Personalekonsulent til Personaleteamet - barselsvikariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Thisted

Vi søger en personalekonsulent til barselvikariat i perioden maj/juni – december 2024

Vores kollega er på vej på barsel og derfor søger vi en barselsvikar. Har du en administrativ uddannelse og har du interesse eller måske kendskab til personaleforhold?

Vi kan tilbyde et job med stor variation i arbejdsopgaverne, hvor ikke to dage er ens, og hvor du kommer til at arbejde sammen med dygtige kolleger. Vi lægger vægt på fleksibilitet i opgavevaretagelsen, og evnen til at gå til opgaverne med godt humør.

Dine primære opgaver vil være
  • Administrative kontoropgaver
  • Kontakt til ledere i forhold til sygefraværssager
  • Administration i forhold til aktindsigter


Vi forestiller os, at du
  • Har en administrativ uddannelse
  • Har interesse for og meget gerne erfaring fra personaleområdet
  • Vægter det gode samarbejde og sparring med dine kolleger højt
  • Evner at skabe gode relationer til dine samarbejdspartnere – både eksternt og internt i hele organisationen
  • Er en god formidler og kommunikator i både skrift og tale
  • Kan lide at blive brugt som sparringspartner i løsning af de daglige opgaver
  • Har den rette kombination af empati og evnen til at kunne stå fast, når det er nødvendigt


Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, men også har blik for hvornår en opgave kalder på involvering fra kolleger eller chef. Det er vigtigt for os, at du har en åben og nysgerrig tilgang til opgaverne, kollegaer og samarbejdspartnere.

Lidt om os
Vi er 46 medarbejdere fordelt på tre sektioner og et team. Vi sidder alle på samme etage på rådhuset i Thisted. Personaleteamet refererer til sektionsleder for Løn og Personale. I personaleteamet er der fire medarbejdere med en høj faglighed, og vi søger en kollega, der har en struktureret og løsningsorienteret tilgang til opgaverne; en kollega, der er grundig, har sans for detaljen, men samtidig også er arbejdsom, effektiv og som kan sikre fremdrift i opgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid (37 timer ugentlig) og ønskes besat pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter.
Der vil i en vis udstrækning være mulighed for at arbejde hjemmefra.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte økonomichef Kai Ørsnæs Christensen på mail [email protected] eller telefon 41 93 03 06.

Ansøgningsfrist
14. april 2024.

For relevante kandidater indkaldes der til samtale fredag den 19. april 2024.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Thisted.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Thisted
  • Søndag den 14. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Thisted

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Thisted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1
9. april 2024 1
8. april 2024 1
7. april 2024 1