Plan- og Landdistriktsstyrelsen søger forretningsudvikler til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København V

Får digitalisering, geodata og planloven dig til at spidse ører, og kunne du tænke dig en hverdag i et ambitiøst IT- og digitaliseringsmiljø med højt til loftet og bredde i opgaverne? Trives du i et arbejdsmiljø, hvor man spiller hinanden gode, og har du lyst til at varetage forretningsmæssige opgaver i relation til IT-udvikling og digitalisering? Så er du måske den kollega, vi mangler i Team Plandata og Digitalisering.

Om stillingen

I Team Plandata og Digitalisering driver og udvikler vi systemet Plandata.dk, der er det nationale digitale register for planlægning efter planloven, hvori bl.a. lokalplaner og kommuneplaner offentliggøres og udstilles på services og kortløsninger. Foruden af være et centralt system for kommunernes planlægning leverer Plandata.dk oplysninger til brug for ejendomsvurderingerne. Som team sikrer vi, at systemet vedligeholdes og løbende udvikles, så brugerflader og API’er står knivskarpt og samtidig udforsker vi de digitaliseringsmuligheder, som systemet rummer.

Du vil i rollen som forretningsudvikler primært blive tilknyttet den del af Plandata.dk, der leverer oplysninger til brug for ejendomsvurderingerne. Din hverdag vil i høj grad handle om at sikre en aktuel og relevant videreudvikling af systemet i relation til de muligheder, som ny teknologi giver, og som ændringer i den bagvedliggende lovgivning kræver. Der er god mulighed for at præge sammensætningen af opgaver og alt efter profil, kan du få ansvar for at:

  • være drivkraft på forretningsprojekter med henblik på videreudvikling og driftsløsninger
  • sikre gennemførslen af IT-projekter ved løbende at udarbejde og præcisere user stories og kvalificere IT-leverandørernes løsningsforslag i samarbejde med kollegaer.
  • analysere problemstillinger og udarbejde beslutningsoplæg på baggrund af konkrete problemstillinger
  • samarbejde med interessenter og kommuner for at forstå deres krav og sikre, at styrelsens it-systemer møder deres behov og forventninger.
  • bidrage til den organisatoriske drift af projekter fx i form af budgetopdeling af IT-udvikling og afrapportering til styregrupper.

Du kan forvente at skulle opbygge et fagligt kendskab til fysisk planlægning, Plandata.dk og sammenhængen til ejendomsvurderingssystemet for at sikre en forståelse for, hvordan plandata skabes, udstilles og anvendes – vi står for oplæringen.

Teamet er et relativt ungt team med stor nysgerrighed på anvendelsen af data og består af syv fuldtidsmedarbejdere og tre studenter, der sammen skaber arbejdsdage præget af godt humør, stor faglighed og vilje til at løfte i flok. Teamet besidder en stor faglig viden om og interesse for plan- og geodata samt en fælles ambition om at blive ved med at udvikle feltet. I takt med den stigende anvendelse og brug af plandata, fx i forbindelse med ejendomsvurderingerne og planlægningen for VE, har vi behov for at styrke det IT-faglige miljø i styrelsen. Derfor søger vi endnu en kollega, der med fagligt indblik og engagement kan indgå i teamets virke.

Vi tilbyder:

  • grundig oplæring og løbende sparring fra dygtige kolleger
  • varieret arbejde med både drifts- og udviklingsopgaver
  • stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver
  • et ambitiøst og tillidsfuldt arbejdsmiljø.

Hvad enten du er 100-meter mester i GIS- og dataanalyser, har erfaring med kodning og IT-udvikling, brænder for planloven og digitalisering eller har en forretningsarkitekt gemt i maven, så garanterer vi spændende opgaver, og vi håber på at høre fra dig.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse med fokus på enten planlægning og geodata eller digitalisering og data i bredere forstand. Du har grundlæggende forståelse for softwareudvikling og tilrettelæggelse af IT-udviklingsprojekter. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med enten drift og udvikling af IT-løsninger i staten, måske som PO’er (product owner) el. lign eller erfaring med fysisk planlægning fx som planlægger i en kommune. Viden om eller interesse i at arbejde med geodata, dataanalyser, GIS, Business Intelligence samt forretningsarkitektur er en fordel.

Om Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Plan – og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under Kirkeministeriet med ansvar for fysisk planlægning og byudvikling samt udviklingen af landdistrikter og de små øsamfund. Vi arbejder særligt med regeludvikling, departements- og ministerbetjening samt tilsyn og sagsbehandling inden for flere lovområder, herunder planloven, sommerhusloven, kolonihaveloven, lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild mv. Aktuelt er der i de enkelte fagcentre blandt meget andet fokus på planlægning for vedvarende energi, udmøntning af den politiske aftale ”mere liv i bymidter og landdistrikter”, forsøgsordning for vintercampering, og forslag om ændring af planloven er pt i ekstern høring. Styrelsen er desuden ansvarlig for en række digitale systemer og den underliggende regulering, herunder plandata.dk.

Vi er en ambitiøs og moderne myndighed, der lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet og på et godt og tillidsfuldt samarbejde med vores interessenter og samarbejdspartnere. Styrelsen har afdelinger i København og Nykøbing Falster, og vi er ca.120 medarbejdere. Tjenestestedet er i København.

Du kan læse mere om styrelsen her: http://www.plst.dk

Om ansættelsen

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent, afhængig af dine erfaringer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg stilling”-knappen i boksen til venstre. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest den 27. november 2023 kl. 12:00. Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Du kan få mere at vide om stillingerne hos personaleleder Frederik Tom-Petersen på telefon 4015 3532. Send eventuelt en sms, så ringer han tilbage.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København V
  • Mandag den 27. november 2023

Lignende jobs

  • Konsulent i København

    To further strengthen our global MES Powerhouse and Smart Factory offerings, [xxxxx] together with SL Controls are looking for a Lead Automation Consultant! [xxxxx]’s Manufacturing & Supply Chain..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent i København

    [xxxxx]s track-record over vundne kontrakter i offentlige udbud og private konkurrenceudsættelser er uden sammenligning, og vi søger lige nu en kollega, der med sine stærke kommercielle og jur..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent i København

    Har du sans for detaljen, et udpræget service-gen og flair for håndtering af stakeholders på alle niveauer? Og har du lyst til at arbejde med kommunikation, planlægning og koordinering inden for en..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent (freelance) i København S

    2 undervisningskonsulenter til det nyopstartede Organiseringsakademi Vil du med på holdet på det måske mest spændende projekt lige nu i den danske fagbevægelse? HK Privat, HK HANDEL og Studie+ (.
    • Konsulent
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
1. juni 2024 0
31. maj 2024 0
30. maj 2024 0
29. maj 2024 0
28. maj 2024 0
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0