Erfaren kirketjener til landsogn i Nordsjælland søges

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Tikøb

Kirketjener

En stilling som kirketjener ved Tikøb Kirke, Tikøb sogn, er ledig pr. 1. juni 2024 - eller hvad vi kan blive enige om.

Stillingen er på 32 timer pr. uge.

Tikøb sogn har knap 2900 indbyggere, hvoraf godt 2300 er medlemmer af Folkekirken. Der er fem ansatte i sognet. Sognet er kendetegnet ved at være et hyggeligt landsbysogn med en lang historie og et landsbyliv med mange unge familier, skole, brugs, tankstation, bager, røgeri, foderstofforretning og andre næringsdrivende samt mange foreninger. Vi har et tæt samarbejde med nabosognet Gurre, og begge sogne indgår i Helsingør Provsti.

Vil du sammen med stedets præster, kordegn, graver, organist og kirkesanger være med til at arbejde med og for en levende kirke i vores hyggelig landsby?

På denne lille arbejdsplads sætter vi en hverdag højt, som vi og sognebørn – børn som voksne, trives i og glæder os over. Tikøb Kirke er en aktiv kirke; udover højmessen hver anden søndag har vi tre hold konfirmander, en børneklub og sogneeftermiddage, kirkelige handlinger inkl. lørdagsdåb, en årlig kulturnat sammen med landsbyen, koncerter mm. Du vil indgå i et lille hold på seks fastansatte og to præster i et tosogns-pastorat med to menighedsråd samt frivillige og vikarer. Du vil være ansat i Tikøb, men med kollegialt fællesskab på tværs af de to sogne Tikøb og Gurre.

Vores kirketjener gennem 25 år går af til august, og vi vil gerne nå at ansætte vores næste kirketjener, så der kan blive en god aflevering af detaljerne i arbejdet – men selvfølgelig får du lov til selv at forme dit arbejde.

Du vil være medvirkende til at få kollektivet til at hænge godt sammen, i kirke og sognegård, til hverdag og til højtid. Du kommer til at spille en vigtig rolle i at få hverdagen til at glide og være god. Vi lægger vægt på, at du har et godt overblik, har evne og lyst til at samarbejde og kan arbejde selvstændigt. Som en del af en levende og åben kirke er det ligeledes vigtigt, at du kan lide at møde folk med venlighed og imødekommenhed.

Vi tilbyder en god personalegruppe, der arbejder godt sammen med menighedsråd og præster, og som støtter hinanden og deltager aktivt i planlægning og arrangementer.

Der er mange forskellige opgaver i vores kirke og nogle af dine vil være:

  • Tjeneste ved kirkelige handlinger
  • Klargøring og medhjælp ved konfirmandundervisning, børneklub, babysalmesang, koncerter, sogneeftermiddage m.m.
  • Rengøring af kirken og Kirkeladen (vores sognegård) mm.
  • Indkøb og opfyldning af div.
  • Forplejning og opdækning og oprydning efter møder, sognearrangementer o.l.
  • Sørge for at kirken og kirkeladen og kirkeskilte er velholdte og opdaterede med arrangementer

Ansættelse sker ved Tikøb sogns menighedsråd beliggende Præstevænget 14, 3080 Tikøb.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 288.669,00 kr. – 372.232,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 288.669,00 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.241,13 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.275,12 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Lillian Bondo på mail [email protected] eller med sms til 23439433, hvorefter jeg vil ringe tilbage.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til [email protected]

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 16. maj 2024.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted sidste uge af maj 2024.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Tikøb.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 10.04.2024
  • Kulturmedarbejder
  • Tikøb
  • Torsdag den 16. maj 2024

Lignende jobs

  • Kulturmedarbejder i Helsingør

    Kulturmedarbejder søges til organisation/virksomhed i 3000 Helsingør
    • Kulturmedarbejder
    • Helsingør
    Få mere info
  • Kulturmedarbejder i Rungsted Kyst

    Kirketjener ved Rungsted Kirke, Hørsholm Vi søger en udadvendt, positiv og serviceminded person til en fuldtidsstilling i et dynamisk sogn med et rigt og akt..
    • Kulturmedarbejder
    • Rungsted Kyst
    Få mere info
  • Kulturmedarbejder i Helsingør

    Kirkekorsanger sopran/alt og tenor søges til Helsingør Domkirke.Helsingør Domkirke, Skt. Olai, har et velfungerende Domkor på 8 sangere. Koret medvirker ved højmesser alle søn- og helligdage samt..
    • Kulturmedarbejder
    • Helsingør
    Få mere info
  • Kulturmedarbejder i Helsinge

    Organist til Helsinge og Valby sogneEn stilling som ansvarlig organist/kirkemusiker ved Helsinge og Valby kirker i Helsinge og Valby sogne er ledig pr. 1. juli 2024. Stillingen er på 37 timer pr..
    • Kulturmedarbejder
    • Helsinge
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Tikøb

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Tikøb over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
8. maj 2024 2
7. maj 2024 2
6. maj 2024 2
5. maj 2024 2
4. maj 2024 2
3. maj 2024 2
2. maj 2024 2
1. maj 2024 2
30. april 2024 2
29. april 2024 2
28. april 2024 2
27. april 2024 2
26. april 2024 2
25. april 2024 2
24. april 2024 2
23. april 2024 2
22. april 2024 2
21. april 2024 2
20. april 2024 2
19. april 2024 2
18. april 2024 2
17. april 2024 2
16. april 2024 2
15. april 2024 2
14. april 2024 2
13. april 2024 2
12. april 2024 2
11. april 2024 2
10. april 2024 2