Kirke- og kulturmedarbejder til Ullerød kirke

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Har du interesse for folkekirken - og har du lyst til at være en del af et aktivt sogn, som vokser meget i disse år, så er det måske dig vi leder efter. Vi søger en kirke- og kulturmedarbejder til Ullerød Kirke i Hillerød og ønsker stillingen besat snarest muligt.

Ansættelsen sker ved Ullerød Kirke, Frederiksværksgade 143, 3400 Hillerød. Stillingen er på 30 timer pr. uge, og arbejdstiden ligger primært placeret på hverdage.

  • Er du et nysgerrigt og engageret menneske, som er glad for børn og unge samt har musikalske og kreative evner?
  • Har du kendskab til kirkens liv og virke samt er du vant til at igangsætte og drive aktiviteter rettet mod forskellige brugere af kirken?
  • Har du tidligere arbejdet med frivillige for at styrke fællesskab omkring kirkens initiativer; været ansvarlig for at opbygge og udvikle netværk samt lede frivillige for i fællesskab at nå ud til endnu flere?
  • Holder du af at undervise, og er du frisk på at finde nye og kreative måder at løse opgaver på?
  • Er du vant til eller finder det interessant, at stå for materiale til kirkekalender, herunder skrive indhold og arbejde med sociale medier?

Kan du svare ja til det meste af ovenstående, så er det måske dig vi er på udkig efter.

Vi søger en dygtig medarbejder, som kan videreføre og styrke arbejdet med mennesker i alle aldre – herunder børn og unge. Desuden ønsker menighedsrådet at styrke indsatsen omkring frivillighed og diakoni for at være kirke for endnu flere i Ullerød sogn.

Du skal være vant til at arbejde selvstændigt, og samtidig bidrage aktivt til et godt og konstruktivt samarbejde med kirkens øvrige ansatte, som er to præster og tre øvrige ansatte. Du vil indgå i et tværfagligt og uformelt arbejdsklima med kristendom som omdrejningspunkt, hvor forslag og ideer bliver mødt med åbenhed og interesse.

Arbejdsområderne vil være:

  • Ansvarlig for planlægning og gennemførelse af babysamlesang
  • Deltage sammen med præsterne i undervisning af minikonfirmander
  • Leder af børnekor og sammen med koret lejlighedsvis synge ved gudstjenester
  • Fra tid til anden undervisning af konfirmander i samarbejde med sognets to præster
  • Deltage i planlægning og afholdelse af f.eks. pastagudstjenester og julefest
  • Redaktør af kirkekalender og bidrage med indhold til Kirkemagasinet
  • Sikre synlighed på sociale medier og i lokale trykte medier

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke-og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for sognemedhjælpere / kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 302.851,32 kr. – 401.278,12 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 317.994,35 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 33.273,76 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskravet eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse, aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 317.994,35 kr. – 454.276,98 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 333.136,22 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør kr. 33.273,76 (nutidskroner).

Overenskomsttillæg på 924,27 kr. (nutidskroner) pr. år.

Alle tal oplyst i nutidskroner for fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådets forslag til lønindplacering er kr. 270.110 (nutidskroner) årligt ved 30 timer, dog afhængig af ansøgers kvalifikationer. Dertil de overenskomstbestemte tillæg. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lone Krüger på telefon 20445590 eller sognepræst Torben Ebbesen på telefon 20422562.

Send din ansøgning med relevante bilag til Lone Krüger, [email protected] senest onsdag den 12. juli 2023. Det vil være en stor hjælp, hvis du i emneoverskriften skriver ’Kirke- og kulturmedarbejder’. Jobsamtaler vil blive afholdt løbende i ansøgningsperioden.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer. Inden ansættelsen indhentes børneattest.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Hillerød
  • Onsdag den 12. juli 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
5. maj 2024 2
4. maj 2024 2
3. maj 2024 2
2. maj 2024 2
1. maj 2024 2
30. april 2024 2
29. april 2024 3
28. april 2024 3
27. april 2024 3
26. april 2024 3
25. april 2024 3
24. april 2024 3
23. april 2024 3
22. april 2024 3
21. april 2024 3
20. april 2024 3
19. april 2024 3
18. april 2024 3
17. april 2024 3
16. april 2024 2
15. april 2024 2
14. april 2024 2
13. april 2024 2
12. april 2024 2
11. april 2024 2
10. april 2024 2
9. april 2024 2
8. april 2024 2
7. april 2024 2
6. april 2024 2
5. april 2024 2