Vagtplansupport Holbæk Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Region Sjælland


Vagtplansupport søges til HR- og Uddannelse, Staben, Holbæk Sygehus


Motiveres du af at arbejde med vagtplansupport? Har du godt styr på lokalaftaler, overenskomster og arbejdstidsregler, har lønmæssig forståelse og et stærkt systemkendskab til OPUS? Så kan vi på Holbæk Sygehus tilbyde et spændende job med bred kontaktflade til sygehusets afdelinger – ledere som medarbejdere.

Vi søger en ambitiøs vagtplansupport i en fast stilling på 37 timer ugentligt i Staben, HR og Uddannelse fra d. 1. april 2024 eller snarest muligt.

For at lykkes i stillingen er det helt afgørende, at du er god til at samarbejde internt i afdelingen såvel med vores vagtplanlæggere og ledere ude i huset. Du skal derfor være god til at gå i dialog og formidle kompleks stof relateret til lokalaftaler, overenskomster, arbejdstidsregler og refusioner, ligesom du skal bidrage til at understøtte sygehusets ledere og tilpasse teamets ydelser og services efter det, som vores ledere og øvrige samarbejdspartnere efterspørger.

Dine opgaver

Som vagtplansupport bliver du ansat i en stilling centralt placeret i Staben med primær kontakt til sygehusets vagtplanlæggere og ledere på alle niveauer.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Vagtplansupport for samtlige afdelinger på Holbæk Sygehus
  • Formidle og oversætte regionale beslutninger, vejledninger omkring vagtplan og nye funktioner i Vagtplan
  • Udarbejde lokale vejledninger til lokale vagtplanlæggere om fx ferieloven, befordring, dagpengerefusion etc.
  • Afholdelse af brush up kurser i lokalaftaler, overenskomster, arbejdstidsregler, rulleplaner etc., herunder fokus på forståelse for sammenhæng imellem det tastede i Opus vagtplan og de anførte lokalaftaler og overenskomster etc.
  • Ledelsestilsyn, herunder vagtplantjek med løbende opfølgning og kontrol af vagtplanlægning i samtlige afdelinger, ferie- og fraværsindberetninger, refusioner, over- og merarbejde, fri telefonkontrol, kontrol af Eurocard etc.

Hvem er du

  • Du er kontoruddannet
  • Lønmæssig baggrund en fordel
  • Du har erfaring inden for sundhedsvæsenet
  • Du har fokus på kerneopgaven og leverer altid til aftalt tid og i bedste kvalitet
  • Du har indgående kendskab til lokalaftaler, overenskomster og arbejdstidsregler
  • Du har kendskab til OPUS på højt niveau
  • Du kan lide at arbejde med data og har en god talforståelse
  • Du er vant til at undervise i større eller mindre fora – eller har mod på at gøre det
  • Du er god til at planlægge, koordinere og følge op
  • Du er god til at formulere dig i skrift og tale

Du går energisk til opgaverne med initiativ og selvstændighed. Du formår at balancere en serviceminded tilgang til organisationen, hvor du kan prioritere og skære til. Du bidrager aktivt til fællesskabet og har en positiv indstilling til dine opgaver og dine kollegaer. Du giver gerne en hånd til travle kollegaer og er klar til at yde lidt ekstra for at komme godt i mål.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling, hvor du kan være med til at sætte dit præg på stillingen
  • Onboarding til opgaver og relevante samarbejdspartnere
  • Faglig udvikling og løbende fokus på kompetenceudvikling
  • Kontaktflade til både interne og eksterne samarbejdspartnere og forskellige fagområder
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige, engagerende kolleger, der glæder sig til at tage imod dig
  • En arbejdsplads, hvor tillid og frie rammer under ansvar er nøgleordene
  • Fleksibel arbejdstid i henhold til Flekstidsaftale
  • Arbejdssted på Holbæk Sygehus tæt ved motorvejen, i gåafstand fra stationen og med gode parkeringsforhold
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Strategi 2023-2025 Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er midt i en stor, strategisk omlægning, hvor vi som sygehus arbejder med at styrke fokus på patienterne og de gode forløb. Dette sker igennem fem strategiske pejlemærker, hvor HR og Uddannelse har en særlig opgave ind i de to pejlemærker, der omhandler hhv. Psykologisk Tryghed og Løn- og Ansættelsesvilkår samt kompetenceudvikling af ufaglærte som faglærte personaler.

