Vikarstilling: Fysioterapeut i vikariat til apopleksi/geriatri, Fysio- og ergoterapeutisk afdeling, Nykøbing F Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Nykøbing Falster

Høj faglighed i korte patientforløb

Vi søger en fysioterapeut til barselsvikariat fra 01.11.2023 (eller efter aftale) til 30.08.2024.

Du vil primært være i gruppen for apopleksi og geriatri, men kan i slutningen af vikariatet dække alle vores specialer. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Når sygdom ændrer livet, er der behov for en fysioterapeut, der struktureret og empatisk kan gøre en forskel både for patienten og for vores sundhedsfaglige kolleger på og udenfor sygehuset. Om du har mange års erfaring eller er en nysgerrig og lærelysten nyuddannet fysioterapeut, betyder mindre. Vi tilpasser vores mentorordning til dine læringsbehov, så du kommer trygt fra start og hurtigt finder dit faglige fodfæste hos os og i patientforløbene.

Din arbejdsdag hos os

Du bliver en del af et mindre team i en tværfaglig gruppe bestående af fysio- og ergoterapeuter og en nærværende daglig leder - som bogstaveligt talt er lige rundt om hjørnet og altid er klar til at lytte.

Du vil få en dynamisk arbejdsdag med korte, intense og komplekse forløb, hvor mange af dine fysioterapeutiske kompetencer kommer i spil ift.

  • vurderinger af funktionsevne, genoptrænings- og/eller hjælpemiddelbehov
  • henvisninger til andre forløb
  • bred kontaktflade med pårørende
  • tværfagligt samarbejde

Dit særlige fokus vil ligge på geriatriske patienter og patienter med apopleksi, og du vil være en vigtig og anerkendt ressource for vores læger og sygeplejersker primært på afsnit for apopleksi og geriatri, når patienter vurderes og udredes. Derfor er det afgørende for os, at du har:

  • interesse for geriatri og apopleksi
  • reflekterer, fordyber dig og aktivt bidrager til udviklingen af patientforløbene
  • har mod til at prioritere, hvor der er mest brug for dig i hverdagen
  • har øje for patientens præferencer, sammenhængskraft samt gode patientforløb

Du vil dagligt kommunikere mundtligt og skriftligt med mange forskellige fagpersoner internt som eksternt for at give patienterne det bedst mulige samlede forløb. Det er derfor afgørende, at du har overblik over patientforløbene og din egen rolle heri samt indgår konstruktivt og fagligt i dialogen med dine samarbejdspartnere.

Udvikling

Kompetenceudvikling er en del af hverdagen. Vi har fokus på at øge og sprede vores kompetencer ift. de fire dimensioner: "Læring", "faglighed", "organisation" samt "relationer". Du vil derfor få masser af muligheder, og god støtte fra både dine kolleger og vores udviklingsterapeut, til at udvikle dine kompetencer ift. aktuelle indsatsområder, samt til at få gode ideer og retningslinjer til at spille sammen til gavn for patienter, pårørende og samarbejdspartnere.

Om os
Fysio- og ergoterapeutisk afdeling er en selvstændig afdeling med egen chefterapeut og overterapeut, og du vil få ca. 30 engagerede kolleger.

Afdelingen er opdelt i tværfaglige specialegrupper inden for ortopædkirurgi, medicin, apopleksi samt børn. Samtidig har vi stort fokus på at være én afdeling med fælles opgaveløsning, så alle kommer godt i mål med dagen.

Vi er en respekteret faggruppe på sygehuset med et veletableret tværfagligt samarbejde med bl.a. læger, diætister, sygeplejersker og assistenter.

Afdelingen er bemandet alle årets dage. Arbejdstiden for fysioterapeuterne planlægges i tidsrummet fra kl. 07.30-17.00 på hverdage med fast vagtplan i et 4-ugersrul. Efter introduktion indgår du i weekendvagt ca. hver 2. måned samt enkelte helligdage om året, hvor du vil skulle dække alle specialer på generalistniveau.

Det er en kerneværdi for os at arbejde fleksibelt med vagtplanlægning, så der i videst mulige omfang tages hensyn til individuelle behov og ønsker samtidig med at driften i afdelingen hænger sammen.

Vi ser frem til din ansøgning og forventer at afholde samtaler torsdag d. 28. september.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nykøbing Falster.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Nykøbing Falster
  • Tirsdag den 26. september 2023

Lignende jobs

  • Fysioterapeut i Nykøbing Falster

    Kunne du tænke dig et sjovt og meningsfuldt trænerjob, som giver dig mere energi, end det tager fra dig?Et friskt afbræk fra hverdagen, hvor du kan gøre en mærkbar forskel for en positiv målgru..
    • Fysioterapeut
    • Nykøbing Falster
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Nykøbing Falster

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Nykøbing Falster over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 2
1. maj 2024 2
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1
9. april 2024 1
8. april 2024 1
7. april 2024 1
6. april 2024 1
5. april 2024 1
4. april 2024 1