Drifts- og udviklingskonsulent på TEC

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Ballerup

TEC er midt i en spændende tid med ny strategi, nye løsninger og tiltag. Vi arbejder med at udvikle vores uddannelser, skabe stærke miljøer samt højne processer, brug af data, kommunikation og kvalitet. På vores to uddannelsesområder DATA og EUX søger vi nu en ny drifts- og udviklingskonsulent.

Stillingen som drifts- og udviklingskonsulent er nyoprettet, du vil derfor få god mulighed for at definere og præge opgaver, tilgange og løsninger. Du referer til uddannelseschefen for DATA og EUX, hvorfor dine opgaver vil centrere sig om disse to uddannelsesområder. Som konsulent skal du favne flere uddannelsesområder, varetage administrative opgaver, løfte udviklingstiltag og dermed kunne håndtere forskellige typer opgaver og kompleksitet. Desuden forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og samtidig være god til at samarbejde.

Hverdagen
Arbejdsdagen som drifts- og udviklingskonsulent vil være præget af variation, men en af dine arbejdsdage kunne godt se sådan ud:

Du starter dagen kl. 8.00 med en kop kaffe i medarbejderloungen. Din oprindelig planlagte opgave med at analysere en rapport om frafald, udsætter du. Ved kaffeautomaten møder du nemlig en af skolens undervisere, som med frustration i stemmen spørger om din hjælp til at skaffe toner til en printer. Du kan se at det haster og hjælper med det samme. Samtidig overvejer du, hvordan processen med toner kan styrkes, så vi kan undgå frustrationer og hastesituationer.

Senere har du møde med den pædagogiske konsulent. I taler sammen om en ny indsats om at styrke elevernes overgang fra grundforløb til hovedforløb. I taler om formål, roller, tiltag og du får til opgave at udarbejde den endelige tidsplan, tjekke økonomi og gennemføre elev-interview.

Sidst på dagen har du sat tid af til at håndtere flere af dine administrative opgaver, du får dermed fakturereret, tjekket posten, planlagt møder og booket censor til kommende svendeprøve.

Inden du går hjem, har du et kort møde med uddannelseslederen, som vil høre om du har lyst til at deltage i kommende opstart med nye elever og dermed skrive en lille historie om det til skolens Intranet.

Lyder ovenstående som en hverdag, du vil glæde dig til at stå op til, så læs endelig videre og ansøg den attraktive konsulentstilling.

Dine opgaver vil bl.a. dreje sig om:

  • Sikre at de administrative opgaver bliver håndteret med kvalitet og til tiden. Og dermed håndtere en række selvstændige administrative opgaver bl.a. ift. censor, svendeprøver, indkøb, fakturering samt understøtte ledelsen med andre admini-strative opgaver.
  • Være ansvarlig for mødevirksomhed og sikre mødeplanlægning, invitationer, dagsordner og referat bl.a. ift. møder i det lokale uddannelsesudvalg, adresseudvalg og arbejdsmiljøorganisation.
  • Kunne kommunikere klart og medvirke til at skrive fondsansøgninger, opdatere intranet, lave opslag mv.
  • Kunne facilitere processer og tiltag samt være tovholder for div. arbejdsgrupper. Aktuelt handler det om at strukturere vores flytteprocesser, styrke vores arbejde med ”Elevens stemme” og understøtte forskellige kvalitetsindsatser.
  • Være skarp til at læse rapporter f.eks. om elevtrivsel, om elevernes gennemførsel samt andre væsentlige emner. Samt kunne udarbejde og gennemføre egne mundtlige interview og skriftlige undersøgelser. Desuden kunne udarbejde oplæg med pointer og komme med forslag til forbedringer.
  • Endelig er du ikke bange for at smøge ærmerne op og få tingene til at lykkes, også selvom opgaverne nogle gange falder uden for din normale opgaveportefølje.

Eftersom vi søger en konsulent med erfaring både ift. administration, drift og udvikling er din faglige baggrund mindre vigtig. Måske har du tidligere arbejdet med ledelse, uddannelse, udvikling, data, statistik, freelance-opgaver eller administration. Vigtigst for os er, at du kan bidrage med følgende kompetencer:

Kompetenceprofil:

