Er du vores nye udbuds- og entreprisejurist i [xxxxx]?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vil du være en del af et team af skarpe og ligesindede specialister inden for udbud og entreprise og samtidig dygtiggøre dig inden for feltet? Og har du lyst til at bidrage til at optimere Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses indkøb og byggeri?

Så skal du ikke lede længere, for så er det dig, vi mangler!

Om os

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (”Ejendomsstyrelsen”) er i en rivende udvikling, og vi søger derfor en udbuds- og entreprisejurist til Byggejuridisk Sektion.

Ejendomsstyrelsen står bag nogle af landets største og mest komplekse bygge- og anlægsprojekter, såsom opførelsen af de højteknologiske og højt klassificerede faciliteter til Forsvarets nye F-35 kampfly i Skrydstrup.

Som udbuds- og entreprisejurist i Ejendomsstyrelsen får du derfor muligheden for at arbejde med spændende, alsidige og komplekse opgaver inden for byggeriet, som du ikke finder hos andre offentlige myndigheder. Det kan for eksempel være udbud og gennemførelse af rådgivnings- og entrepriseaftaler vedrørende opførelsen af nye mandskabs- og materielfaciliteter til Forsvarets operative enheder, udbud og gennemførelse af rådgivnings- og entrepriseaftaler vedrørende opførelsen af højteknologiske kapaciteter til overvågning i Arktis og Nordatlanten eller udbud af kontrakter vedrørende restaurering og modernisering af nogle af landets ældste og mest historiske bygninger og slotte.

Afhængigt af dine præferencer kan opgaverne også være alt lige fra indkøb af bygherreleverancer i form af varer og tjenesteydelser, til bistand i forbindelse med tvisteløsning. Du får med andre ord mulighed for at arbejde med stort set alle discipliner inden for udbuds- og entrepriseretten, ligesom der vil være mulighed for at deltage i udarbejdelsen af interne processer og manualer til brug for gennemførelsen af Ejendomsstyrelsens udbuds- og entreprisefaglige aktiviteter.

Din kommende kollega, Mathias, fortæller: ”Som medarbejder i Byggejuridisk Sektion vil du få et dynamisk arbejdsliv, hvor opgaverne vil variere i størrelse, omfang og indhold, og hvor du samtidig har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag. Der er sjældent to dage, som er ens, og hverdagen byder på opgaver, der vil udfordre dig både fagligt og personligt. Arbejdet er en blanding af selvstændigt arbejde og projektarbejde, hvor du vil indgå i faglige fællesskaber på tværs af styrelsen”.

Byggejuridisk Sektion er en sektion med en stærk faglighed og en række højt specialiserede medarbejdere inden for udbud og entreprise. Vi sætter faglig sparring, socialt samvær og personlig udvikling højt og prioriterer tid til dette. Der er desuden et stærkt sammenhold i sektionen, og vi kan derfor godt lide at lave noget sammen uden for kontoret.

Byggejuridisk Sektion hører under Jura- og Indkøbsafdelingen og består i skrivende stund – ud over sektionschefen - af ni medarbejdere, der sammen har det samlede ansvar for de udbuds-, entreprise- og kontraktretlige opgaver, der relaterer sig til gennemførelsen af Ejendomsstyrelsens mange bygge- og anlægsprojekter. Her gennemfører vi således udbud, licitationer og andre former for konkurrenceudsættelse inden for en lang række forskellige områder. Vi gennemfører hvert år nogle af de fagligt mest udfordrende udbud i Danmark og bistår desuden løbende vores kollegaer i Ejendomsstyrelsens øvrige afdelinger med udbuds-, entreprise- og kontraktretlig rådgivning og bistand, herunder udarbejdelse af rådgivnings- og entrepriseaftaler samt håndtering af tvister.

Vi gennemfører udbud i tæt og tværfagligt samarbejde med kunder, brugere og øvrige afdelinger i styrelsen, herunder særligt Bygge- og Anlægsafdelingen, og er desuden med til at fastsætte bestemmelser og processer for Ejendomsstyrelsens udbuds- og entreprisefaglige aktiviteter, samt tilrettelægger.

Ud over vigtigheden af det faglige og sociale fællesskab, som vi vægter højt, er det væsentligt for os, at vores medarbejdere er hele mennesker og har en balance mellem arbejdsliv og familieliv. Det bærer ånden i vores sektion også positivt præg af.

”Ejendomsstyrelsen prioriterer fleksibilitet og work-life-balance højt, og vores medarbejdere har derfor god mulighed for at tilrettelægge egen arbejdstid i samarbejde med nærmeste leder”, oplyser Chef for Byggejuridisk Sektion, Sune Damsig Sørensen.

Vi tilbyder desuden en konkurrencedygtig lønpakke, som inkluderer en attraktiv pensionsordning, løbende kompetenceudvikling og en høj grad af fleksibilitet.

Om stillingen

I forbindelse med opstart sørger vi for et grundigt oplæringsforløb, hvor du bl.a. vil få tilknyttet en mentor, som er en erfaren kollega fra sektionen.

Din opgaveportefølje vil blive tilrettelagt ud fra din faglige baggrund, din erfaring, anciennitet og dine kompetencer. Hvis du ikke har erfaring med udbud og entreprise fra tidligere ansættelser, sørger vi således for, at du bliver ført ind i områderne i et passende tempo.

