Kreativ Børnekulturformidler med klimafokus til Hillerød Bibliotekerne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Brænder du for biblioteker, klimabevidsthed, verdensmål samt kulturformidling til børn og deres voksne? Vil du sætte dig selv i spil i aktiviteter for og med børn og familier? Har du erfaring med arrangementer og formidling til børn og drømmer du om et job, med varierede opgaver, hvor to dage sjældent er ens, og hvor daglig drift og udvikling går hånd i hånd?

Pr. 1. januar søger Hillerød Bibliotekerne en børnekulturformidler med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 25 timer. Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2025. Du bliver en del af fagteam Børn og Familie, som varetager drift og udvikling af børnebibliotekets opgaver. Vi er fælles om en stærk faglighed og lysten til at gøre en forskel og har fokus på at styrke børns læseglæde, sprogstimulering, nysgerrighed og kreativitet. Hillerød bibliotek arbejder også med bæredygtighed og frivillige, der tænkes ind i alle bibliotekets opgaver.

Vi drømmer om at ansætte en nytænkende og alsidig kollega, der kan indgå i små som større drifts- og udviklingsopgaver. Du kan begejstres og begejstre og er særdeles god til at sætte dig selv i spil og få ting til at ske både i og uden for huset til glæde for samarbejdspartnere, kolleger og frem for alt Hillerøds børn. Dine arbejdsområder vil primært fokusere på arrangementer, udstillinger og ferieaktiviteter samt arbejdet med verdensmål og klima, som biblioteket har ekstra fokus på i de kommende år.

Det er også vigtigt for os, at du deltager aktivt i bibliotekets hverdag og sætter en ære i, at børnebiblioteket altid fremstår indbydende og inspirerende.

Dine opgaver:


  • Indgå i Fagteam Børn og Familie med løbende drifts- og udviklingsopgaver i samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.
  • Indgå i arbejdet med verdensmål, klima og bæredygtighed, særligt på børneområdet
  • Deltage i arbejdet med udstillinger, Fortællehus, arrangementer og ferieaktiviteter.
  • Indgå i hverdagens biblioteksbetjening med ca. 2 ugentlige vagter inkl. lukkevagt samt lørdagsvagt hver 4. uge.

Om dig:


Vi lægger vægt på følgende faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer:
  • Er vild med at indtage værtsrollen og være sammen med børn i store grupper
  • Har viden om og interesse for, hvordan man i et hverdagsperspektiv og uden løftede pegefingre kan formidle budskaber om klima og bæredygtighed til børn og deres voksne.
  • Er iderig og kreativ og finder glæde i at skabe et interaktivt udstillingsunivers for store og små.
  • Arbejder struktureret og har overblik, men samtidigt blik for detaljen.
  • Er en stærk teamplayer, som er fuld af energi, er fleksibel i forhold til arbejdstider og –opgaver og byder ind på nye projekter.
  • Er god til at skabe et niveau for opgaveløsningen, der passer til den aktuelle situation/opgave.
  • Har en vindende personlighed og kan begejstre børn, kolleger og samarbejdspartnere både en til en, og når du står over for større grupper.

Om Hillerød Bibliotekerne


På Hillerød Bibliotekerne bliver du en del af en velfungerende og mangfoldig personalegruppe på ca. 36 ansatte på en arbejdsplads med et godt arbejdsklima og højt til loftet. Vi er et aktivt hus med mange aktiviteter og arrangementer for børn, voksne og ældre og ca. 350.000 besøgende om året. Vi lægger vægt på service, samarbejde og udvikling og er ikke bange for at gå nye veje. På Hillerød Bibliotekerne arbejder vi ud fra værtsskabstanken og ser gæsterne og borgerne i Hillerød som vores største aktiv. Vi forventer, at du kan spejle dig i disse værdier. Vi ønsker at skabe gode og fleksible arbejdsvilkår for de ansatte, og i første halvår 2024 gennemfører vi et forsøg med 4-dages arbejdsuge, som du får mulighed for at deltage i.

Yderligere information


Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Børn, familie og Skævinge, Christine Dahlgaard Christensen på [email protected], telefon 72 32 58 20 eller børnebibliotekar Anne Kathrine Eckardt, [email protected] telefon 72 32 58 35.

Ansøgning inklusive cv, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser sendes elektronisk via Hillerød Kommunes jobportal. Ansøgningsfristen er 13.november. Vi planlægger to samtalerunder, som afholdes 27. november og 28. november (2. samtale).

Løn aftales efter gældende overenskomst og forhandling med den faglige organisation på dit område. I forbindelse med ansættelsen indhentes børne- og straffeattest. OBS: alle kandidater modtager svar, når rekrutteringsprocessen er færdig.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 4.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Nordsjælland
  • Mandag den 13. november 2023

Lignende jobs

  • Kulturmedarbejder i Stenløse

    En stilling som kordegn og daglig leder ved Slagslunde-[xxxxx]r er ledig pr. 1. august 2024, eller efter nærmere aftale. Stillingen er tidsubegrænset (fast stilling) Stillingen er som udga..
    • Kulturmedarbejder
    • Stenløse
    Få mere info
  • Kulturmedarbejder i Humlebæk

    Bevarer du både ro og overblik når bølgerne går højt? Er du sikker på dig selv, positiv og trives du med at hjælpe andre? Vi søger veloplagte og ansvarsfulde medarbejdere, der har lyst til at bli..
    • Kulturmedarbejder
    • Humlebæk
    Få mere info
  • Kulturmedarbejder (vikar) i Stenløse

    Vi søger en kordegnevikar, som kan passe den vakante stilling som kordegn i en kortere periode.Vikariatet er fra ca. 25. juni til ca. 7. august, eventuelt med mulighed for forlængelse til start s..
    • Kulturmedarbejder
    • Stenløse
    Få mere info
  • Kulturmedarbejder i Frederikssund

    [xxxxx] søger en kirketjener på 8 timer per uge.Snostrup sogn ligger i det sydlige Frederikssund og er en landsbykirke fra 1100-tallet. Der er ca 1091 indbyggere i sognet.Nybyggeriet..
    • Kulturmedarbejder
    • Frederikssund
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
7. juni 2024 13
6. juni 2024 16
5. juni 2024 13
4. juni 2024 15
3. juni 2024 16
2. juni 2024 18
1. juni 2024 18
31. maj 2024 17
30. maj 2024 19
29. maj 2024 15
28. maj 2024 15
27. maj 2024 9
26. maj 2024 9
25. maj 2024 8
24. maj 2024 12
23. maj 2024 11
22. maj 2024 11
21. maj 2024 11
20. maj 2024 10
19. maj 2024 10
18. maj 2024 11
17. maj 2024 15
16. maj 2024 27
15. maj 2024 27
14. maj 2024 20
13. maj 2024 22
12. maj 2024 20
11. maj 2024 20
10. maj 2024 20
9. maj 2024 20
8. maj 2024 19