  • Du er motiveret for såvel administrative driftsopgaver såvel som udviklingsopgaver. Du kan håndtere forskellige typer af opgaver og prioritere dine opgaver, også på de hektiske dage.
  • Du er selvstændig i opgaveløsningen, initiativrig og tænker helhedsorienteret. Du kan samarbejde, lede processer og drive fælles opgaver, så de fører til resultater.
  • Du kan overskue skemaer, ressourcer, økonomi, tidsplaner og processer. Du har sans for detaljer, kan skabe indsigter ift. data-sæt og kan arbejde analytisk.
  • Du kan håndtere forskellige administrative opgaver og ser en ære i at følge opgaver til dørs til tiden.
  • Dit servicegen er stort, og du vil gerne bidrage til at få hverdagen til at fungere for såvel elever, undervisere og ledelse. Det betyder, at du gerne hjælper med opgaver og løsninger for, at vi i fællesskab lykkes.
  • Gode skriftlige formidlingskompetencer, flair for at se sammenhænge, tydeliggøre pointer samt udarbejde referater, oplæg og præsentationer.
  • Du er vedholdende og giver ikke op, selvom der er knaster og bump på vejen, der skal håndteres. Du er i stand til at se løsninger samt bevare overblikket og roen.
  • Du er en god kollega og bidrager med højt humør. Desuden vil du gerne være med til at styrke vores fælles arbejdsplads.

Vi tilbyder
Du bliver en del af TEC, som er en dynamisk arbejdsplads, med tæt kontakt til erhvervslivet og med fokus på elevernes uddannelse; – dette gælder også uddannelsesområderne DATA og EUX. Her har vi sat skub i et udviklings- og kvalitetsarbejde, hvor du som drift- og udviklingskonsulent kan bidrage og være med til påvirke udviklingen.

På DATA og EUX er vi et relativt nyt team, hvor vi er åbne for dine input, overvejelser og kompetencer. Vi lægger vægt på at skabe fælles retning, meningsfuldhed og samtidig give individuel frihed til at løse opgaverne; – ligesom vi har fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde ift. opgavernes karakter.

Du bliver en del af et miljø med mange typer opgaver med god mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har masser at lave og er ambitiøse og engagerede, samtidig er det vigtigt for os, at vores medarbejdere har plads til andet i livet end arbejde.

Din indsats og engagement vil gavne vores uddannelser nu og på sigt – hvorfor du nok vil opdage, at det er stærkt motiverende at indgå i et meningsfuldt miljø, hvor vi alle arbejder for at styrke uddannelserne for vores nuværende og kommende elever.

Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du vil blive indplaceret på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring.

Der er tale om en fast stilling på 30-37 timer. Du vil komme til at arbejde på flere af TEC’s adresser. Dit primære arbejdssted vil være i Ballerup, hvor vi i 2025 flytter til en ny og flot bygning.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en række foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Sådan søger du
Lyder det som et job for dig og matcher du profilen, så søg jobbet. Upload dit CV og relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er mandag den 19. februar 2024.

Ansættelsessamtaler vi blive afholdt fredag den 23. februar 2024 og evt. mandag den 26. februar 2024.

Vi forventer, at du kan tiltræde snarest muligt og senest den 1. april 2024.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef Katrine Thomsen pr. mail [email protected] eller via telefon 2545 3223.

Hvis du vil vide mere om TEC?
Job på TECkan du lære os bedre at kende og høre mere om vores organisation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Ballerup
  • Mandag den 19. februar 2024

Lignende jobs

  • Konsulent i København

    To further strengthen our global MES Powerhouse and Smart Factory offerings, [xxxxx] together with SL Controls are looking for a Lead Automation Consultant! [xxxxx]’s Manufacturing & Supply Chain..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent i København

    [xxxxx]s track-record over vundne kontrakter i offentlige udbud og private konkurrenceudsættelser er uden sammenligning, og vi søger lige nu en kollega, der med sine stærke kommercielle og jur..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent i København

    Har du sans for detaljen, et udpræget service-gen og flair for håndtering af stakeholders på alle niveauer? Og har du lyst til at arbejde med kommunikation, planlægning og koordinering inden for en..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent (freelance) i København S

    2 undervisningskonsulenter til det nyopstartede Organiseringsakademi Vil du med på holdet på det måske mest spændende projekt lige nu i den danske fagbevægelse? HK Privat, HK HANDEL og Studie+ (.
    • Konsulent
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
31. maj 2024 1
30. maj 2024 1
29. maj 2024 1
28. maj 2024 1
27. maj 2024 1
26. maj 2024 1
25. maj 2024 1
24. maj 2024 1
23. maj 2024 1
22. maj 2024 1
21. maj 2024 1
20. maj 2024 1
19. maj 2024 1
18. maj 2024 1
17. maj 2024 1
16. maj 2024 1
15. maj 2024 2
14. maj 2024 2
13. maj 2024 2
12. maj 2024 1
11. maj 2024 2
10. maj 2024 2
9. maj 2024 2
8. maj 2024 2
7. maj 2024 2
6. maj 2024 2
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 4
2. maj 2024 4
1. maj 2024 4