Sikkerhedsstyrelsens juridiske afdeling søger ny kollega

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg

Vil du bruge din viden og dine kompetencer til at gøre et grønt Danmark mere tryg for virksomheder og borgere både nu og i fremtiden?

Sikkerhedsstyrelsen er en moderne myndighed, der hver dag arbejder for at fremme sikkerheden og skabe gode vilkår for erhvervslivet. Vi arbejder med teknisk sikkerhed og kontrollerer regelefterlevelsen på områder så forskellige som gas, legetøj, tobak, lattergas, huseftersyn og maskiner, ligesom vi understøtter en bæredygtig fremtid med ny, grøn lovgivning.

Vi er i en rivende udvikling og får løbende nye opgaver, og derfor søger vi en dygtig jurist. Vi leder efter netop dig, der har lyst til at være med til at skabe en mere sikker og bæredygtig fremtid.

Vi søger en velfunderet jurist, der har mod på at være en del af vores juridiske afdeling og mere specifikt en del af vores team, som blandt andet arbejder med fagområderne gas, autorisation og ekspropriation.

Vi forventer ikke, at du har kendskab til vores områder på forhånd, når blot du er nysgerrig og initiativrig.

Opgaverne

Juras kerneopgave er at hjælpe vores tekniske kolleger i styrelsen med juridisk vejledning. Det er de tekniske sagsbehandlere, som sagsbehandler langt størstedelen af styrelsens sager, men juristerne foretager også sagsbehandling herunder politianmeldelser af overtrædelser af de regler der gælder på vores områder.

Nedenfor kan du læse om et par af de områder, hvor vi gerne vil gøre brug af dine skarpe juridiske kompetencer:

Gas

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med sikkerheden for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel, og du vil indgå i et tæt samarbejde med styrelsens tekniske sagsbehandlere for at sikre, at den høje sikkerhed på området opretholdes.
Foruden den markante udvikling på gasområdet de seneste år, så har krigen i Ukraine og dennes betydning for gasområdet skubbet yderligere til tempoet i den grønne omstilling. Du vil derfor blive en del af et højpolitisk område og komme med helt ind i det tværfaglige maskinrum, når vi skal skrive regler der regulerer de nye energiformer som f.eks. Power-to-X og brint.

Ekspropriation

Som led i den grønne omstilling skal flere og flere energivirksomheder bruge arealer til elektriske anlæg. Det kan være kabler, der skal føre strøm fra solcelleparker til ladestandere eller transformerstationer, der skal aftage strøm fra vindmøller. Sikkerhedsstyrelsen træffer i den forbindelse afgørelse om tilladelse til ekspropriation. Det involverer en række komplicerede juridiske vurderinger, der skal inddrage hensynet til lodsejer, virksomheder og grundlæggende rettigheder.

Du vil få mulighed for, at skrive både love og bekendtgørelser, som du også hjælper med at implementere efterfølgende, så alle vores dygtige kollegaer i andre afdelinger kan anvende de nye regler i praksis.

Styrelsens jurister deltager også i tværgående projekter. Har du erfaring med projektledelse eller projektdeltagelse, vil det derfor også kunne bringes i spil hos os.

Det er vigtigt, at du samtidig er indstillet på at deltage i afdelingens andre opgaver, som f.eks. at hjælpe vores politiske afdeling med ministerbetjening og vurdere spørgsmål om aktindsigt, da vi altid hjælper hinanden på tværs.