Om HR og Uddannelse

HR og Uddannelse er en del af Staben på Holbæk Sygehus, der også omfatter Økonomi- og Planlægning, Kvalitet, Kommunikation, Ledelsessekretariatet og sygehusets Information.

HR og Uddannelse består af HR, Uddannelse, Personalebørsen og Informationen. Vi er i alt 10 medarbejdere, der løser et bredt udvalg af HR- og uddannelsesopgaver i tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger. Herudover er vi 11 medarbejdere i vores Information samt en daglig leder, ligesom vi er 2 medarbejdere og en daglig leder i vores Personalebørs. I Personalebørsen er tilknyttet 70 faglærte og ufaglærte fastansatte vikarer og timelønnede medarbejdere. HR og Uddannelse ledes af en HR- og Uddannelseschef.

Vi er et fagligt og driftssikkert HR- og uddannelsesteam, der løser vores opgaver med høj kvalitet og effektivitet. Vores styrke er vores forskellige faglige baggrunde, ligesom vores erfaringer og kompetencer bidrager aktivt til løsning af vores kerneopgave.

Vores arbejdsform er teamwork, hvor vi samarbejder i en uformel tone. Vi drives af at skabe de bedste betingelser for et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og tænker i løsninger på tværs af teamet, ligesom flere af vores opgaver løses i tæt samarbejde med Koncern HR.

Internt i afdelingen har vi fokus på Psykologisk Tryghed. Vi har et godt og trygt arbejdsmiljø med høj trivsel, og du skal sammen med HR- og Uddannelseschefen og dine kolleger fortsætte arbejdet med at udvikle den høje faglighed og det gode arbejdsmiljø i teamet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansættelsen sker i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Yderligere information

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Gitte Ulla Sørensen, 59 48 40 36 eller HR-og uddannelseschef Betina Bothmann Reidl, 24 85 28 51. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og referencepersoner. Stillingen forventes besat d. 1. april 2024 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 22. februar 2024. Samtaler afholdes d. 26. februar 2024 og evt. 2. samtale afholdes d. 27. februar 2024.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Holbæk
  • Torsdag den 22. februar 2024

Lignende jobs

  • Læge i Holbæk

    Er medindflydelse og medarbejdertrivsel vigtig for dig? Så søger vi engagerede kolleger til vores reumatologiske ambulatorium på Holbæk Sygehus. Vi er en lille enhed med ønske om at vokse os st..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info
  • Læge i Holbæk

    Vi søger en kollega med erfaring indenfor hoftealloplastikkirurgi og interesse i oplæring af revisioner i en stilling som afdelings-/overlæge ved ortopædkirurgisk afdeling, Holbæk Sygehus med besæt..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info
  • Læge i Køge

    Consultancy in Internal Medicine: Geriatrics combined with a clinical professorship (chair) in Internal Medicine: Geriatrics A clinical position as consultant of Geriatrics at the Department of..
    • Læge
    • Køge
    Få mere info
  • Læge (vikar) i Holbæk

    Weekend- og ferieafløsere/vikariat til Holbæk Sygehus Serviceafdeling Er du studerende, afholder sabbatår eller har brug for et sommerjob? Er du serviceminded, udadvendt og trives med varierend..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
1. juni 2024 2
31. maj 2024 2
30. maj 2024 2
29. maj 2024 2
28. maj 2024 2
27. maj 2024 2
26. maj 2024 2
25. maj 2024 2
24. maj 2024 2
23. maj 2024 2
22. maj 2024 2
21. maj 2024 3
20. maj 2024 3
19. maj 2024 3
18. maj 2024 3
17. maj 2024 2
16. maj 2024 2
15. maj 2024 2
14. maj 2024 2
13. maj 2024 2
12. maj 2024 2
11. maj 2024 2
10. maj 2024 1
9. maj 2024 1
8. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1