Erfaren personalejurist til HR på Københavns Universitet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Har du erfaring med personalejura, og synes du, at det er spændende at rådgive ledere i alle former for personalejuridiske spørgsmål? Så er du måske vores nye personalejurist.

HR-organisationen på Københavns Universitet består af tre HR-centre og en tværgående HR-afdeling, der samlet understøtter flere hundrede ledere og ca. 10.000 medarbejdere.

I HR Søndre City varetager vi rekruttering og personaleadministration for fire af universitetets fakulteter samt fællesadministrationen. I opgaveløsningen har vi særligt fokus på professionalisme, kvalitet og brugertilfredshed.

Vi søger en ny personalejurist, der sammen med centrets tre andre jurister kan rådgive ledere og kolleger i personalejuridiske spørgsmål og varetage sagsbehandlingen af personalejuridiske sager.

Dine opgaver
Du vil få en varieret opgaveportefølje, hvor du selvstændigt skal rådgive ledere på alle niveauer om personalejuridiske spørgsmål og håndtere konkrete personalesager. Du fungerer desuden som sparringspartner for kolleger i centret omkring bl.a. personalejura, ansættelsesret og forvaltningsret. Du får en stor kontaktflade til ledere i organisationen, og du vil få mulighed for både at arbejde med den brede personalejura og dykke ned i udvalgte specialområder.

En arbejdsdag hos os byder på lidt af hvert. Du kan fx møde følgende opgaver:

  • Du rådgiver en leder, der har et disciplinært problem med en medarbejder.
  • Du skriver en partshøring eller afgørelse i en afskedigelsessag.
  • Du mødes med en ledergruppe og klæder dem på ift. håndtering af klagesager.
  • Du planlægger ensretningen af vilkår for en medarbejdergruppe efter en organisatorisk ændring.
  • Du hjælper din kollega med at afklare et spørgsmål om forståelse af overenskomsten i forbindelse med en rekrutteringssag.

Din profil
Du er uddannet jurist eller har en anden lignende uddannelse samt erfaring med konkrete personalesager. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til de statslige overenskomster og ansættelsesretlige regler.

Derudover forventer vi, at du

  • er en habil sagsbehandler, der hurtigt formår at finde ind til kernen i en sag,
  • er en dygtig formidler, der kan forklare jura, så alle kan forstå det,
  • kan rådgive ledere på alle niveauer sikkert og med de konkrete forhold for øje,
  • kan anvise konkrete og brugbare løsninger,
  • er struktureret, ansvarlig og har gode samarbejdsevner.

Hos os får du…

  • Et arbejde med stor variation og mulighed for selv at præge opgaverne.
  • En arbejdsplads med højt til loftet og en uformel tone. Vi går op i både at dyrke vores HR-faglighed og det gode kollegaskab.
  • Mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Vi har til huse i gode rammer på Søndre Campus på Islands Brygge i København.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter overenskomsten for akademikere i stateneller anden relevant overenskomst.
Afhængig af erfaring og kvalifikationer sker indplacering som enten fuldmægtig eller specialkonsulent med mulighed for at forhandle et kvalifikationstilæg.

Tiltrædelse 1. maj 2024 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte sektionsleder Heidi Troest, [email protected], telefon 93 56 54 11 eller centerchef Gitte Korsgaard, [email protected], telefon 22 35 77 99.

Københavns Universitet er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på Københavns Universitet. Reformen vil indebære besparelser på administrationen. Du opfordres til at kontakte os for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.

Sådan søger du
Du søger stillingen via KUs jobportal (klik på ”Søg stillingen” nederst i opslaget”). Du skal vedlægge dit CV og dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.

Ansøgningsfristen er den 29. februar 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 10 - 11.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København S
  • Torsdag den 14. marts 2024

Lignende jobs

  • Jurist (studiejob) i København Ø

    Vil du være en del af [xxxxx]s skarpe studenter-team? Vi søger stud.jur.’er med flair og interesse for skriftlig fremstilling, til vores dygtige og velfungerende studenterteam med opstart..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København Ø

    [xxxxx] er et specialistkontor med byggeriet som speciale, og som beskæftiger ca. 20 medarbejdere på vores kontor på Østerbro. Vi søger en advokat, gerne med flere års advokaterfaring..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København

    Er du en erfaren jurist med cand.jur./cand.merc.jur baggrund og minimum 3 års ekspertise inden for entrepriseudbud eller kontraktstyring af entreprisekontrakter? Så er det netop dig, vi søger! Vi l..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist i København

    Vi søger lige nu fuldmægtige med opstart den 1. marts 2025 Vi søger dig, der ikke blot har styr på juraen, men også forstår at se sagerne i et større perspektiv. Du bliver en del af et ene..
    • Jurist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
3. maj 2024 4
2. maj 2024 3
1. maj 2024 3
30. april 2024 2
29. april 2024 2
28. april 2024 2
27. april 2024 2
26. april 2024 2
25. april 2024 2
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 2
14. april 2024 4
13. april 2024 5
12. april 2024 5
11. april 2024 8
10. april 2024 8
9. april 2024 8
8. april 2024 7
7. april 2024 7
6. april 2024 7
5. april 2024 7
4. april 2024 7
3. april 2024 7