Vi sigter mod, at du hurtigt får dine egne arbejdsopgaver, som du er ansvarlig for, samtidig med at du kører parløb med en kollega på større eller strategisk vigtige opgaver, hvor I bruger hinanden til faglig sparring og kvalitetssikring samt til at spille hinanden gode.

Du får ansvaret for at gennemføre både store og komplekse EU-udbud, der kan strække sig over flere års varighed, og mindre indkøb af både varer, tjenesteydelser og entreprisearbejder på eksempelvis rammeaftaler og lignende, som er en vigtig forudsætning for, at Ejendomsstyrelsen hurtigt og smidigt kan indkøbe eksempelvis rådgivning, inventar og andre ydelser af relevans for gennemførelsen af et bygge- og anlægsprojekt.

Derudover vil du skulle bistå Ejendomsstyrelsens øvrige afdelinger, herunder særligt Bygge- og Anlægsafdelingen, med generel udbuds- og entrepriseretlig rådgivning.

Dine arbejdsopgaver vil således, bredt set, være at;
• Gennemføre EU-udbud, licitationer og andre former for konkurrenceudsættelser inden for en række forskellige områder, enten selvstændigt eller i samarbejde med de øvrige medarbejdere i sektionen.
• Sikre at vores udbud gennemføres i overensstemmelse med gældende udbudsregler, og at udbuddene sikrer optimale og effektive indkøb.
• Bistå med håndteringen af entreprise- og øvrige kontraktretlige opgaver og tvister som led i forberedelsen og gennemførelsen af Ejendomsstyrelsens mange bygge- og anlægsprojekter.
• Rådgive organisationen generelt vedrørende udbuds-, entreprise- og kontraktret.

Du vil som led heri skulle indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med Ejendomsstyrelsens øvrige afdelinger, som står for gennemførelsen af Ejendomsstyrelsens mange bygge- og anlægsprojekter.

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.

Herudover er det en fordel, hvis du har;
• Interesse for – og gerne erfaring med – udbuds-, entreprise- og kontraktret samt dermed beslægtede retsområder. Det er særligt et plus, hvis du har erfaring med udbud af bygge- og anlægskontrakter.
• Indsigt i og forståelse for offentlige myndigheders indkøb og virksomhed.
• Erfaring med eller lyst til at lede større projekter eller at være tovholder.

Som person arbejder du selvstændigt og løsningsorienteret. Du har stærke analytiske evner, flair for koordinering og formulerer dig præcist både på skrift og i tale. Det falder dig naturligt at vise mod og gå foran i løsningen af opgaver, ligesom du har en konstruktiv tilgang til at indgå i tværfaglige samarbejder.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant gældende overenskomst. Der vil i forbindelse med ansættelse være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Endvidere er der til ansættelsen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket nederst på siden.

Ansøgningsfristen er den 21. september 2023. Vi holder samtaler løbende, så hvis stillingen har fanget din interesse, modtager vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Dit arbejdssted vil være på Ejendomsstyrelsens hoveddomicil i Hjørring eller på Ejendomsstyrelsens satelitdomicil i Nørresundby. Du vil dog i vid udstrækning have mulighed for at arbejde hjemmefra, når du har opnået tilstrækkeligt kendskab til styrelsen og dine arbejdsopgaver.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Byggejuridisk Sektion, Sune Damsig Sørensen på tlf. 2977 1863.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 7281 9128.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Ejendomsstyrelsen støtter og servicerer de militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke, og vores ansvarsområde omfatter således både nybyggeri, vedligehold samt facility management i form af bl.a. rengøring, kantinedrift og arealpleje. Vi varetager desuden en lang række miljø- og energiopgaver samt naturpleje af Forsvarets skyde- og øvelsesterræner.
Ejendomsstyrelsen har ca. 2,4 millioner kvadratmeter bebyggelse i vores portefølje og forvalter ca. 32.000 hektar naturområder, øvelsesterræner mv.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Hjørring
  • Torsdag den 21. september 2023

Lignende jobs

  • Jurist i Aalborg

    Vi søger energiske og selvstændige jurister, der har opbygget en væsentlig erfaring inden for familie- og arveret, og som er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. Erfaring med familie- og ar..
    • Jurist
    • Aalborg
    Få mere info
  • Jurist i Nørresundby

    Vil du bistå [xxxxx]s stærke bygherreorganisation, der forvalter landets tredje største kommunale ejendomsportefølje? Til vores juridiske team har vi brug for en ny og initiativrig kolleg..
    • Jurist
    • Nørresundby
    Få mere info
  • Jurist i Aalborg

    Jurist søges til organisation/virksomhed i Aalborg
    • Jurist
    • Aalborg
    Få mere info
  • Jurist i Aalborg

    Databeskyttelseskonsulent/GDPR-jurist til Sundhed og Kultur, [xxxxx]Brænder du for persondatalovgivningen, og motiveres du af en arbejdsdag fyldt med udfordrende juridiske problemstil..
    • Jurist
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
15. maj 2024 1
14. maj 2024 1
13. maj 2024 1
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 1