du allerede er ansat som lektor ved UC SYD, kan du rokere til stillingen, uanset hvilken bekendtgørelse, du er bedømt efter.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Esbjerg Ø
  • Mandag den 01. april 2024

Lignende jobs

  • Forsker i Tønder

    Drømmer du om at blive selvstændig, og har du erfaring med enten rekruttering, salg, ledelse eller måske alle tre dele? Hos KVR Vikar & Rekruttering går vi højt op i kandidater, kunder – og men..
    • Forsker
    • Tønder
    Få mere info
  • Forsker i Esbjerg

    Drømmer du om at blive selvstændig, og har du erfaring med enten rekruttering, salg, ledelse eller måske alle tre dele? Hos KVR Vikar & Rekruttering går vi højt op i kandidater, kunder – og men..
    • Forsker
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Forsker i Kolding

    PhD position within the area play and design focusing on materials and spaces in children's transitions from kindergarten to schoolDesign School Kolding hereby invite proposals for a PhD r..
    • Forsker
    • Kolding
    Få mere info
  • Forsker i Aabenraa

    Forsker søges til organisation/virksomhed i 6200 Aabenraa
    • Forsker
    • Aabenraa
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forskere i Esbjerg Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Esbjerg Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere over tid

Dato Alle jobs som forskere
2. april 2024 1
1. april 2024 1
31. marts 2024 1
30. marts 2024 1
29. marts 2024 1
28. marts 2024 1
27. marts 2024 1