IT konsulent til fast stilling til Klinisk Servicedesk, Koncern IT [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Har du den perfekte telefonstemme, og forstår du dig på mennesker? Vi søger IT Konsulent til Klinisk Servicedesk i Koncern IT.

Kan du yde førsteklasses support til Sundhedsplatformen? Vi skal nemlig til at varetage 1. level anvendelsessupport på Sundhedsplatformen for Region Hovedstadens brugere. Til dette har vi behov for medarbejdere, som har høj faglig viden og gerne dyb kendskab til Sundhedsplatformen og dennes forskellige moduler.

Velkommen til Klinisk Servicedesk i IT Service i Koncern IT – Vi spiller hinanden gode

Du vil blive ansat i Klinisk Servicedesk i IT Service. IT service består af 5 teams og vores fælles mål er at yde den bedste service overfor regionens IT-brugere. Vi er ca. 80 medarbejdere, og vi holder til på Ringsted Sygehus. Vi arbejder aktivt med at have et godt arbejdsmiljø, og vi har en uformel omgangstone blandt kollegaer. Vi er optaget af at spille hinanden gode, og selvom det lyder som en floskel, er det faktisk vores mantra og noget, vi går op i.

Du skal indgå i et professionelt team, hvor du ud over anvendelses- og fejlsupport, skal gå foran og vise vejen i forhold til korrekt anvendelse af Sundhedsplatformen. Du skal have forståelse for klinikerne og møde dem med respekt, der hvor de er. På den måde støtter vi klinikerne i anvendelsen af Sundhedsplatformen.

Du vil blive en del af et team, hvor vi samarbejder på kryds og tværs for at lykkes med vores opgave. Det er vigtigt, at du forstår og kan afdække brugernes behov. Til gengæld får du mulighed for at samarbejde med forskellige faggrupper i et spændende felt mellem IT og klinisk arbejde på tværs af Region Sjælland og Region Hovedstaden. Vi har en vigtig opgave i at klæde brugerne på til at anvende de kliniske systemer på den mest optimale måde, hvorved vi er med til at skabe mere tid til den enkelte patient.

Om teamet fortæller din kommende kollega: ” Vi er en gruppe af medarbejdere, hvor mange har været her længe og været igennem mange spændende forandringer igennem årene. Vi kan både grine (højt) og græde sammen (man kan altid finde en skulder ved behov). Vi ved en hel masse, så meget at vi ikke engang selv ved det! ”

Din hverdag vil være særligt koncentreret om at

  • Yde 1. level telefonsupport på Sundhedsplatformen for Region Sjælland og Region Hovedstadens kliniske brugere.
  • Deltage i 2. level sagsløsning for Region Sjællands brugere, hvor du løser sager, der ikke kan håndteres via 1. level.
  • Indgå i interne teams, som varetager support for fagspecifikke Kliniske IT Systemer, såsom Røntgen systemer og øvrige parakliniske systemer.

Du vil også få mulighed for at indgå i vores Sundhedsplatformen Rådighedsvagt, en vagt der håndteres fra hjemmet udenfor almindelig åbningstid.

Har du erfaring med Sundhedsplatformen?

Vi forestiller os, at du har klinisk baggrund eller relevant Sundheds IT-uddannelse og du er evt. uddannet certificeret underviser, superbruger eller har arbejdet med Sundhedsplatformen.Du har måske erfaring med at arbejde i en Servicedesk, hvor sagsløsningsprocenten og tempoet er højt.

Du er resultatorienteret og kvalitetsbevidst, og tilsigter altid, at brugerne får den bedste støtte til deres udfordringer. Du er ligeledes overbevisende og respektfuld i din kommunikation og du ved, hvorfor service er vigtigt.

Du trives med at sparre med mange forskellige faggrupper og har en positiv og anerkendende tilgang til dine omgivelser. Du deler gerne viden og opsøger input fra andre. Du formår at bringe dit personlige og faglige engagement videre i din motivation af kolleger og samarbejdspartnere.

Vil du gøre karriere hos os?

Send os gerne din ansøgning senest mandag den 27. Marts 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende i uge 13 og frem. Vi ønsker tiltrædelse den 1. Maj 2023 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning. Der vil være mulighed for hjemmearbejde.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Simon Krogh på mail [email protected] eller telefon 51 58 10 99.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles IT-organisation med ca. 420 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen.

Vores supportorganisation er placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 22.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • Ringsted
  • Mandag den 27. marts 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0
2. april 2024 0
1. april 2024 0
31. marts 2024 0
30. marts 2024 0
29. marts 2024 0
28. marts 2024 0
27. marts 2024 0