Herstedvester Fængsel søger endnu en overlæge i psykiatri

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Albertslund

Hvis du er speciallæge i psykiatri, har du nu muligheden for at komme til at arbejde med en helt særlig opgave, som kun udføres ét sted i Danmark.

Et lukket fængsel er ikke en traditionel arbejdsplads for en psykiater, men det er en unik mulighed for dig, hvis du har lyst til arbejdsopgaver med tyngde og kompleksitet. Hvis du samtidig interesserer dig for arbejdet i krydsfeltet mellem jura og psykiatri, der lovnært og med bred berøringsflade med vigtige institutioner i samfundet indbefatter psykiatriske, etiske, politiske og juridiske problemstillinger, så kan denne stilling være noget for dig.

Herstedvester Fængsel er et lukket landsdækkende fængsel, som varetager psykologisk/psykiatrisk udredning og behandling af mandlige indsatte med særlige behandlingsbehov. De indsatte er primært dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet, f.eks. drab eller seksualkriminalitet, og en større andel afsoner livstids- og forvaringsdomme. Desuden er der det særlige visitationsafsnit, hvor seksualkriminelle idømt domme under 5 år udredes under den såkaldte ”Visitationsordning”.

Det betyder, at en vigtig arbejdsopgave som psykiater i Herstedvester er at vurdere recidivrisiko, farlighed og et eventuelt behov for kønsdriftsdæmpende behandling, som gives til den lille gruppe med meget alvorlig seksualkriminalitet og/eller recidiv, hvor andre former for behandling skønnes uden virkning. Derudover er der opgaver i form af udredning og diagnosticering, psykofarmakologisk behandling, terapi og erklæringsskrivning.

Du vil indgå i et tværfagligt samarbejde med psykiatere, psykologer, jurister, socialrådgivere, betjente m.fl., ligesom der er et samarbejde med somatiske læger og endokrinolog. Derudover vil du skulle samarbejde med Region Hovedstaden Psykiatri og Sundhedsbetjeningen i kriminalforsorgen Hovedstaden og kriminalforsorgen Sjælland, som ved en kommende omstrukturering i kriminalforsorgen omkring årsskiftet 2023/2024 sammenlægges til ét område samt med Rigshospitalets Sexologiske Klinik.

Herstedvester Fængsel er en del af Institution Vestegnen i kriminalforsorgen Sjælland.

Hvis du motiveres af at forsøge at forstå mennesket bag gerningen, behandle og nedsætte risikoen for fremtidig kriminalitet, med resocialisering og minimering af recidivrisiko som det overordnede formål, vil du finde arbejdet både interessant og givende. Det er et arbejde, som udvider ens perspektiv fagligt og menneskeligt, etisk og kriminologisk.

Vi tilbyder rammerne til at kunne levere en opgave af høj faglig kvalitet, herunder:

  • Tid til det diagnostiske arbejde.
  • Kontinuitet i opgaven.
  • Mulighed for at opnå indgående kendskab til de enkelte indsatte.
  • Faglig sparring med yderst kompetente kolleger.
  • Psykiatriske opgaver af både akut og mindre akut karakter inden for alle diagnostiske grupper dog med en overvægt af personlighedsforstyrrede.
  • Oplæring, uddannelse og kurser.
  • Et godt arbejdsmiljø med opmærksomhed på balance mellem fritids- og arbejdsliv, mulighed for flekstid og hjemmearbejdsdage.
  • En vagtfri stilling.

Om dig

Vi forventer at du:

  • Har bred psykiatrisk erfaring.
  • Trives i et tværfagligt samarbejde med respekt for andre faggruppers viden og kompetencer.
  • Formår at arbejde selvstændigt og at prioritere og identificere de lægelige opgaver.
  • Har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt.
  • Udviser stabilt fremmøde og overholder deadlines.
  • Besidder en vis robusthed kombineret med en ydmyghed over for opgavens kompleksitet og egne begrænsninger.

Du skal vælge ansættelse hos os, hvis du vil være med til at løse en helt særlig og vigtig opgave som kun varetages et sted i landet. Det vil sige, at du har lyst til at få erfaring med og blive ekspert på arbejdet med seksualkriminelle, livstids- og forvaringsdømte.

Ansøgere med retspsykiatrisk erfaring foretrækkes. Ansøgere uden retspsykiatrisk erfaring vil få mulighed for at få finansieret den retspsykiatriske ekspertuddannelse. Vi vægter dygtiggørelse og faglighed højt, og deltagelse i kurser og konferencer prioriteres i dagligdagen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og besættes på individuel kontrakt med vilkår svarende til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Institution Vestegnen, Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men deltidsansættelse kan konkret aftales.

Vil du vide mere?

Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad arbejdet som psykiater i et lukket fængsel indeholder, kan du få yderligere oplysninger ved henvendelse til overlæge Lena Engelund Holm på 7255 6586, eller institutionschef Hanne Høegh Rasmussen på 7255 6504. Efter forudgående aftale vil det også være muligt at aflægge os et besøg for at få en fornemmelse af stedet og arbejdsopgaven.

Ansøgning

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest søndag den 13. august 2023.

Der afholdes samtaler i uge 34 og 35.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med ansættelsessamtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Albertslund.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.7.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Albertslund
  • Søndag den 13. august 2023

Lignende jobs

  • Læge i Brøndby

    Engageret læge søges til spændende stilling i Behandlingscenter Brøndby.Er du en passioneret læge, der søger en meningsfuld hverdag uden weekendvagter og med fleksible arbejdstider? Har du inte..
    • Læge
    • Brøndby
    Få mere info
  • Læge i København Ø

    Vil du gerne sætte turbo på læringskurven? Om Sundhedsenheden i Område Øst, [xxxxx] Vores sundhedsenhed dækker hele Område Øst i [xxxxx] som består af 8 institutioner .
    • Læge
    • København Ø
    Få mere info
  • Læge i Glostrup

    Læge søges til organisation/virksomhed i 2600 Glostrup
    • Læge
    • Glostrup
    Få mere info
  • Læge i Herlev

    Læge søges til organisation/virksomhed i 2730 Herlev
    • Læge
    • Herlev
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Albertslund

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Albertslund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
9. juni 2024 2
8. juni 2024 2
7. juni 2024 1
6. juni 2024 1
5. juni 2024 1
4. juni 2024 1
3. juni 2024 1
2. juni 2024 1
1. juni 2024 1
31. maj 2024 1
30. maj 2024 1
29. maj 2024 1
28. maj 2024 1
27. maj 2024 1
26. maj 2024 1
25. maj 2024 1