Enheden for Specialpædagogisk Støtte (SPS) søger jurist med interesse for udbud og kontraktstyring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at styre og udarbejde omfattende og komplekse kontrakter, så har du mulighed for at komme med på holdet, der arbejder for at gøre en forskel for elever og studerende med en funktionsnedsættelse. Er du jurist og trives du i arbejdet med komplekse udbud? Så er du måske vores nye kollega i enheden for Specialpædagogisk Støtte (SPS) i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Vi søger en fagligt dygtig jurist med interesse og kvalifikationer inden for udbud og kontraktstyring. SPS-enheden administrerer over 100 kontrakter, som varierer mellem mindre, ikke udbudspligtige kontrakter og flere omfattende og komplekse udbudspligtige kontrakter til en værdi på mellem 5 og 400 mio. kr. Kontrakterne spænder fra aftaler om at sikre den rigtige støtte til psykisk sårbare, over it-hjælpemidler til ordblinde og til høretekniske hjælpemidler til børn og unge med nedsat hørelse. Enhedens leverandører består både af små, mellemstore og store, private leverandører, uddannelsesinstitutioner og en flere andre offentlige aktører. Vi er i fuld gang med en udviklingsproces, som blandt andet omfatter udvikling og effektivisering af udbudsprocesser, kontraktindgåelse, kontraktstyring mm.

Dine arbejdsopgaver

Som vores nye kollega skal du, som en del af vores team på tre jurister og en studentermedhjælper, varetage juridiske opgaver i tilknytning til udbud, kontrakter og generelle juridiske afklaringer med henblik på at udvikle SPS-området. Opgaverne løses i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i SPS-enheden.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud i tæt samarbejde med de øvrige jurister og faggrupper i kontoret
  • Ansvarlig for kontraktstyring og anden dialog med leverandører af den kompenserende støtte
  • Ansvarlig for at udvikle og implementere nye og mere effektive sagsgange i forbindelse med udbudsprocesser, kontrakter, indkøb og leverandørstyring
  • Generelle juridiske opgaver
  • Bidrag til ministersager/ministerbetjening i samarbejde med departementet


Om dig

Du er uddannet jurist. Det vil være en fordel men ikke et krav, hvis du har erfaring med udbud og kontraktstyring. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring fra centraladministrationen eller den offentlige forvaltning i øvrigt. Du må også meget gerne ønske at være med til at gøre en forskel for børn og unge med funktionsnedsættelser.

Vi forventer, at du:

  • enten har erfaring eller ønsker at få erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud
  • enten har erfaring eller ønsker at få erfaring med at sikre kvalitet og fremdrift i udbud, hvor højt specialiseret faglighed og udbudsjura skal forenes
  • enten er eller ønsker at blive metodisk og fagligt stærk inden for udbuds- og forvaltningsret
  • er pragmatisk og udviklingsorienteret og kan tænke i nye og bedre løsninger
  • kan formulere dig korrekt og klart på skrift og i tale
  • har gode samarbejdsevner og godt humør, også når arbejdstempoet er højt
  • har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation.


Om os
SPS-enheden administrerer de statslige specialpædagogiske støtteordninger i forbindelse med skole og uddannelse. Støtten skal sikre, at elever, kursister og studerende med en funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige vilkår med andre. Støtten kan bl.a. bestå af it-hjælpemidler til ordblinde eller støttetimer til børn og unge med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser. Vi dækker de fleste uddannelser på Børne- og Undervisningsministeriets område og på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Vi træffer årligt mere end 140.000 afgørelser om tildeling af SPS og arbejder løbende med at kvalitetsudvikle SPS-ordningerne. SPS-enheden indgår i Center for Koncernregnskab, Puljer og SPS, som er en del af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

SPS-enheden består af ca. 30 medarbejdere fordelt på fem teams; et sagsbehandlerteam, et tilsynsteam, et juridisk team, et tværgående team, samt et handicapfagligt team. Du bliver en del af en arbejdsplads med et godt socialt sammenhold, hvor vi alle brænder for at gøre det muligt for elever, kursister og studerende med funktionsnedsættelser at tage en uddannelse på lige fod med andre.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt. Afhængig af din erfaring og kompetencer vil du blive ansat som enten AC-fuldmægtig, special- eller chefkonsulent efter fællesoverenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. Forventet tiltrædelse 1. maj 2023 eller snarest muligt.

Ansættelsessted: Teglholmsgade 1, 2450 København SV

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kia Schou Borggaard på telefon 23691529.

Du kan læse mere om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på vores hjemmeside www.stukuvm.dk og om SPS-ordningerne på www.spsu.dk.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest torsdag den 2. marts 2023. Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job. Vi forventer at afholde samtaler i uge 10 - 12. Hvis du går videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at besvare en case, der vil indgå som en del af den samlede vurdering.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K
  • Torsdag den 02. marts 2023

Lignende jobs

  • Jurist (studiejob) i København Ø

    Vil du være en del af [xxxxx]s skarpe studenter-team? Vi søger stud.jur.’er med flair og interesse for skriftlig fremstilling, til vores dygtige og velfungerende studenterteam med opstart..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København Ø

    [xxxxx] er et specialistkontor med byggeriet som speciale, og som beskæftiger ca. 20 medarbejdere på vores kontor på Østerbro. Vi søger en advokat, gerne med flere års advokaterfaring..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København

    Er du en erfaren jurist med cand.jur./cand.merc.jur baggrund og minimum 3 års ekspertise inden for entrepriseudbud eller kontraktstyring af entreprisekontrakter? Så er det netop dig, vi søger! Vi l..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist i København

    Vi søger lige nu fuldmægtige med opstart den 1. marts 2025 Vi søger dig, der ikke blot har styr på juraen, men også forstår at se sagerne i et større perspektiv. Du bliver en del af et ene..
    • Jurist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0