Kirke- & Kulturmedarbejder ved Gentofte Kirke

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Gentofte

Kirke- og kulturmedarbejder til Gentofte Sogn

Gentofte Sogn søger en kreativ, fleksibel og engageret kirke- og kulturmedarbejder, der i samarbejde med præster, kolleger og menighedsråd kan varetage både kommunikative og kateketiske opgaver i sognet.

Vi søger en medarbejder, der ønsker at være med til at styrke sognets ansigt udadtil og vil være et imødekommende ansigt i sognegården og et dagligt koordinerende bindeled mellem kirkens forskellige medarbejdere.

Gentofte sogn er en del af Gentofte provsti. Der er én kirke og i alt 13 medarbejdere.

Stillingen er på 30 timer om ugen som en årsnorm. Ansættelse er pr. 16. september 2024 eller snarest derefter.

Kirke- og kulturmedarbejderen skal bl.a. varetage følgende opgaver

  • Kommunikative opgaver, herunder ansvar for kirkens hjemmeside og sociale medier samt kontakt til lokalavis og trykkeri (kirkeblad). Til disse opgaver hører også assistance til Det Danske Pigekor med kommunikative opgaver.
  • Kalenderstyring og koordinering mellem kor, organist, præster og øvrige ansatte på daglig basis
  • Aktivitets- og frivilligkoordinering
  • Deltage i pastoratets minikonfirmandtilbud til børn i 3. klasse
  • Understøtte konfirmationsforberedelse i samarbejde med sognets præster

De administrative opgaver udgør 40% af den samlede arbejdstid.

Vi forventer, at du

  • har kompetencer indenfor undervisning og kommunikation
  • har relevant uddannelse og erfaring indenfor kristendom og kirkefaglighed og brænder for at styrke kirkens liv og vækst i samarbejde med mange andre
  • har pædagogisk indsigt og kan lide at være sammen med børn
  • er kreativ, musikalsk og legende i din arbejdsform
  • er selvstændig og evner at prioritere din tid og mange gøremål og vægter fællesskab med øvrige medarbejdere og sognets frivillige

Vi tilbyder

  • gode muligheder for at udvikle på stillingens indhold
  • en spændende stilling i et sogn, hvor arbejdet er båret af glæde i et arbejdsfællesskab med mange faggrupper
  • menighedsråd, der er optaget af kirkens liv og vækst samt medarbejdernes trivsel
  • kontorfaciliteter i sognegården

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker ved Gentofte Menighedsråd.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for sognemedhjælpere / kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales afhængig af timetal inden for intervallet 303.863,00 kr. – 402.618,00 kr. (nutidskroner) for en fuldtidsstilling. Fikspunktet er 319.056,00 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales afhængig af timetal inden for intervallet 319.056,00 kr. – 455.794,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 334.249,00 kr.(nutidskroner) for en fuldtidsstilling.

OK tillæg på 927,36 kr. (nutidskroner) pr. år.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget for en fuldtidsstilling udgør 33.384,87 kr. (nutidskroner).

Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 298.834kr. årligt ved ansættelse på 30 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu

Andre oplysninger

Der vil være 3 måneders prøvetid og der vil blive indhentet referencer samt børneattest.

Der vil kunne forekomme fyraftens- eller aftenmøder.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Adam Garff, tlf. 51441660 eller sognepræst Dorte Østergaard Christensen, tlf. 40129998

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 12. 6. 2024 kl. 12.00.

Ansøgningen vedlagt CV og information om referencer sendes til Gentofte Sogns Menighedsråd [email protected] mrk. ”Ansøgning kirke- og kulturmedarbejder”.

Der vil blive afholdt samtaler d. 19. - 20. 6. 2024 fra kl. 14.30.

Vigtige datoer

Ansættelse: 16. 9. 2024 eller snarest derefter

Ansøgningsfrist: 12. 6. 2024 kl. 12

Kontaktperson

Niels Frimodt-Møller

[email protected]

Arbejdsgiver

Gentofte Sogns Menighedsråd

Gentoftegade 23

2820 Gentofte

Ansøgning

Via e-mail: [email protected]

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Gentofte.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 27.05.2024
  • Kulturmedarbejder
  • Gentofte
  • Onsdag den 12. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Gentofte

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Gentofte over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
13. juni 2024 1
12. juni 2024 1
11. juni 2024 1
10. juni 2024 1
9. juni 2024 1
8. juni 2024 1
7. juni 2024 1
6. juni 2024 1
5. juni 2024 1
4. juni 2024 1
3. juni 2024 1
2. juni 2024 1
1. juni 2024 1
31. maj 2024 1
30. maj 2024 1
29. maj 2024 1
28. maj 2024 1
27. maj 2024 1