Vil du med på et stærkt hold af fysioterapeuter indenfor medicin og geriatri ?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Vil du med på et stærkt hold af fysioterapeuter inden for medicin og geriatri?

Vi har en ledig uniform pr. 01.07.23 på det medicinske/geriatriske hold i fysioterapien på Rigshospitalet Glostrup. Vil du være med til at gøre en forskel for patienten som en aktiv holdspiller i det mono- og tværfaglige samarbejde? Så er det dig, vi søger.

Team 2 søger en entusiastisk kollega pr. 01.07.23 til 30.04.24 til et barselvikariat med mulighed for forlængelse. Vikariatet er på 37 timer ugentligt.

Du får ansvaret for at varetage den fysioterapifaglige vurdering af indlagte medicinske/geriatriske patienter, inkl. planlægning af det videre forløb under og efter indlæggelsen. Vi betjener hospitalets to almene medicinske sengeafsnit samt et geriatrisk sengeafsnit. Derudover ser vi ambulante patienter indenfor faldudredning og træning, samt på hjerte- og KOL-hold.

Du kan møde alt fra patienter med akut hjerte- og lungeproblematik, til den kronisk, komplicerede geriatriske patient. Vi har specialviden indenfor respirationsfysioterapi, hjerterehabilitering, behandling af sarkopeni og faldudredning. Derudover indbefatter arbejdsopgaverne specialiseret genoptræning af KOL-, hjerte-, balance- og/eller vestibulær-/autonom dysfunktion på hold. Vi er stolte af vores Faldklinik med Regionsfunktion indenfor vestibulære og autonome dysfunktioner, som du vil få mulighed for at være en del af. Arbejdsområderne her består af faldvurderinger inkl. tværfaglig udredning og vestibulære undersøgelser samt førnævnte holdtræninger. Du vil hos os få en bred viden, og samtidig få mulighed for at specialisere dig indenfor mindre områder.

Som primus motor indenfor den faglige kompetenceudvikling, har vi i Afdelingen for Ergo- og Fysioterapi alt fra mindre udviklingsopgaver i ressourcegrupper til større ph.d.-projekter med involvering af mono- og tværfaglige kolleger. Alt dette for at understøtte læring i praksis og skabe en kultur, hvor alle kan bidrage til teamets faglige udvikling.

Afdeling for Ergo- og Fysioterapi er stor nok til, at der er bred faglig fundering indenfor mange specialer og subspecialer, og lille nok til at afstanden er kort, når der søges faglig sparring både indenfor og udenfor eget speciale og fag. Der er altid tid til at lytte og hjælpe.

I team 2 vil du få et tæt samarbejde med 20 engagerede fysioterapeutkolleger, en sygehjælper, to specialeansvarlige fysioterapeuter, en udviklingsfysioterapeut, en forskningsfysioterapeut og en overfysioterapeut. Teamet er internt organiseret inden for to hovedområder, der udover Medicinsk afdeling varetager fysioterapi til patienter med ryg- og gigtlidelser.

Afdelingen for Ergo- og Fysioterapi løser opgaver på både Blegdamsvej og Glostrup, hvor vi er organiseret i 7 teams, 3 teams på Glostrupmatriklen og 4 teams på Blegdamsvejsmatriklen. På Glostrup har vi desuden 3 kliniske undervisere og medvirker løbende til uddannelse af studerende ergo- og fysioterapeuter fra Metropol. På Glostrup matriklen er vi samlet ca. 45 fysioterapeuter, 20 ergoterapeuter, 3 afdelingsterapeuter, 4 specialeansvarligterapeuter, 1 forskningsfysioterapeut samt 3 udviklingsterapeuter.

