Ledende overlæge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Ved Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus er en stilling som ledende overlæge for dagkirurgisk afsnit ledig til besættelse den 1. april 2023. Det dagkirurgiske område fylder mere og mere og vi ønsker med denne nye stilling at få mere ledelse af området. Der skal øget fokus på optimal brug af ressourcer og samtidigt en bevaret kvalitet af behandlingen.

Vi har et velfungerende dagkirurgisk afsnit. Funktionen skal udbygges og effektiviseres i samarbejde med de opererende specialer. Som ledende overlæge bliver det din opgave at stå i spidsen for denne proces og sørge for et godt samarbejde både internt i afdelingen og i forhold til alle vore samarbejdspartnere. Du skal i høj grad være en del af den daglige klinik og det forventes at du formår at styre den daglige drift, således at der leveres effektive dagkirurgiske forløb af høj kvalitet. Du skal ligeledes have et godt samarbejde i forhold til den centrale operationsgang, idet en del ressourcer vil være fælles for de to afsnit og det er derfor væsentligt med fleksibilitet begge veje i dette samarbejde.

Generelt er afdelingen er i gang med et generationsskifte og har gennem det sidste år ansat en del nye speciallæger. Alle læger på ledende poster er nyansatte og vi ønsker gennem fokus på uddannelse, udvikling og forskning, at styrke fagligheden og læringen for afdelingen og alle ansatte, således at afdelingen på alle områder lever op til de nyeste standarder og leverer optimale patientforløb. Afdelingen har længe været kendt for et godt arbejdsmiljø, hvor alle hjælper alle og der er stor fleksibilitet, dette ønsker vi naturligvis at bevare.

Afdelingen servicerer et akutsygehus med en velfungerende akutafdeling med level 2 traumemodtagelse. gynækologisk/obstetrisk-, pædiatrisk-, abdominal- og ortopædkirurgisk afdeling samt to medicinske afdelinger med kardiologi, nefrologi, rheumatologi, geriatri og apopleksi fase 2.

Patientgrundlaget giver således en stor diversitet og kompleksitet i arbejdsopgaverne og fordrer brug af nyeste viden og behandlinger. Du vil således, med en ansættelse hos os, være med til at understøtte afdelingens strategi med udvikling af gode patientforløb i henhold til bedste kliniske praksis ud fra højeste evidens, alt sammen i samarbejde med afsnittets læger og en meget stabil og videbegærlig plejegruppe.

Det multidisciplinære intensivafsnit er et niveau 2 afsnit med 7 almene intensivpladser samt 2 sengepladser allokeret til NIV. Afsnittet har ca. 800 indlæggelser om året. I 2023 oprettes en semi-intensiv kirurgisk plads.

Sygehuset har 2 operationsgange, hvor der årligt administreres ca. 7000 anæstesier indenfor ortopædkirurgi, parenchymkirurgi og gynækologi/obstetrik. Vi har fokus på tværgående perioperative forløb med tiltagende brug af regional anæstesi.

Afdelingens tværfaglige smertecenter behandler indlagte patienter med cancerlidelser samt ambulante patienter med både maligne og non-maligne smertetilstande. Dette område er et afsnit for sig og arbejdet her varetages af dedikeret personale til området.

Vi ser uddannelse som en kerneopgave og har fokus på læring i arbejdstilrettelæggelsen. Vi har en tryg uddannelseskultur samt god mulighed for efteruddannelse af speciallægerne. Du har mulighed for at blive en del af et stærkt vejlederteam, der arbejder målrettet med kompetenceudvikling af hovedvejlederne såvel som de kliniske vejledere. Vi anvender aktivt invers feedback og sætter en ære i at tilbyde vores uddannelseslæger vejledning indenfor alle 7 lægeroller. Afdelingen varetager uddannelse af læger, anæstesi- og intensivsygeplejersker samt medicinstuderende.

Vi opprioriterer aktuelt forskningsområdet. I den forbindelse er vi ved at implementere en ny forskningsstrategi, der blandt andet involverer opbygning af en forskningsgruppe med ph.d. studerende, forskningsprojekter der drives med fælles indsats fra læger og sygeplejersker i afdelingen og brug af klinisk forskning til at sikre bedste kliniske praksis.

Vagtberedskabet udgøres af et forvagtslag bestående af reservelæger, samt et bagvagtslag med speciallæger. Begge vagtlag har tilstedeværelsesvagt. På vej mod det 3. vagtlag har vi aktuelt i 3 læger i vagt i godt halvdelen af vagterne.

Vi tilbyder:

  • En afdeling med fokus på højt fagligt niveau, der samtidigt vægter arbejdsmiljø og samarbejde.
  • En udfordrende opgave med koordination og prioritering af afsnittets drift og de øvrige kerneopgaver uddannelse og udvikling af de enkelte medarbejdere.
  • En varieret klinisk hverdag med mulighed for at bevare den anæstesiologiske bredde
  • Et godt samarbejde med de kirurgiske specialer
  • Gode muligheder for tid og ressourcer allokeret til din kompetenceudvikling, uddannelse og forskning

Krav til ansøger:

  • Speciallæge i anæstesiologi
  • Ledelseserfaring fra både operationsområdet og det dagkirurgiske område minimum på afsnitsledelsesniveau
  • Masteruddannelse i ledelse
  • Ser tværfagligt samarbejde som en naturlig del af sit arbejde.
  • Udviser engagement og har en dynamisk indstilling til sit arbejde.
  • Faglig kompetent
  • Gode kommunikative evner
  • Godt humør

Hvis ovenstående har din interesse så tag kontakt til cheflæge Ole Christensen på tlf. 24 24 99 56


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Holbæk
  • Fredag den 24. februar 2023

Lignende jobs

  • Læge i Roskilde

    I Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, ungdomspsykiatrisk afsnit U1 Intensiv, modtagelse søger vi en klinisk overlæge/afdelingslæge hurtigst muligt, da vores tidligere afdelingslæge igennem 5 å..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Vi søger overlæger og afdelingslæger i almen gynækologi til Gynækologisk-obstetrisk afdeling på Sjællands Universitetshospital Er du allerede speciallæge i almen gynækologi, eller vil du gerne..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Vi søger en ledende overlæge indenfor Gynækologi til Gynækologisk/obstetrisk afdeling på Sjællands Universitetshospital Er du allerede leder eller har lyst til at blive det? Og drømmer du om e..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Føtalmedicinsk overlæge og en afdelingslæge søges til Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Vil du gerne hjælpe patienter fra alle samfundslag og følge dem fra start .
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 2
28. april 2024 2
27. april 2024 2
26. april 2024 2
25. april 2024 2
24. april 2024 2
23. april 2024 2
22. april 2024 2
21. april 2024 2
20. april 2024 2
19. april 2024 2
18. april 2024 2
17. april 2024 2
16. april 2024 2
15. april 2024 2
14. april 2024 2
13. april 2024 2
12. april 2024 2
11. april 2024 2
10. april 2024 2
9. april 2024 2
8. april 2024 2
7. april 2024 2
6. april 2024 2