Erfaren udbudsjurist til Danmarks største offentlige IT-virksomhed (CIMT)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Brænder du for at arbejde med udbudsretlige spørgsmål, og vil du udfordres fagligt i en sundhedsdagsorden, hvor digitaliseringen og IT-anskaffelser er i centrum? Så er du måske vores nye dygtige kollega for udbud af it-kontrakter, der skal udvikle Region Hovedstadens sundhedsvæsen?

CIMT udvikler sundhedsteknologiske løsninger i samspil med Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre, og skaber grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen med effektiv sundhedsteknologi til gavn for patienterne. For os handler digitalisering derfor om liv!

Dine primære opgaver
Som jurist i CIMT vil dine arbejdsopgaver være udfordrende og varierende, og de vil primært vedrøre anskaffelser via EU-udbud eller anvendelse af SKIs rammeaftaler til indkøb af it som f.eks. systemer, infrastruktur og services. Her vil du have en central rolle og være med fra start til slut til at fastlægge krav, anskaffelsens omfang, skrive kontrakten og gennemføre udbudsprocessen i samarbejde med projekterne og regionens centrale indkøbsenhed. Et job, hvor samspillet mellem sundhed, IT og juraen er i fokus.

I stillingen indgår bl.a. flg. opgaver:

  • juridisk samarbejdspartner for organisationen ift. gennemførelse af udbud, anskaffelser og aftaleindgåelse
  • juridisk rådgiver til direktion og øvrig ledelse på udbudsområdet
  • løbende kontraktfortolkning, kvalitetssikring og evt. udarbejdelse af kontraktparadigmer
  • skabe fokus på udbudsreglerne, bl.a. gennem løbende uddannelse af organisationen
  • bidrage aktivt til et tæt samarbejde med resten af organisationen i udbudsretlige spørgsmål og processer
  • koordination og videndeling med eksterne interessenter ift. udbud, herunder de 4 øvrige regioner og regionens centrale indkøbsenhed.

Om dig
Vi søger i jurateamet en dygtig kollega, der er en udpræget teamplayer. Du er løsningsorienteret, og du kan formidle og kombinere din juridiske faglighed med forretningsforståelse i en organisation med store komplekse IT-kontrakter og leverandører. Du har lyst til at skabe resultater i fællesskab med andre fagspecialister, og er god til at omsætte kompliceret jura til konkret rådgivning og værdiskabende, effektive IT-løsninger. Du skaber respekt for din faglighed via din troværdighed, gennemslagskraft og respekt for andres fagligheder. Du er nysgerrig, videbegærlig og god til selvstændigt at tilegne dig viden. Vi forestiller os desuden, at du:

  • er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • har mod på rådgivning om komplekse it-kontrakter og anskaffelser
  • kender udbudsreglerne, og har arbejdet konkret med IT-anskaffelser
  • er klar i kommunikation (skrift og tale)
  • er selvstændig, og ønsker at tage et ansvar

Vi tilbyder
Som medarbejder får du stor frihed under ansvar, afvekslende arbejdsopgaver og faglige udfordringer, der svarer til dit niveau. Du vil bl.a. få mulighed for:

  • faglig sparring med erfarne kolleger
  • undervisning i regionens IT- behov fra interne specialister
  • relevante kurser i fx udbudsret, ITIL Foundation, IT-ret, K-kontrakterne m.v.

Vi tilbyder en stilling med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et stærkt fagligt juridisk miljø. Du vil selvfølgelig også få en grundig introduktion til dine opgaver og til organisationen.

I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone, et stort engagement og et arbejdsmiljø med brede kontaktflader og høj aktivitet. Men også et stort fokus på work-life balance og trivsel, hvor der bl.a. vil være mulighed for hjemmearbejde og fleksible rammer.

Om jurateamet
Vi er et team som supplerer hinanden godt og repræsenterer forskellige kompetencer. Vi holder ugentlige faglige sparringsmøder, og vi hjælper hinanden, når en sag giver hovedbrud. Vores hverdag i teamet er præget af et højt aktivitetsniveau, hvor vi ofte arbejder projektdrevet. Vi har et tæt samarbejde med en lang række af interessenter, herunder fagchefer, projektledere, it-arkitekter, it-leverandører samt øvrige aktører i regionen. Vi fokuserer på at drive udviklingen gennem øget data- og systemunderstøttelse af vores arbejde. Organisatorisk er vi en del af CIMT’s sektion for IT-Kontrakter & Licenser.

Om Center for It og Medicoteknologi (CIMT)
Center for It og Medicoteknologi (CIMT) er Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi med 1.100 dedikerede medarbejdere og et budget på godt 1,8 mia. kr. Vi driver, supporterer og udvikler it, medico-udstyr og telefoni i Region Hovedstaden. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder. Projektporteføljen indeholder mange forskellige typer af it-projekter, lige fra reinvestering og konsoliderings projekter til udvikling af infrastruktur til regionens sundheds it-løsninger. For nylig var vi med til at vinde Digitaliseringsprisen 2022 for projektet AI-Mammo, som understøtter det nationale brystkræftscreeningsprogram via kunstig intelligens.

Du kan læse mere om Center for It og Medicoteknologi her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og ansættelsesstedet er på Borgervænget 5, 2100 København Ø.
Tiltrædelse 1. marts 2023 eller hurtigst muligt herefter.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Henrik Vium-Dalby på telefon 51 30 73 33.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 5. februar 2023, men vi indkalder løbende til samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København Ø
  • Søndag den 05. februar 2023

Lignende jobs

  • Jurist (studiejob) i København Ø

    Vil du være en del af [xxxxx]s skarpe studenter-team? Vi søger stud.jur.’er med flair og interesse for skriftlig fremstilling, til vores dygtige og velfungerende studenterteam med opstart..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København Ø

    [xxxxx] er et specialistkontor med byggeriet som speciale, og som beskæftiger ca. 20 medarbejdere på vores kontor på Østerbro. Vi søger en advokat, gerne med flere års advokaterfaring..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København

    Er du en erfaren jurist med cand.jur./cand.merc.jur baggrund og minimum 3 års ekspertise inden for entrepriseudbud eller kontraktstyring af entreprisekontrakter? Så er det netop dig, vi søger! Vi l..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist i København

    Vi søger lige nu fuldmægtige med opstart den 1. marts 2025 Vi søger dig, der ikke blot har styr på juraen, men også forstår at se sagerne i et større perspektiv. Du bliver en del af et ene..
    • Jurist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
30. april 2024 17
29. april 2024 17
28. april 2024 17
27. april 2024 17
26. april 2024 17
25. april 2024 16
24. april 2024 14
23. april 2024 12
22. april 2024 12
21. april 2024 12
20. april 2024 12
19. april 2024 13
18. april 2024 14
17. april 2024 14
16. april 2024 14
15. april 2024 14
14. april 2024 15
13. april 2024 15
12. april 2024 15
11. april 2024 14
10. april 2024 14
9. april 2024 15
8. april 2024 17
7. april 2024 17
6. april 2024 17
5. april 2024 17
4. april 2024 17
3. april 2024 23
2. april 2024 22
1. april 2024 22
31. marts 2024 22