Vi tilbyder:

  • Hovedfunktion inden for det medicinske/geriatriske område
  • Mulighed for kompetenceudvikling inden for fald og svimmelhedsudredning og træning
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine faglige og personlige kompetencer og forme det fysioterapeutiske tilbud i fremtiden
  • Indflydelse på dit arbejde
  • Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger og sociale aktiviteter både i teamet og på tværs af de tre teams.
  • Mulighed for at arbejde i en afdeling, hvor interprofessionel læring og samarbejde er en fast og vigtig del af hverdagen
  • Tæt samarbejde med 20 engagerede og humørfyldte fysioterapeutkolleger, der glæder sig til at tage imod en ny kollega.

Vi forventer, at du:

  • Har talent for at arbejde med patienter med multisygdom med fokus på det hele menneske og det gode patientforløb både under og efter indlæggelse
  • Trives i en kompleks hverdag med højt tempo og mange samarbejdspartnere
  • Har gode samarbejdsevner overfor både patienter, pårørende, mono- og tværfaglige kolleger
  • Har en engageret og professionel tilgang til dine arbejdsopgaver og udviklingen af din faglighed
  • Er bevidst om egne ressourcer og begrænsninger, og kan prioritere både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger
  • Gerne har hospitalserfaring
  • Gerne har erfaring med det medicinske og/eller geriatriske speciale
  • Gerne erfaring med holdtræning
  • Er uddannet fysioterapeut og har dansk autorisation

Om Rigshospitalet:

Rigshospitalet er Region Hovedstadens centrale højtspecialiserede hospital med forskning og behandling i international klasse fordelt på flere matrikler. Det er samtidig Danmarks største arbejdsplads inden for sundhedsområdet, med i alt cirka 12.000 medarbejdere.

Vi tager ansvaret for at sikre, at alle patienter får den højt specialiserede diagnostik, behandling og pleje, som de har behov for og ønsker. Sammen med vores kolleger sikrer vi, at alle forløb tager udgangspunkt i patientens livssituation og er af høj sundhedsfaglig kvalitet - både før, under og efter mødet med Rigshospitalet.

Specialisering, uddannelse og forskning er en forudsætning for, at alle borgere – også i fremtiden - har adgang til de behandlinger, der giver størst mulighed for overlevelse og livskvalitet. Nye behandlinger og forskningsresultater på Rigshospitalet skal komme hele landet til gode, og vi deltager aktivt i vidensdeling med kolleger overalt, nationalt og internationalt.

For yderligere information henvises til klinikkens hjemmeside https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/klinik-for-ergo-og-fysioterapi/Sider/default.aspx

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfrist er fredag d. 19.05.23 kl. 12.00.

Vi afholder samtaler torsdag d. 25.05.23 om formiddagen.

Har du lyst til at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at ringe til:

Overfysioterapeut Nina Sandholdt, tlf. 3863 3210

Udviklingsfysioterapeut Martin Oxfeldt, tlf. 3863 2105

Tillidsrepræsentant Marianne Rasmussen, tlf. 3863 3092

Ansøgning, eksamensbevis samt CV sendes online via linket herunder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Glostrup
  • Fredag den 19. maj 2023

Lignende jobs

  • Fysioterapeut i Ballerup

    Er du praktiserende fysioterapeut med eget CVR-nummer eller tilknyttet en klinik? Har du både erfaring, den videre uddannelse, og mest af alt en stor lyst til at arbejde med klienter med kroniske o..
    • Fysioterapeut
    • Ballerup
    Få mere info
  • Fysioterapeut i Herlev

    Bliv fysioterapeut på en ny måde Kan du se dig selv som sundhedsfaglig rådgiver, hvor du hver dag skal hjælpe vores kunder videre til det helt rette behandlingsforløb? Er du glad for at .
    • Fysioterapeut
    • Herlev
    Få mere info
  • Fysioterapeut i København

    Online fysioterapeut Injurymap Copenhagen Freelance Salary Competitive Injurymap søger erfarne fysioterapeuter med lyst til at hjælpe patienter online - .
    • Fysioterapeut
    • København
    Få mere info
  • Fysioterapeut i Taastrup

    Fysioterapeut søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Fysioterapeut
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0