Introstilling i Akutmedicin på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

1 introduktionsstilling i Akutmedicin til ansættelse pr. 01.07.2024 eller efter aftale. Drømmer du om at stå i første række med henblik på modtagelse, undersøgelse, diagnostik og behandling af den akutte patient? Så er specialet Akutmedicin noget for dig.

Vi tilbyder introduktion til specialet med mulighed for personlig udvikling og forskning på en af landets største akutmodtagelser.

Det er vores ambition at skabe en Akutmodtagelse med fokus på det gode patientforløb samtidig med at uddannelse, forskning og arbejdsmiljø prioriteres. Det gode patientforløb er karakteriseret ved sikkert og hurtige udrednings-/behandlingsforløb med få overgange.

Som yngre læge skal du føle dig tryg ved at være læge for akutte patienter, som ofte lider af flere sygdomme. Vi har fokus på uddannelse og faglig udvikling superviseret tæt af en af vores speciallæger, hvoraf 4 aktuelt har speciallægeanerkendelse i Akutmedicin samt 2 i merit forløb. Du vil indgå i et team med flere kollegaer i introstillinger og hoveduddannelsesstillinger samt et stort tværfagligt forskningsmiljø med vores professor.

I november 2024 tager vi vores nye Akutmodtagelse i brug. Denne er organiseret i et område der håndterer patienter med forventet opholdstid i under 6 timer (kirurgi, medicin, ældresygdomme og skadestuefunktion), samt et observationsafsnit til kirurgiske og medicinske patienter hvor den forventede opholdstid er 6-48 timer. Under din 12 måneders ansættelse i Akutmodtagelsen, [xxxxx] får du 3 måneder med dedikeret skadestue funktion, 3 måneder med dedikeret kirurgisk funktion samt 6 måneder dedikeret til observationsafsnittet. Alle enheder er placeret i den nye Akutmodtagelse på [xxxxx]. Introduktionslæger bliver tilknyttet en personlig vejleder i alle funktionsafsnit, og uddannelsesforløb bliver monitoreret og superviseret af den uddannelsesansvarlige overlæge i Akutmodtagelsen.

På matriklen findes følgende specialer: kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi, endokrinologi, ældresygdomme, infektionsmedicin, abdominalkirurgi, anæstesi/intensiv terapi og ortopædi.

Du vil derfor få kendskab til og erfaring med behandling af størstedelen af det akutmedicinske spektrum. Vi sørger for en grundig introduktion til de 3 store specialer nævnt i målbeskrivelsen (medicin, ortopædkirurgi og organkirurgi).

Vi har bagvagt (speciallæger eller HU-læge) med i front 24/7/365 (tilstedeværelsesvagt) samt velfungerende tværfaglige teams, som styrer flow og logistik i en travl afdeling. Det er vores målsætning, at alle yngre læger arbejder superviseret i Akutmodtagelsen.

Uddannelsens sammensætning

Du bliver undervist i triagering, visitation, flowstyring og behandling. Du lærer at anvende ABCD-gennemgang samt Ultralyd. Vi har formaliseret og skemalagt undervisning af lægerne ansat i Akutmodtagelsen. EMCC (Emergency Medicine Core Competence) kurset indgår i introduktionsstillingen. Deltagelse kræver, at man er ansat i Akutmodtagelsen på det tidspunkt kurset afholdes.

Afdelingen har egen professor med speciel fokus på blandt andet ulighed i sundhedsvæsnet, biomarkører ved akutte tilstande samt organisatorisk forskning relateret til akutmedicin. Der vil derfor være rig mulighed for at deltage i forskning, hvis du prioriterer dette.

Arbejdsområder

Kerneopgaven for introduktionslægen er at modtage, vurdere, undersøge, diagnosticere samt behandle den akutte patient i tæt samarbejde med afdelingens akutmedicinere.

Du vil herudover få kompetencer indenfor bl.a. triage, visitation og flowstyring, kliniske procedurer som f.eks. pleuradræn, lumbalpunktur og ultralydsvejledt PVK-anlæggelse, superviseret modtagelse af den ustabile patient samt vejledning af KBU-læger og medicinstuderende.

Vi forventer, at du:

  • er god til at kommunikere og samarbejde både mono- og tværfagligt
  • er engageret og har interesse for de akutte patienter
  • har gå på mod, er udadvendt og læringsvillig
  • kan trives i et omskifteligt og udfordrende arbejdsmiljø
  • altid sætter patienten først – også i en travl hverdag
  • trives med en uforudsigelig arbejdsdag
  • byder dig til, når dagligdagen er presset
  • deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af yngre kolleger samt plejepersonale
  • altid holder den gode tone i hverdagen – både overfor patienter, pårørende og kolleger

Introduktionsstilling i Akutmedicin forpligter ikke til videre kontinuation af uddannelsen i Akutmedicin. Der kan heller ikke garanteres et hoveduddannelsesforløb i specialet, men vi vil sørge for, at du bliver kvalificeret til et hoveduddannelsesforløb og giver dig kompetencer, som værdsættes højt i alle andre somatiske specialer.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: [xxxxx]

Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Imran Parvaiz [xxxxx] tlf. [xxxxx]eller cheflæge Christian Rasmussen [xxxxx] tlf. [xxxxx], hvis du har yderligere spørgsmål.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 8.5.2024 kl. 12.

Samtaler forventes afholdt den 14.og 15. maj.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre læger.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 30.04.2024
  • Læge
  • Hvidovre
  • Onsdag den 08. maj 2024

Lignende jobs

  • Læge i Brøndby

    Engageret læge søges til spændende stilling i Behandlingscenter Brøndby.Er du en passioneret læge, der søger en meningsfuld hverdag uden weekendvagter og med fleksible arbejdstider? Har du inte..
    • Læge
    • Brøndby
    Få mere info
  • Læge i Storkøbenhavn

    Har du erfaring fra lægemiddelmarkedet? Og brænder du for at forhandle aftaler på nye lægemidler og sikre, at de danske sygehuse har den rette medicin til den rigtige pris? Vores nuværende seni..
    • Læge
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Læge i København

    Overvejer du at blive samfundsmediciner? Vil du arbejde med sundhedsvæsnet på nationalt niveau? Så er du måske en af Sundhedsstyrelsens nye introduktionslæger i samfundsmedicin. Sundhedsstyrelsen t..
    • Læge
    • København
    Få mere info
  • Læge i Ballerup

    Speciallæge i psykiatri til ABC KlinikABC Klinik søger en dedikeret kollega til en overlægestilling i en psykiatrisk-psykologisk privatklinik med et fagligt stærkt team, hvor der fokuseres på kl..
    • Læge
    • Ballerup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
14. maj 2024 21
13. maj 2024 21
12. maj 2024 19
11. maj 2024 19
10. maj 2024 19
9. maj 2024 19
8. maj 2024 22
7. maj 2024 24
6. maj 2024 25
5. maj 2024 22
4. maj 2024 20
3. maj 2024 19
2. maj 2024 23
1. maj 2024 29
30. april 2024 22
29. april 2024 11
28. april 2024 12
27. april 2024 10
26. april 2024 13
25. april 2024 12
24. april 2024 10
23. april 2024 10
22. april 2024 11
21. april 2024 12
20. april 2024 12
19. april 2024 15
18. april 2024 16
17. april 2024 13
16. april 2024 15
15. april 2024 16
14. april 2024 17