Vi leder efter dig, der:

  • Har holdånd. Du stiller dig til rådighed for dine kollegaer og bringer din viden i spil i tværfaglige samarbejder. Samtidig tager du ansvar for dine egne opgaver og leverer på et højt fagligt niveau til tiden.
  • Forstår, at god service er kimen til et godt samarbejde. Du lytter og spørger nysgerrigt ind, når kolleger med andre fagligheder end din egen har brug for sparring. Du synes, det er sjovt at bruge jura til at skabe fælles, brugbare løsninger, men forstår også at sætte foden ned. Dit juridiske bidrag betyder, at Sikkerhedsstyrelsen som helhed lykkes med opgaverne.
  • Kan begå dig på alle niveauer i organisationen. Du trives i krydsfeltet mellem teknik, politik og jura. Du møder dine kollegaer med smil og en holdning til, at vi bliver bedre gennem sparring og videndeling – også når det bliver udfordrende.
  • Kommunikerer klart og tydeligt. Regler og praksis skal formidles forståeligt til andre fagligheder, og det gør du ubesværet, tålmodigt og med overskud.
  • Trives i et politisk miljø. Du ved, hvad det betyder, når vi siger, at du skal have ’myndighedsforståelse’. Der følger et særligt forvaltningsmæssigt ansvar med at arbejde i en styrelse, og det tager du på dig.

Lidt om vores juridiske afdeling

Vi arbejder i selvstyrende teams, som er ansvarlige for egne opgaver, men som også er indstillede på at hjælpe hinanden på tværs af fagområder.

I Jura er fagligheden i højsædet, og der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, da vi drøfter både store og små problemstillinger. Vi stræber efter at løse de opgaver, som vi hver især synes er mest interessante, og der er rig mulighed for læring og personlig udvikling.

Vi har fokus på trivsel, social tryghed og de gode arbejdsforhold, ligesom vi har en høj grad af fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde. Her er højt til loftet, og en uformel stemning. Vi lægger vægt på, at vi sammen skaber en god arbejdsplads.

Vi er en afdeling, som er sammensat af både nyuddannede og jurister med erfaring. Fælles er dog, at vi alle er klar til at hjælpe dig godt i gang med dit nye job.

Du kan se mere om, hvordan det er at arbejde i vores afdeling på vores hjemmeside: https://www.sik.dk/om-os/job-og-karriere-0/jurister-sikkerhedsstyrelsen

For at søge stillingen skal du være cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende.

Vi hører gerne fra dig, uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning via link på www.sik.dk senest den 18. februar
Vi forventer at holde samtaler i uge 8 og 9.

Du ansættes på fuld tid efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef Stine Pedersen 25 10 39 66 eller din kommende kollega Morten Theut 33 73 21 73.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-partner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen på telefon 91 33 70 45.

Vi glæder os til at høre fra dig.

”I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.”

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Esbjerg
  • Søndag den 18. februar 2024

Lignende jobs

  • Jurist i Kolding

    Er du også blandt de bedste i branchen? Og har du lyst til at arbejde på et moderne advokatkontor centralt beliggende i Kolding? Så har vi jobbet til dig … Fra skilsmisser og samværssager til tes..
    • Jurist
    • Kolding
    Få mere info
  • Jurist (studiejob) i Haderslev

    Er du nysgerrig? I Haderslev er vi i øjeblikket på udkig efter tre nye studentermedhjælpere, og her kommer du ind i billedet. Din mission? At guide virksomheder og borgere, så de får klare o..
    • Jurist
    • Haderslev
    Få mere info
  • Jurist (studiejob) i Sydjylland

    Læser du jura og leder efter et studierelevant arbejde? Kunne du tænke dig at indgå i et juridisk team med høj faglighed, d..
    • Jurist
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Jurist (studiejob) i Vejle

    Jurist søges til organisation/virksomhed i 7100 Vejle
    • Jurist
    • Vejle
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i Esbjerg

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Esbjerg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
15. maj 2024 1
14. maj 2024 1
13. maj 2024 1
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 2
9. maj 2024 2
8. maj 2024 2
7. maj 2024 2
6. maj 2024 2
5. maj 2024 2
4. maj 2024 2
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 2
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 2
25. april 2024 2
24. april 2024 2
23. april 2024 2
22. april 2024 2
21. april 2024 2
20. april 2024 2
19. april 2024 2
18. april 2024 2
17. april 2024 3
16. april 2024 2
15. april 2024 1